Skip to main content

Forskere: Forsikrede rige vil fortsat komme hurtigt i behandling

Anne Steenberger, as@dadl.dk og Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

10. okt. 2011
3 min.

Op mod halvdelen af den million danskere, der i dag er udstyret med en privat sundhedsforsikring fra arbejdspladsen, vil rive forsikringspolicen i stykker, når den nye Helle Thorning-Schmidt-regering afskaffer skattefradraget. Det vurderer Dansk Sundhedsinstitut ud fra erfaringer i Storbritannien og Australien.

Mange ønsker ikke at betale det fulde beløb selv. Og det vil alt andet lige opfylde den nye regerings målsætning om lige adgang til sundhed, når færre kan - for at citere statsminister Helle Thorning-Schmidt - »komme foran i køen«.

Men der vil fortsat være mange hundred tusinde danskere med en privat sundhedsforsikring. Enten betalt af arbejdspladsen eller af egen lomme, og dermed vil de mest velhavende eller højt placerede medarbejdere på arbejdspladsen stadig have en lettere adgang til behandling end andre - nu blot uden statens medfinansiering.

Det øger stik imod regeringens hensigt uligheden og bliver ifølge sundhedsøkonomer konsekvensen af den nye regerings ideologiske opgør med skattefradraget til private sundhedsforsikringer.

»Lighed og lighed er jo et vanskeligt begreb. Vi afskaffer jo ikke privathospitaler. Det ville sikre lighed«, siger Jakob Kjellberg og fortsætter:

»Man kan sætte spørgsmål ved, om den nye ordning sikrer mere lighed, når dem, der vil fravælge forsikringen, oftest vil være dem, der er mest følsomme over for prisændringer - de laveste indkomster«.

Jakob Kjellberg påpeger, at den nye regerings opgør med skattefradraget øger uligheden mellem forsikrede og ikkeforsikrede på arbejdsmarkedet og på den enkelte arbejdsplads.

»Men ser man på det fra et samfundsperspektiv, vil der komme en større lighed, da det trods alt i dag kun er en femtedel af befolkningen, der har en privat sundhedsforsikring, og den andel vil jo falde, når folk selv skal betale. Færre forsikrede giver overordnet set en større lighed. Så det kommer helt an på, hvordan man anskuer denne problemstilling«, siger han.

Folk, der er uden arbejde eller ansat på arbejdspladser, der ikke tilbyder medarbejderne private sundhedsforsikringer, har i dag ingen mulighed for at opnå fordelene af fradragsberettigede private sundhedsforsikringer.

»Den nye regering vil ikke statssubsidiere en gruppe mennesker og give dem særlig adgang til sundhedsvæsenet, alene fordi de er i arbejde«, siger Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut.

Formand for Privathospitalernes brancheforening Bent Wulff Jakobsen erkender, at folk i arbejde har været særligt privilegeret med mulighed for skattefradraget:

»Men det har alt andet lige været en bevidst beslutning, hvor man ville prioritere dem på arbejdsmarkedet, så vi mindsker sygefravær og sender dem hurtigt tilbage på arbejde. Og det er bevist, at det er sket. I en økonomisk udfordret tid, hvor den nye statsminister ligefrem taler om, at vi skal arbejde mere, kan man spørge sig selv, om det ikke er og har været en fornuftig ordning«, siger han.

VK ville mindste ulighed

Ifølge professor i sundhedsøkonomi og forskningsleder på Syddansk Universitet Mickael Bech var det den afgående VK-regerings argument for skattebegunstigelsen, at den netop ville styrke solidariteten og mindske uligheden i adgang til sundhedsforsikringer, så det ikke længere kun var direktøren og topmedarbejderne, der havde en forsikring, sådan som tilfældet var før 2001.

Derfor er forudsætningen i dag for skattefradraget, at samtlige medarbejdere i en virksomhed - fra direktør til arbejdsmand - skal tilbydes en privat sundhedsforsikring.

»Men uanset hvordan man ser på det, vil private sundhedsforsikringer altid have ulighed indbygget, da nogle køber sig til en bedre adgang til sundhedsydelser end andre. I den forstand har forsikringerne øget uligheden en smule. Samtidig betyder skattefradraget, at de danskere, der ikke har muligheden for at få en privat sundhedsforsikring - enten fordi de ikke er på arbejdsmarkedet, eller fordi de ikke kan få den via deres arbejde - er med til at betale for de andres skattefritagelse«, siger Mickael Bech.

Han tror dog ikke som Dansk Sundhedsinstitut, at antallet af privatforsikrede vil falde så drastisk, da mange har haft gavn af deres forsikring og fremover vælger at lade sig fuldt beskatte.

I dag har omkring 100.000 danskere valgt at betale for en privat sundhedsforsikring af egen lomme. De vil også fremover kunne »komme foran i køen«.