Forskning og faglige fremskridt i 2001

De videnskabelige selskaber er til dette nummer af Ugeskriftet blevet inviteret til at skrive en side om væsentlige kliniske og videnskabelige fremskridt i 2001. Fra Dansk Hypertensionsselskab rapporteres der om, at det er gavnligt og sikkert med blodtryksreduktion hos patienter med tidligere apopleksi eller transitorisk cerebral iskæmi. Dansk Nefrologisk Selskab fremhæver, at behandlingen af hypertension hos patienter med kronisk nyreinsufficiens er væsentlig for hæmningen af uremiprogessionen. Blokaden af renin-angiotensin-systemet ved behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor-antagonister har en specifik nyrebeskyttende virkning, som er afhængig af blodtryksreduktionen. Der er nu holdepunkter for, at en del af denne virkningsmekanisme medieres via hæmning af TGF-β, men at den specifikke antiproteinuriske effekt formentlig også er af betydning. Dansk Cardiologisk Selskab beskriver nye invasive behandlingsprincipper ved hjertearytmier, hvor interventionel arytmiablation med kurativt sigte nu er et revolutionerende alternativ til medicinsk antiarytmisk behandling.

Dansk Gastroenterologisk Selskab kan rapportere, at sammenhængen mellem Helicobacter pylori-infektion og ventrikelcancer nu er mere end blot en mistanke. Og fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin fremhæves det, at det forløbne år har bidraget væsentligt til evidensbaseret behandling af patienter med svær sepsis og septisk shock.

Dansk Hæmatologisk Selskab beskriver molekylær målrettet behandling af hæmatologiske sygdomme med monoklonale antistoffer og tyrosinkinasehæmmere; ved de maligne hæmatologiske sygdomme har hovedmidlet i lang tid været cytostatisk behandling. Der er nu ved at fremkomme lægemidler, der selektivt angriber strukturer i de relevante celler, blandt andet i form af monoklonale antistoffer mod linjespecifikke overfladeantigener i form af hæmmere af sygdomsspecifikke proteiner, fx tyrosinkinaser. Enkeltstofbehandling med rituximab har ved småcellet lymfom vist responshyppigheder på ca. 50% og en median responsvarighed på godt et år. Molylært respons ses langt hyppigere end ved konventionel behandling.

Dansk Dermatologisk Selskab fremhæver også udviklingen af molekylærbiologiske teknikker som stimulans for interesse for genetiske aspekter af hudsygdomme.

Dansk Psykiatrisk Selskab beskriver liaisonpsykiatri, det psykiatriske ekspertområde der har til opgave at diagnosticere, behandle, forske i og forebygge psykiske forstyrrelser og sygdomme blandt somatisk syge patienter samt patienter med funktionelle symptomer.

Dansk Radiologisk Selskab fremhæver MR-urografi som ny diagnostisk metode. Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi fremhæver nye computerbaserede behandlingsmuligheder ved hoved-hals-cancer med intensitetmoduleret strålebehandling og computervejledt kirurgi, begge dele på basis af tredimensionelle røntgenbilleder med CT eller MR. Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin fremhæver scintigrafi kombineret med CT og PET/CT til cancerdiagnostik. De billeddiagnostiske specialer viser imponerende teknologiske fremskridt, og områderne er i øjeblikket i stærk vækst, også i Danmark.

Dansk Selskab for Klinisk Neurofysiologi gennemgår væsentlige nye udviklingsområder inden for feltet. Der er også i dette nummer en kommentar fra det tidligere lægevidenskabelige speciale. Det er ikke er helt på plads, hvordan uddannelse og speciale skal placeres i fremtiden, trods de bastante udmeldinger om aflivelse af specialet fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Dansk Karkirurgisk Selskab er selvkritisk og anfører i deres bidrag, at varicebehandlingen i Danmark stadig levner plads for forbedringer. Man nævner referenceprogrammet for behandling af åreknuder fra 1998, hvori det blev påpeget, at den generelle kvalitet af varicebehandlingen i Danmark var utilfredsstillende, både i speciallægepraksis og i hospitalsregi. Recidivfrekvensen efter fem år blev anslået til at være 40%, hvilket er højt sammenlignet med de 10-15%, der kan opnås ved optimal diagnostik og behandling.

En behandlingsmæssig nyhed af stor betydning bliver gennemgået af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi; i juni 2001 blev der lanceret en ny form for nødprævention med gestagen alene i en dosis på 750 mikrogram, som gives to gange med 12-24 timers interval, først gang inden for 72 timer efter ubeskyttet samleje. At det er blevet muligt at købe nødprævention eller fortrydelsespillen i håndkøb i Danmark, fremhæves som uhyre vigtigt.

Povl Riis konstaterer i sin kommentar, at der er problemer og løsninger, som ikke er knyttet til et speciale, men går på tværs af dem alle. Den forskning som udføres i ulande, men støttes økonomisk eller gennem forskere fra udviklede lande, som samarbejder med ulandene, er et sådant problemfelt. Videnskabsetisk er samarbejdet meget kompliceret, og der efterlyses et vendepunkt på feltet, som kan modvirke den eksport af projekter fra udviklede lande til ulande, som alene begrundes ved sidstnævntes svage eller manglende etiske kontrol.

Ugeskriftet har haft det privilegium at være det nationale lægevidenskabelige tidsskrift i Danmark med originalvidenskab og indeksering internationalt. Ugeskriftet rapporterer om internationale videnskabelige fremskridt og bringer debat om videnskab og klinik, holdninger og daglig praksis. Foranlediget af den aktuelle debat om Ugeskriftets udvikling og modernisering har Ugeskriftets videnskabelige panel taget det usædvanlige skridt at skrive et åbent brev til Hovedbestyrelsen om deres syn på tidsskriftets fremtid. Det bringes her i nr. 12 med et kort svar fra beslutningstagerne.

Liselotte Højgaard, Redaktionen