(Opdateret) Ny rapport fra regeringens lægedækningsudvalg foreslår, at der uddannes flere speciallæger i almen medicin, differentieret honorering af praktiserende læger, flere studiepladser på medicin i Aalborg og en lempelse af fem-årsreglen. Lægeforeningen er positiv, men efterlyser en analyse af det samlede behov for speciallæger.
Regeringen har netop offentliggjort en rapport, der kommer med 18 forslag til, hvordan fremtidens behov for læger kan dækkes.
En del af forslagene handler om, hvordan man sikrer geografisk dækning af speciallæger i det hele taget, men størstedelen af forslagene drejer sig om hvordan almen praksis sikres i yderområder og socialt udsatte steder.
Regeringen vil forsøge at nedbryde storbyens magnetiske dragning på medicinstuderende og læger, der betyder, at sygehuse i udkanten mangler læger og lægepraksis i yderområder eller særligt udsatte områder står tomme.
På Aalborg Universitet skal optaget øges med 50 allerede fra i år, således at man går fra 100 til 150 nye studerende per år.
Et andet greb vil være at fastholde de medicinstuderende læger til den region, som de uddannes i. Det skal være sværere at skifte universitet efter bachelordelen. Der sker fordi en relativt stor del (20 pct. fra 2006 -2014) af de studerende fra Aalborg og SDU i dag flytter til København Universitet.
Også i studietiden skal der gøres en indsats for at skabe geografisk spredning i klinikopholdene så de praksis og sygehuse, der har rekrutteringsproblemer i højere grad inddrages.
I videreuddannelsesforløbene skal der gøres forsøg med at sammenkoble KBU, intro-stillinger og hoveduddannelse i sammenhængende forløb i områder, hvor der er problemer med at rekruttere læger.
Yngre Læger hilser det i en pressemeddelelse velkomment, at rapporten peger på at lave langsigtet karriereudvikling for yngre læge. Hvis man fx på de trængte områder i højere grad opslår en introstilling sammen med en efterfølgende hoveduddannelsesstilling i samme speciale, kan man som yngre læge se et længere karriereforløb for sig og en sikkerhed i ansættelsen. Det vil gøre det langt mere attraktivt at gøre karriere det pågældende sted., skriver Yngre Læger.
”Og så bør alle initiativer følges op af en generel styrkelse af rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen i alle regioner, hvor der kan gøres langt mere for at formidle hvilke faglige og ansættelsesmæssige muligheder, de yngre læger kan forvente sig,” siger Camilla Rathcke.
Femårsfristen skal der, som regeringen tidligere har annonceret, også ses kritisk på. Forslaget i rapporten går på, at et sygehus – i et udkantsområde - skal kunne søge om dispensation i de enkelte forløb sådan så der alt i alt bliver mere fleksibilitet omkring de samlede forløb.
”Det er et skridt i den rigtige retning, at udvalget anbefaler øget fleksibilitet og lempeligere adgang til dispensation hvad angår femårsfristen. Det viser, at udvalget har øje for, at rigide tidsfrister ikke fører til de ønskede flere speciallæger. Forhåbentlig kan det åbne op for, at fristen kan afskaffes”, siger Andreas Rudkjøbing i en pressemeddelelse.
”Rapporten peger på relevansen af at dispensere fra femårsfristen, der skal få læger hurtigt uddannet som speciallæger, men har den modsatte effekt. Dispensationer er godt, men forslaget viser jo også, at reglen har spillet fallit. Yngre Læger ønsker derfor reglen helt afskaffet. Lad os i stedet se til Grundfos, Lego og Danfoss - det er virksomheder i udkanten, der ikke tvinger folk til at arbejde for sig, de gør det i stedet attraktivt at være ansat. Her kan sundhedsvæsnet lære noget,” siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.
Langt de fleste af udvalgets forslag drejer sig om at løse problemerne med at skaffe praktiserende læger til alle – hvad er løsningen på de tomme praksis i visse udkantsområder og særligt udsatte områder?
En del af forslagene hører under overenskomstaftalen, understregs det i rapporten.
