Forslag om raskmelding af psykiatriske patienter møder modstand

Skal borgere, der tidligere har haft en psykiatrisk diagnose, kunne raskmeldes lovmæssigt?

Det mener Socialistisk Folkeparti, som har stillet et lovforslag, der i dag skal førstebehandles.

SF peger på, at psykisk sygdom er ikke en kronisk sygdom, og derfor skal man også have mulighed for at blive erklæret rask, skriver Kristeligt Dagblad.

Partiet skriver i lovforslaget, at det er et paradoks, at tilgangen i psykiatrien på den ene side er recoverytilgangen, men at psykiatriske diagnoser på den anden side bliver forstået som kroniske i lovmæssig sammenhæng.

”Vi vil gerne have, at man skal kunne konstatere af journalen, at man tidligere har levet op til diagnosen, men det gør man ikke længere, og derfor er man rask for sin lidelse,” siger Trine Torp, psykiatriordfører i SF til Ritzau.

Men diagnostik er en lægefaglig problematik, der hverken kan eller skal reguleres ved lov, siger Julie Nordgaard, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på Psykiatrisk Center Amager i gadeplansteamet.

”Diagnostik er en lægefaglig problematik, og det skal man ikke lovgive om. Ånden om afstigmatisering er god, og det er vi enige i. Men det er en misforstået måde at gå til problemet. Men diagnoserne i sig selv er ikke problemet, det er samfundets stigmatisering,” siger Julie Nordgaard,

Stigmatisering er problemet

Julie Nordgaard mener, at præmissen i forslaget er forkert. Det er ikke diagnoserne, der er problemet, siger hun. Hun nævner som eksempel, at mennesker, der har haft psykiske lidelser, ikke kan blive medlemmer af fagforeninger, forsikringer og pensionsordninger.

”SF siger, at det er diagnosen, der er problemet. Men forslaget ændrer ikke på den situation, at man ikke kan blive medlem af Dansk Magisterforening, fordi man tidligere har haft depression. Det er samfundet, der har et problem og fastholder mennesker i diagnoserne,” siger hun.

Men kunne det så ikke være en løsning, at der står i journalen, at vedkommende er rask?

”Hvem kan sige, hvem der er rask? Symptomfri og rask er ikke altid det samme for alle lidelser. Det er vigtigt at skelne imellem psykiatriske diagnoser. Det svarer til at tale om kirurgiske sygdomme generelt. Der er tale om forskelligartede sygdomme. Nogle sygdomme er af kortere varighed, men med skizofreni ved vi, at en del vil få langvarigt forløb,” siger hun og understreger:

”Nogle forløb er mildere end andre. For andre vil det være livslangt. Vi ved ikke på forhånd, hvem det her,” siger hun.

Recovery handler ikke om at blive rask

SF nævner recoverytilgangen i lovforslaget, og en del af den handler om, hvordan man kommer sig og bliver rask, siger Julie Nordgaard. Men hun peger på, at tilgangen også handler om, hvordan man bedst lever med sine symptomer og lever meningsfuldt liv.

”At komme sig er ikke altid det samme som at blive helt rask. Danske studie viser, at omkring 15 pct opfylder kriterierne for fuld recovery efter en skizofrenilidelse. Så flertallet bliver altså ikke helt raske, men de kan komme sig i høj grad. Det vigtige ved recoverytanken er ikke, at man enten er syg eller raks. Der er mulighed for at leve det gode liv indimellem det,” siger Julie Nordgaard.

Hvad er løsningen på stigmatiseringen af psykiatriske patienter?

”Stigmatiseringen skal blandt andet løses ved at ligestille det psykiatriske område med det somatiske og tilbyde tilstrækkelig behandling. På det sociale område skal man tilbyde passende boliger og hjælpe dem i deres recoveryproces. Både fra psykiatrisk og somatisk side har vi fra lægefaglig side i mange specialer givet udtryk for, at vi i dag ikke kan tilbyde god nok behandling. Her skal man starte, før man politisk laver om på diagnoser,” siger Julie Nordgaard og fortsætter:

”Politikerne er selv med til at stigmatisere, fordi de ikke har samme fokus på psykiatrien. Psykiatrien er underfinansieret i forhold til det somatiske. Vi mangler sengepladser, vi udskriver patienter, som ikke burde udskrives, eller vi nægter at indlægge behandlingstrængende patienter. Det er svært at forestille sig det samme ville ske med cancerpatienter. Der er en stigmatisering, hvor man i samfundet signalerer, at disse sygdomme ikke er lige så vigtige at behandle. Det er langt vigtige at tage fat på det,” siger hun.

Opbakning fra R og DF

Forslaget møder opbakning hos Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

”Lige såvel som man kan blive rask efter en kræftsygdom, skal man også kunne erklæres rask og fri for sin psykiske sygdom, siger psykiatriordfører Liselott Blixt (DF) til Ritzau.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger under debatten i Folketinget:

”Vi skal have fundet en løsning, og vi skal have fokus på, hvordan vi forbedrer forholdene for psykisk syge,” siger hun.

Hun bakker op om forslagets formål og hensigt og vil gerne se på løsninger, siger hun. Men Ellen Trane Nørby mener ikke, at forslaget kommer med de bedste forslag til at løse problemerne.

”Svaret er ikke at slette tidligere behandlingsforløb i patientjournalerne. Det er heller ikke i patientens interesse, hvis sygedomshistorikken forsvinder,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun peger på, at forslaget bygger på præmis om, at der er forskel på, hvordan man bliver raskmeldt i somatik og psykiatri, men heller ikke i somatikken taler man om 'raskmelding', siger hun.