Fødsler bliver dyrere og dyrere

Skuespiller Hella Joof vifter afværgende med hånden. Hun er på vej op for at holde sin tale i Fællessalen på Christiansborg på en stor konference om fremtidens fødsler og er netop blevet præsenteret som seancens kunstneriske indlæg.

Det vil hun gerne have sig frabedt. Hun er der i sin egenskab af mor og for at tale om sin datters fødsel, der foregik derhjemme.

»Jeg fødte helt økologisk. Kørte det igennem uden en brusetablet. Bagefter stod solen op, og jeg var verdensmester. Jeg havde gennemført noget, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at man kunne helt af sig selv. Den styrke, du får af at føde au naturel og ved at opleve noget så voldsomt uden at få smerten fjernet, er så fantastisk vigtig«, siger hun og fortsætter:

»En af de allermest forfærdelige ting med fødsler i dag - nu har jeg en masse veninder, der føder i øjeblikket, og de kommer alle sammen tilbage og har fået epiduralblokade eller kejsersnit og kan ikke forstå, at det kan gøres uden ... jamen, det svarer til at man gennemfører et maratonløb, og der står en ved målstregen og siger: hvorfor tog du ikke bussen? Jeg ved godt, at det kan være nødvendigt nogle gange. Men mange af de unge feminister har så travlt med at sige: hvor er du overspændt, selvfølgelig skal man have et kejsersnit, hvis man har lyst til det. Men den kraft, som man tilegner sig som kvinde, når man får et barn au naturel, skal man ikke skylle ud med badevandet«, siger hun.

Dyrere fødsler kunne forebygges

Der bliver imidlertid færre fødende kvinder a la Hella Joof.

Flere får kejsersnit og smertelindring. Det er dyrt, især når man også ser det sammen med stigende udgifter til flere børn, som fødes for tidligt, at flere par bliver kunstigt befrugtede, at antallet af flerfoldsfødsler stiger ligesom alderen på den førstegangsfødende kvinder.

»Det er forhold, der trækker udgiften opad. Der er selvfølgelig også noget, der trækker den anden vej: generelt er der blandt andet tendens til færre sengedage efter en fødsel. Men fælles er, at den enkelte fødsel bliver dyrere«, sagde chefkonsulent Annette Søberg Roed fra Sundhedsstyrelsen på konferencen.

Ifølge en masterafhandling af jordemoder Inge Guilberg kunne samfundet spare gennemsnitlig 1.000 kroner per fødsel på landsplan, bare ved at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer om fødselsforberedelse og antallet af jordemoderkonsultationer. Afhandlingen viser, at dårlige jordemodernormeringer giver flere indgreb i forbindelse med fødslerne.

Også ifølge Annette Søberg Roed kunne mindre komplicerede fødsler give en besparelse.

»Hvis man går fra komplicerede fødsler til mindre komplicerede fødsler, er der penge at spare«, sagde hun.

Hvor kejsersnit tidligere var en livsfarlig operation, er den nu langt mere sikker.

Men selv i dag er risikoen for komplikationer for både mor og barn større ved kejsersnit end vaginal fødsel, og blandt andet med henvisning til diskussionen om kejsersnit efter morens ønske ridsede overlæge dr.med. Henrik Nyholm fra Amtssygehuset i Glostrup komplikationerne ved et kejsersnit op.

Kvinderne, som vælger den løsning, er i høj grad andengangsfødende, som har haft en ualmindelig dårlig oplevelse, da de fødte første gang. Blandt andet derfor er første fødsel vigtig.

»Det mest afgørende overhovedet er den faste, kontinuerlige jordemoderkontakt ved første fødsel«, sagde Hen-rik Nyholm blandt andet.

Men allerede før fødslen går i gang, er den gal ifølge formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.

Gravide kvinder kommer ikke nok i kontakt med en jordemor i forbindelse med svangerskabet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den gravide kvinde får syv jordemoderkonsultationer, men erfaringerne viser, at det gennemsnitligt ender på tre til fem besøg.