Først og fremmest foreslå udvalget, at antallet af almen medicinere skal øges i dimensioneringsplanen. Det betyder også, at flere skal gøres interesserede i at uddanne sig til almen mediciner – og nedsætte sig i et af de områder, der i dag har tomme praksis. Derfor er forslaget, at ”der sker en relativ opprioritering af almen medicin inden for den samlede dimensionering”, står der i rapporten.
PLO er positiv over for flere af forslagene, blandt andet udbygningen af antallet af almenmedicinere, men tvivler på, om det vil række, hedder det i en pressemeddelelse:
”Jeg synes dog, at ambitionsniveauet i rapporten er for lavt. Man forholder sig ikke til den stigende kompleksitet af opgaverne i almen praksis eller til, at vores højere levetid og et stigende antal ældre øger behovet for praktiserende læger markant i de kommende år. PLO har beregnet, at det større antal patienter på 60 år eller ældre i sig selv vil udløse et behov for 100 ekstra praktiserende læger allerede i 2018, stigende til 350 ekstra praktiserende læger i 2025. Jeg synes, det er ærgerligt, at rapporten ikke forholder sig til denne helt centrale pointe”, siger Gunver Lillevang, der er formand for PLOs rekrutteringsudvalg.
Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing, roser - med forbehold:
”Det er afgørende, at der bliver mulighed for at uddanne flere speciallæger i de kommende år - specielt inden for almen medicin. Det er nødvendigt for at sikre lægedækning i almen praksis”, siger han, men peger på, at der ikke er belæg i rapportens analyse for, at flere speciallæger i almen medicin skal uddannes på bekostning af andre speciallæger. Der er f.eks. på mange sygehuse store problemer med at rekruttere andre typer speciallæger. Senest har manglen på psykiatere fyldt i mediebilledet.
Overlægeforeningen peger konkret på, at der i dag også er mangel på speciallæger inden for andre specialer, bl.a. psykiatri, geriatri, lungemedicin, neurologi og radiologi. Derfor bør der være større fokus på at udvide speciallægeuddannelsen, siger Overlægeforeningens formand Anja Mitchell i en pressemeddelelse:
”Der uddannes i dag flere nye læger på universiteterne, end der er plads til på speciallægeuddannelser. Vi anerkender, at der aldrig kan blive frit valg på alle hylder til at vælge speciale, fordi patienternes behov er den afgørende faktor. Men der er god plads til at udvide speciallægeuddannelsen, og det håber vi, at regeringen og regionerne vil tage fat på.”
På det praktiske plan skal Klinikophold i almen praksis skal gøres mere tilgængelige, bl. a. ved at medicinstuderende får mulighed for at blive praksisassistenter. Og desuden foreslås det, at alle læger i KBU skal arbejde et halvt år i almen praksis.
Regionsklinikker, der er en del af sundhedsloven, skal have ændrede forhold, foreslår de af udvalgets medlemmer, der er udpeget af Danske Regioner. De vil give regionerne mulighed for at etablere regionsdrevne klinikker uden at skulle udbyde til privat leverandør først. Desuden foreslår alle udvalgets medlem – på nær Lægeforeningens medlemmer – at der skabes bedre mulighed for, at regionerne kan drive regionsklinikker i en længere periode end i da, som er fire år.
Udvalget foreslår også, at der indføres differentieret honorar alt efter patienttyngde og peger på at det er udbredt i lande som Sverige, Holland, Tyskland og USA.
Selv om der aktså er flere positive tilkendegivelser fra Lægeforeningen, er der dog kritik af selv grundlaget for rapportens anbefalinger. Analysearbejdet er ikke tilstrækkeligt, mener Andreas Rudkjøbing:
”På det område er rapporten ikke fyldestgørende. Når man skal vurdere, hvor mange speciallæger der bliver brug for, er det afgørende at tage højde for, at der bliver flere ældre, at danskernes sygdomsmønstre ændres, og at der sker ændringer i sundhedsvæsenets struktur. Rapporten fokuserer meget på nutiden og på almen praksis. Vi bliver ikke meget klogere på fremtiden og de helt aktuelle rekrutteringsproblemer på sygehusene ”, siger han.
