Formanden for Folketingets forskningsudvalg: Flere penge til forskningen

Der er bred politisk enighed om, at den kommende finanslov bør indeholde en væsentlig øgning af forskningsmidlerne, og regeringen vil lægge særlig vægt på de teknisk-naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder. Det siger Venstres forskningsordfører Hanne Severinsen, der ydermere har posten som formand for Folketingets Forskningsudvalg.

»Skal vi leve op til Barcelona-erklæringen (EU-konference i marts 2002, red.), hvor målet er en forskningsindsats på tre procent af bruttonationalproduktet i 2010, vil det kræve en halvtreds procent stigning af de nuværende forskningsmidler, og jeg mener, det er en nødvendighed af hensyn til os selv. Danmark er stadig godt med forskningsmæssigt, men der er vigende tendenser, og skal vi gøre os håb om fortsat at være et videnssamfund, er vi nødt til at tilføre ressourcer og at pleje den talentmasse, der er blandt vores unge forskere«, siger Hanne Severinsen, der dog ikke er så bange for den såkaldte hjerneflugt.

»Vi ved, at der er en tendens til, at unge danske forskere forlader landet for at finde mere lukrative forskningsmiljøer andre steder, men det er lige så vigtigt, at vi kan tiltrække dygtige unge fra udlandet. Danmark er del af et verdenssamfund, og de unge forskere cirkulerer naturligt rundt. Derfor skal vi som land selvfølgelig styrke og udvikle vores forskningsmiljøer, og vi skal have genoprettet den skæv-hed, der er opstået gennem de senere tiår, hvor de teknisk-naturvidenskabelige og de sundhedsvidenskabelige fag er blevet prioriteret for lavt i forhold til humaniora og samfundsvidenskaberne«, mener forskningsordføreren.

»Med en ressourcetilførsel vil der være rum til at opprioritere de forsømte områder uden at tømme de øvrige forskningsområder«, som forskningsordføreren siger.

Prop i systemet

Hanne Severinsen vil ikke sætte tal på, hvor mange ekstra millioner, der vil tilflyde de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder allerede fra næste finans-år, lige som hun ikke vil udtale sig om finansieringen.

Hun slår dog fast, at de ekstra penge næppe vil betyde en markant øgning af antallet af medicinske studiepladser eller medicinske ph.d.- stillinger.

»Forskningsverdenen ville fint kunne bruge flere kandidater. Men vi har en prop i systemet, der betyder, at det er begrænset, hvor meget vi kan tillade os at udvide antallet af studiepladser. Uddanner vi for mange medicinere, vil vi ende med et flaskehalsproblem, fordi der ikke er kapacitet til at modtage kandidaterne på forsvarlig vis i det kliniske system«, siger Hanne Severinsen, der heller ikke mener, at man kan tillade sig at oprette væsentligt flere ph.d.-stillinger på grund af mangel på færdiguddannede læger.

»Men grundforskningen skal prioriteres, og på det medicinske område eksisterer der jo et glimrende samspil med det private erhvervsliv, som vi bestemt ikke har intentioner om at blokere for - tværtimod«, siger Hanne Severinsen, der på den anden side erkender, at netop dette samspil efterlader forskningstynde områder.

»En ekstratilførsel bør klart også bruges til at styrke den del af den sundhedsvidenskabelige forskning, der ikke er helt så lukrativ for det private erhvervsliv. Vi skal derfor også satse på forskning i forebyggelse og folkesundhed. Det er oplagte fokusområder«, siger Hanne Severinsen.