Jens Christian Djurhuus kritiserer skarpt regeringens forskningspolitik. Den tidligere professor for Institut for Klinisk Medicin har kæmpet for forskning i årevis. Slaget er blandt andet udkæmpet i en kælder under Skejby med svin og kaffemaskine som omdrejningspunkt
I noget nær en menneskealder har professor, dr. med. Jens Christian Djurhuus været leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Det er dermed ikke hr. hvem som helst, der i kronikken i dette nummer af Ugeskrift for Læger hævder, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker at »afvikle forskning i Danmark«.
Historien om Jens Christian Djurhuus' professionelle karriere er i høj grad historien om udviklingen af dansk sundhedsvidenskabelig forskning.
Han var den ene af en duo (den anden var professor Hans Ørskov), der byggede det navnkundige Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital op.
I den administrative ende af det projekt stod amtets sundhedsdirektør Arne Rolighed, senere sundhedsminister. Det partnerskab taler Arne Rolighed varmt og længe om.
»Det handlede om at få klinik og universitet til at arbejde sammen ud fra tanken om, at patientbehandling og klinisk og basal forskning hænger sammen som ærtehalm«.
Lige præcis det passede til Jens Christian Djurhuus' organisationstalent i kaos:
»Han befinder sig godt i det kaos, der hersker mellem på den ene side universitetets frie forskning og det bureaukratiske administrative på den anden side«, siger Arne Rolighed.
I dag har instituttet omkring 1.200 medarbejdere og 2.400 studerende tilknyttet.
Jens Christian Djurhuus blev leder, og han befandt sig ifølge Arne Rolighed som en fisk i vandet her i kælderen under Skejby Sygehus, hvor instituttet blev placeret. Hertil ankom – og gør stadig – dagligt et antal svin.
»Grisene bruges til at øve sig på. De dyr og afdelingens kaffemaskine var omdrejningspunkterne for Djurhuus. Det miljø, der opstod her, omkring grise og kaffemaskine, stortrivedes han i. Her udviklede han talenter og løftede dem fra kælderens operationsstuer op i lyset. Han skaffede de nødvendige midler til at støtte dem. Han kunne lave en daler om til en femmer«, siger Arne Rolighed.
Mennesket Djurhuus er beskedent, fortæller Rolighed og peger på den kendsgerning, at det otte kvadratmeter store kontor, han fik tildelt ved instituttets start forblev hans.
Man kunne tænke, at det var svært at overtage stillingen efter ham. Men efterfølgeren, Kristjar Skajaa, der i dag sidder i lederstolen, mens Djurhuus fortsat har sin gang på instituttet som professor, har ingen problemer:
»Han er et meget ordentligt menneske. Han går aldrig efter manden, eller bruger ufine metoder. Man har altid en fair diskussion med ham«, siger han, der betegner ham som en varm og imødekommende – men privat – mand.
Der går – selvfølgelig – historier om Djurhuus. F.eks. at han er brysk, måske hidsig, og de unge læger rejser sig og gør honnør, når han ringer.
»Han kan måske virke tilknappet og brysk for nogle yngre læger, men det dækker ikke over hidsighed«, siger Kristjar Skajaa.
Arne Roligheds udlægning:
»Han er kirurg! Hvor medicineren er lyttende og dialogførende og kan snakke i timevis, da er Jens Christian kirurgen, der – hvis jeg skal sige det diplomatisk – skal videre. I gang!«.
