Flere biobanker skal hjælpe alvorligt syge

En række biobanker med blod og vævsprøver fra syge, skal være med til at løfte indsatsen for danskere med folkesygdomme som kræft og gigt.

Den første biobank er allerede oprettet på kræftområdet, hvor analyserne danner grundlag for at optimere behandlingen af patienter med tarm- og modermærkekræft.

Den 1. januar åbner endnu en biobank, der skal rumme prøver fra gigtpatienter, og herefter ventes en biobank for diabetespatienter, skriver Berlingske.

Og der er flere biobanker på vej, hvis det står til Danske Regioners formand Bent Hansen.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at personlig medicin er fremtiden. Og jeg kan allerede nu se en række andre sygdomsområder, vi oplagt må tage fat på efter kræft og gigt, f.eks. diabetes. Fordelene er mange: Først og fremmest at patienterne vil få en medicin, der virker,” siger Bent Hansen i en pressemeddelelse.

Forventningen er, at det markant vil løfte kvaliteten af behandlingen for et meget stort antal patienter, hvis man fra begyndelsen kan finde frem til den rigtige, virkningsfulde behandling. Desuden kan der være store beløb at spare ved ikke at afprøve en række behandlinger, der ofte viser sig at være overflødige.

Overblik over gener

»Det er rystende, at der er så mange patienter, som medicinen ikke virker på. Det har ofte været sådan, at man må behandle alle med et bestemt præparat for at være sikre på at nå de 25 pct., der rent faktisk får gavn af medicinen. Men forskerne begynder efterhånden at få så godt et overblik over vores gener, at det åbner for en helt anderledes og præcis behandling målrettet den enkelte patient, som dermed får bedre muligheder for at blive helbredt og overleve. Det er epokegørende og kan blive et fantastisk gennembrud, hvis det lykkes for os at tage de rigtige skridt,« siger Bent Hansen til Berlingske.

Bent Hansen understreger, at der samtidig er behov for at diskutere de etiske dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med personlig medicin:

”Arbejdet med biomarkører er jo et kig ind i generne og dermed også et indblik i alle mulige andre potentieller sygdomme, der kan ligge ”forprogrammeret” i kroppen. Men er vi overhovedet interesseret i at få at vide, at der lurer en alvorlig sygdom, når vi troede, at vi bare skulle til et helt banalt tjek hos lægen? Og hvad med et kig ind i vores børn helbredsmæssige fremtid? Den slags dilemmaer vil dukke op, og derfor kan vi lige så godt begynde at forholde os til det nu. Videnskaben på det her område kører i højeste gear, men vi skal jo også kunne følge med som mennesker,” siger Danske Regioner-formanden i pressemedelelsen.