Forskning og verdensklasse

Efter 10 års forskning er det netop lykkedes et forskerhold under ledelse af Århus-professoren Lars Fugger at skaffe afgørende viden om, hvordan sklerose opstår. Opdagelsen af, hvordan to kæmpende gener kan forklare den frygtede sygdom, har store perspektiver i form af forbedrede muligheder for at udvikle behandlinger. Alene i Danmark er 7.500 mennesker ramt af sklerose.

Det illustrerer potentialet i denne gren af forskningen, hvor Danmark internationalt er med helt fremme. Det ligger lige for, at sundhedsforskningen skal være med til at sikre vores velfærd i fremtiden og Danmarks position som et førende vidensamfund. Det er også forskningen, der skal være med til at sikre visionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Derfor skal den danske sundhedsforskning sikres en fair andel af globaliseringsmidlerne. Det vil sige mindst en fjerdedel. Det svarer til den andel af de offentlige forskermidler, der for øjeblikket går til sundhed

Det skal være med til at slukke de advarselslamper, der er begyndt at blinke i vores forskermiljøer. Især, når det gælder den kliniske forskning, er Danmarks position truet, dels fordi vores egen forskning stagnerer, dels fordi de andre løber stærkere. Den kliniske forskning er stagnerende sammenlignet med vores egen grundforskning, og den er vigende i forhold til de lande, som vi konkurrerer med. Ifølge Den Centrale Videnskabsetiske Komité har der de seneste fem år været et fald i antallet af kliniske forskningsforsøg, og der optræder stadig færre danske navne i de europæiske bevillinger.

Den kliniske forskning er den forskning, der medvirker direkte til den løbende forbedring af patientbehandlingen. Det er samtidig også den forskning, der skal sikre os, at vi får mest mulig sundhed for pengene. De nye lægemidler og behandlinger, der kommer ud af laboratorierne i de kommende år, vil åbne helt nye muligheder for, hvad sundhedsvæsenet kan præstere, men de vil også være kostbare. Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at vi kan udvælge de bedste af de nye behandlinger, at vi kan sikre os, at de virker, og at de er sikre for patienterne. Det er den kliniske forskning, der skal sikre, at resultaterne af gennembruddet omkring sklerose kommer patienterne bedst muligt til gode.

For ti år siden kom 40 procent af forskningsmidlerne til sundhed fra det offentlige. Den procentdel er nu faldet til 30 procent, mens industrien betaler for 70 procent af den danske sundhedsforskning. Industrien bruger i dag dobbelt så mange penge på forskning som i 1997. Det er naturligvis godt, at industrien bruger mange penge på forskning, men der er også brug for flere offentlige midler til uvildig forskning og forskning i de områder, som ikke er umiddelbart kommercielt interessante. Sundhedens andel af de offentlige forskningsbevillinger har været nede i en bølgedal de seneste år, men er nu tilbage på 27,5 procent, hvilket svarer til 1995-niveauet. Men det skal sammenlignes med, at man fx i USA bruger mindst halvdelen af de offentlige forskermidler på sundhed. Globaliseringsmidlerne er en kærkommen mulighed for at lukke det offentliges efterslæb og det efterslæb, vi er ved at etablere til vores konkurrenter.