Flere læger overvejer alternativ karriere

Mellem 150 og 200 læger sætter sig årligt til rette i Lægeforeningens karriererådgiver Bodil Gavnholts karryfarvede lænestol for at vende nogle alvorlige overvejelser om deres lægekarriere.

Den typiske gæst har hidtil været en ung læge, og det typiske spørgsmål har været: Hvilket speciale skal jeg vælge. Men inden for det seneste år er der sket en ændring.

Omkring 60 procent af dem, der i dag sidder over for Bodil Gavnholt, vil ikke kun snakke specialevalg. De vil tale om muligheden for et skift væk fra den traditionelle lægekarriere i det offentlige til noget andet, enten i det offentlige eller i det private. For bare to år siden var det kun omkring en fjerdedel, der overvejede så radikalt et træk.

Samtidig har flere læger, der er midt i deres karriere, fundet vej til karrierekonsulentens kontor.

Midaldrende læger

Der er i dag især tre grupper af læger, oplyser Bodil Gavnholt. Den ene er overlæger i begyndelsen af 50’erne.

»De har arbejdet i mange år i et konstant højt tempo og med et stadigt krav om høj produktivitet. De føler sig pressede og nedslidte. For nogle er Sundhedsplatformen blevet dråben, der fik bægeret til at flyde over. De kan godt lide deres job og fag, men de synes selv, at de er blevet negative og hører sig selv sige trælse ting. Så overvejer de, om de skal fortsætte resten af karrieren i samme spor«, siger hun.

En anden gruppe er praktiserende læger i samme aldersklasse – som føler, at de er kørt træt. Efter måske 10-15 år med egen praksis tænker de nu på, hvordan de skal fortsætte resten af karrieren.

»Fælles for de to grupper er, at de typisk også er blevet mere uafhængige – børnene er flyttet hjemmefra, økonomien er god, og de har frihed til at flytte sig«, siger Bodil Gavnholt.

Den tredie gruppe er de yngre læger. Mange af dem, som kommer til en karrieresamtale hos Bodil Gavnholt, vil have hjælp til at vælge speciale. Men nogle har fået børn og vil have et job med almindelige arbejdstider og uden vagter, så de bedre kan få familielivet til at hænge sammen.

»Mange i denne gruppe søger først og fremmest væk, snarere end ’til’«, siger Bodil Gavnholt. Hun peger på to årsager:

»De føler sig mere pressede og føler i stigende grad, at de er ansat på en pølsefabrik. Nogle er også bange for ikke at gøre deres arbejde godt nok og er bange for et lave fejl. På det seneste har sager som Svendborgsagen påvirket især de yngre læger«, siger Bodil Gavnholt.

Motivationen

Hun har ikke overblik over, hvor mange der rent faktisk ender med at skifte til et job i det private.

Men hvis det virkelig det, man vil, så handler hendes rådgivning først og fremmest om at arbejde med motivationen, siger hun.

»Man kommer ikke langt, hvis motivationen blot er at komme væk. Derfor taler jeg med dem om, hvor de gerne vil søge hen, frem for at fokusere på at de gerne vil væk fra noget. Vi ser på realiteterne«.

Vil man gerne forsøge sig i medicinalindustrien, oplyser Bodil Gavnholt om den kontaktordning, som Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har med Yngre Læger.

En udfordring for sundhedsvæsenet

YL og LiF har siden 2014 afholdt tre informationsmøder om, hvordan det er at arbejde i medicinalindustrien. Alle har været overtegnede. Lægeforeningen holder møde den 26. september – også dette blev meget hurtigt efter annonceringen booket helt.

For nylig trak et informationsmøde om at arbejde i FN, som Yngre Læger var medarrangør af, et stort antal interesserede læger.

Formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, siger:

»Jeg var noget overrasket over, at der til mødet i FN-byen var mødt 150 læger op. Det var mange, og jeg kunne se, at det var en god blanding af relativt nyuddannede læger og mere erfarne læger«.

Hun fortsætter:

»Det er positivt, at det lægelige arbejdsmarked udvider sig, og at der er mange muligheder i lægeuddannelsen. På den lange bane vil det dog blive en udfordring for sundhedsvæsenet, hvis flere og flere læger, som man regnede med ville søge ansættelse i sundhedsvæsenet, søger over i andre brancher – ikke mindst fordi man ikke ligefrem uddanner læger i overflod«.

Hvad er konsekvensen af det, mener du?

»Enten må regionerne arbejde målrettet på at fastholde lægerne. Eller også må man lave en analyse, som kan danne udgangspunkt for vurderingen af det fremtidige behov for læger. Man skal blandt andet se på, hvilke brancher der er i vækst og kunne tænkes at tiltrække læger. Sådan en analyse havde lægedækningsudvalget ikke, da de senest vurderede det fremtidige behov for læger. Men den kan afklare, om vi har et lægedækningsproblem eller lægemangel«.

Camilla Rathcke mener ikke, at den øgede interesse for alternative karriereveje alene er et udtryk for, at lægerne søger væk fra et presset offentligt sundhedsvæsen.

»Det er en blanding. Nogle kan ikke se sig selv arbejde under det pres, der har været i sundhedsvæsenet, og som det fortsat er præget af. Andre har en naturlig nysgerrighed over for andre muligheder for ansættelse. Men faktisk håber jeg, at vi fremover vil se, at lægerne veksler mellem sundhedsvæsenet og andre typer ansættelse, om det er i FN eller private firmaer. Jeg tror, det kunne være en stor fordel for sundhedsvæsenet at kunne gøre brug af erfaringer andre steder fra«.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Råd fra læge i erhvervslivet: Bliv speciallæge før du skifter karriere

Bettina Damsbo var gift med en læge, begge havde overstået turnus, og de havde fået det første barn, da hun forlod det offentlige sundhedsvæsen.

»Det var for at få mulighed for at have en weekend sammen. Det havde vi aldrig«, forklarer hun.

Det var i 1987, hun var reservelæge, og hun er aldrig vendt tilbage til det offentlige. Også manden fik arbejde i det private og har været der siden.

Bettina Damsbos karriereskrift har bragt hende vidt omkring. Hun begyndte i medicoindustrien, kom siden til medicinalindustrien, hvor hun bl.a. var udstationeret to et halvt år i USA, og hun har været direktør i et reklamebureau. Hun tog en uddannelse som psykoterapeut og arbejdede som læge/terapeut i flere år i det offentlige PC Stolpegården. Siden var hun direktør i egen stressklinik i flere år, i dag er hun vendt tilbage til terapien og har ansat en direktør.

»Det er gået godt. Men skulle jeg gøre det om, ville jeg have taget en speciallægeuddannelse. Som 'læge' er du ingenting, hvorimod du som speciallæge har en anden status og andre muligheder. Derfor er mit råd til andre, at de skal spille efter systemets regler i et stykke tid og tage deres speciallægeuddannelse. Derefter kan man finde ud af, hvad man videre vil«.

Bettina Damsbo slog som ung læge ind på en alternativ karrierevej. Det var af hensyn til familien. Men i dag råder hun alle til først at blive speciallæge.