Skip to main content

Flygtningekrisen presser det svenske sundhedsvæsen

Den øgede flygtningestrøm til Sverige sætter akutsystemet under stærkt pres. Belastningen af lægerne er hårdere end sædvanlig, og forudsætningerne for at kunne give optimal behandling brister.

Akutmodtagelsen på Universitetssygehuset i Malmø. Foto: Wikimedia Commons.
Akutmodtagelsen på Universitetssygehuset i Malmø. Foto: Wikimedia Commons.

Johan Erichs, MeraMedia, johan.erichs@tele2.se

4. nov. 2015
5 min.

Flygtningestrømmen til Sverige ser ikke ud til at mindske i styrke. Belastningen af samfundets offentlige service øges. Sundhedsvæsenet er et af de områder, som tydeligt mærker den øgede tilstrømning af asylansøgere og flygtninge. Sveriges Myndighet för Samhällsskydd och Beredskap (svarer nogenlunde til Beredskabsstyrelsen i Danmark, red.) peger på en meget anstrengt situation i Skåne forårsaget af flygtningestrømmen. Frem for alt er Malmø og Trelleborg hårdt ramt.

”Vi mærker trykket og er nødt til at arbejde efter en katastrofeplan og med de resurser, vi har i øjeblikket. Vore ressourcer skal række til at modtage flygtninge men også til den løbende behandling. Der er mange ad hoc-løsninger”, siger Wolfgang Reinhardt fra akutmodtagelsen ved Skånes Universitetssygehus i Malmø.

Mobile team

Flere svenske kommuner har indført mobile behandlingsteam, som arbejder ved asylhjemmene. Mange flygtninge kommer fra lande, hvor sundhedsvæsenet er brudt sammen, og flere har været udsat for svære belastninger i løbet af deres færd gennem Europa. I Malmø forsøger man at løse situationen ved så tidligt som muligt at foretage en vurdering af de flygtninge, som efterspørger og selv aktivt søger behandling. For nylig er en triagemodtagelse åbnet i nærheden af Malmø Centralstation, hvor de fleste flygtninge, som kommer til Sverige, lander fra deres rejse gennem Kontinentaleuropa. Modtagelsen er et rigtigt ugæstfrit, blæsende sted uden ydre tag. Over de tilsyneladende primitive træbarakker vajer kulørte glødelamper som vejvisere for de flygtninge, som leder efter hjælp og behandling. Uden for barakkerne står kulørte plastikstole uden beskyttelse mod vejr og vind, hvor ventende patienter kan slå sig ned i venten på rådgivning.

Akutmodtagelsen

Sygehuse og deres akutpersonale deltager som regel i øvelser med jævne mellemrum for at være forberedt til modtagelse i forbindelse med ulykker med fly, fartøjer m.m.

”Men denne type scenarier, som vi ser nu, er vi slet ikke forberedte på”, siger Wolfgang Reinhardt.

Malmøs akutmodtagelse er underdimensioneret til den tilstrømning af flygtninge, som ventes. Indgangen til akutmodtagelsen er lidt øde og mørk – et sted hvor dagslyset sjældent finder ned. Uden for indgangen findes skilte, som oplyser om, at der inde i bygningen, som har vinklet indgang – for effektivt at kunne lukke ved sammenstimlinger og angreb – findes omkring 40 siddepladser. Modtagelsen i den prisvindende, cirkelformede bygning er blot et par år gammel, men giver allerede et slidt indtryk med stolesæder, der er i stykker. I et glasbur findes mindst en uniformeret vægter, nogle gange to, som døgnet rundt forsøger at holde orden og forhindre uro i venteværelset.

Informationsdisken, hvor patienter melder sig, har dobbelt beskyttelsesglas for at beskytte personalet. Uden for indgangen står et par beskidte vippeskilte med en svært læsbar tekst på arabisk og engelsk om, at de, der udviser tegn på influenza eller har opkastninger eller diarré, ikke må gå ind i venteværelset, men i stedet skal tage kontakt med en specialsygeplejerske pr. telefon.