Det kan også have negativ betydning for kvindens fødselsoplevelse, og ifølge Lillian Bondo kunne det være noget af forklaringen på fødselsdepressioner.

»Vi ser flere deprimerede gravide kvinder i en tid, der skulle være fuld af glæde, men i stedet fyldes af usikkerhed, angst og tab af kontrol. Godt nok svarer de, at de er tilfredse i patientundersøgelserne, men kan man sige så meget andet, når man sidder med et lille, nyfødt barn på armen?«, spurgte hun.

Bekymret for fremtiden

Ifølge Lillian Bonde er der allerede nu uløste problemer med svangreomsorgen, herunder store forskelle afhængig af, hvor den gravide bor i landet, og at kvinderne patientgøres unødigt.

Hun er bange for, at det ikke bliver bedre med den nye reform af sundhedsopgaverne. Med færre og større sygehuse risikerer gravide kvinder at få endnu længere afstand til en fødeafdeling end i dag, og hun ønsker sig politiske beslutninger, der skal sikre nære tilbud til gravide og fødende, så kvinder ikke i så høj grad risikerer at føde i en ambulance på vej til et hospital langt væk fra hjemmet.

Også Forbrugerrådet, Dansk Kvindesamfund og Fødselslobbyen, som havde arrangeret konferencen og som er en del af foreningen Forældre og Fødsel, er bekymrede for fremtiden.

Men Mona Heiberg (S), som er bestyrelsesformand i H:S, var slet ikke bange for centraliserede fødesteder. Tværtimod.

»Kvaliteten bliver bedre med specialisering. Jeg ved godt, at der sikkert er mange her som ikke bryder sig om, at der kommer færre men større fødesteder, men det gør jeg. De kan også skabe gode, hyggelige rammer for privatliv, men det kræver vilje. Og der kan være meget sikkerhed og tryghed ved at føde på en stor specialafdeling«, sagde hun.

Også lavteknologiske valg

Gravide og fødende kvinder har imidlertid brug for meget mere end store højteknologiske fødeafdelinger, mente Forbrugerrådets sundhedspolitiske ordfører, Margrethe Nielsen, som også er jordemoder.

»Det undrer os, at man taler om patientrettigheder på højteknologiske områder, for eksempel risikovurdering og kejsersnit, men ikke på lavteknologiske områder. Det er uhyre kritisabelt og højst uacceptabelt. Det er meget op til tilfældighederne, hvad man bliver tilbudt. Intentionerne i Sundhedsstyrelsens retningslinjer er gode, men de bliver ikke overholdt, og vi har ingen patientrettigheder som gør, at vi kan slå i bordet og sige, at vi vil have en jordemor hos os under hele forløbet eller en kendt jordemor. Kvinder burde tilbydes en palet af tilbud, for eksempel type af fødested, smertelindring og privathed. Mange nybagte mødre fortæller om deres fødsel som en oplevelse af et besøg på Fredericia Banegård«, sagde hun.

Sådan er det ikke for de kvinder, som føder med hjælp fra hjemmefødselsjordemoder i Vestsjællands Amt, Sabine von Stamm, som tidligere arbejdede som jordemoder på et hospital.

»Hospitalssystemet binder utrolig mange ressourcer til systemets opretholdelse. Ressourcer, som tages fra kvinderne. Hensynet til systemet vejer højere end patientens behov«, sagde hun og kom med en opfordring til en ændring:

»Hvordan vi organiserer os har betydning for hver eneste fødsel. Gennem de seneste 50 år er jordemødrene kommet ind under lægelig regi og har mistet økonomisk og i en vis grad faglig selvstændighed. Vi har fået en fantastisk medicinsk og teknologisk udvikling. Det er lidt fantastisk at høre en kvinde, der har fået et kejsersnit, spørge efter to dage: hvornår kan jeg komme hjem? Men det er samtidig en kummerlig udvikling. For vi er blevet dårligere til at varetage den normale fødsel. Vi er blevet gode til indgreb, men vi er blevet dårlige til at forebygge dem«, sagde hun.