Risici

I Malmø vurderes det, at der er 175 nationaliteter repræsenteret blandt byens befolkning på ca. 300.000 indbyggere. I byen tales omkring 100 forskellige sprog.

”Sygehuset har gode sproglige ressourcer i personalet, men det rækker slet ikke. Vi har behov for adgang til avanceret tolkehjælp for at føre dialog med flygtningepatienter. I dag har vi svært ved at få en forstandig anamnese, og det vanskeliggør vores opgave med åbenbar risiko for fejlbehandlinger og unødig lidelse for patienten. Det bliver lidt veterinærmedicin over det hele, vi er nødt til at stille diagnosen på indirekte tegn og støtte os på basale undersøgelser. Der savnes også tilstrækkelige psykiatriske ressourcer til at behandle patienter med krigstraumer og PTSD-symptomer, som havner her”, forklarer Wolfgang Reinhardt.

Mandlige læger afvises

Kulturelle forskelle er også en udfordring for akutsystemet.

”Nogle kvinder ønsker ikke at blive undersøgt af mænd. Det er frustrerende i en situation som denne, og det rammer dig også som læge, eftersom du let føler dig utilstrækkelig i en sådan situation og føler, at du som læge ikke kan gøre en optimal indsats”, siger Wolfgang Reinhardt.

Akutsystemet i Malmø har for nylig ændret sin organisation og kan gennem forskellige triagesystemer sluse patienterne videre til den primærsektorenhed, som i et års tid har ligget inde på sygehusets område i nærheden af akutmodtagelsen.

”Det er en rigtigt god afsluttende ressource for os på akutten”, siger Wolfgang Reinhardt.

I Malmø har der også siden 2006 været en særlig modtagelse, Flyktinghälsan (Flygtningesundhed), primært for asylansøgere, hvor patienter med flygtningestatus tilbydes en gratis helbredsundersøgelse samt lægebehandling til en kraftigt reduceret pris, 50 svenske kroner.

Organisationen sprækker

Den centrale akutmodtagelse i Malmø har de seneste år taget imod ofre for den grove vold, som er forekommet mellem forskellige kriminelle grupper i byen, og har derfor forstærket sikkerheden.

”Vi har til stadighed vægterovervågning på sygehusets akutmodtagelse, alle medarbejdere bærer overfaldsalarm. Med visse undtagelser har flygtningesituationen ikke ført til nogen større forstyrrelse af ro og orden”, siger Wolfgang Reinhardt.

Hvordan er den følelsesmæssige belastning?

”Den kan være svær, selv om du hele tiden forsøger at agere professionelt, det er mange gange tragiske menneskeskæbner, vi konfronteres med”.

Der er mulighed for debriefing og defusing for udsat personale.

”Men vi når ikke at bearbejde, situationen gør det ikke muligt. Vi har hverken tid eller ressourcer til at gøre det effektivt”.

Hvilke risici findes for det akutte sundhedsvæsen i Malmø og på andre svenske storbysygehuse, hvis den store belastning fra flygtninge fortsætter i måneds- og måske årevis?

”Det bliver svært at holde arbejdsorganisationen sammen, personalet oplever et uhørt tryk. Vi mærker allerede en vis personaleflugt fra akutmodtagelsen. Vi mister personale og taber dermed værdifuld erfaring. Det er ulykkeligt. Allerede inden flygtningestrømmen satte i gang, havde vi en hård situation. Vi har svært ved at vinde politikernes gehør”!

”Jeg ville gerne se, at politikerne tog sig tid til at komme her og med egne øjne opleve vores anstrengte arbejdssituation. Så havde vi måske fået en anden forståelse for vor arbejdssituation, og at vi behøver flere ressourcer for at sikre behandlingen”, slutter Wolfgang Reinhardt.