Første professor 
i patientsikkerhed 
vil ikke være fejlfinder

Det er en fejl, når kirurgen glemmer en saks i mellemgulvet på en patient, der har fået fjernet et stykke af tyktarmen. Men er det en fejl, når en patient genindlægges med infektion efter en hofteoperation? Det første sker så sjældent, at det som regel går verden rundt i medierne. Det sidste sker noget oftere i Danmark. Nemlig for omkring 15 pct. af alle akut indlagte hoftefrakturpatienter. Det er sjældent den opererende kirurgs fejl. Alligevel er det stadig et spørgsmål om patientsikkerhed.

»Den simple definition på patientsikkerhed er at forebygge fejl og skader på patienter i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet. Man har i de seneste 20 år arbejdet virkelig meget med fejl og utilsigtede hændelser. Medicinfejl, kirurgiske fejl, diagnostiske fejl og kommunikationsfejl. Men patientsikkerhed handler om meget mere end det. Jeg arbejder med komplikationer, som patienterne oplever i forbindelse med behandling, uden at der er sket fejl. Viden om, hvilke komplikationer der er de mest almindelige og mest alvorlige, og hvad der skal til for at udgå dem, kan bruges til at gøre patientsikkerheden endnu bedre«.

Ordene kommer fra dr.med., ph.d. og overlæge Alma Becic Pedersen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Den 1. juli 2018 tiltrådte hun som ny professor i patientsikkerhed ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Dermed er hun den første af sin slags i Danmark. Hun forsker i komplikationer efter ortopædkirurgiske operationer. For eksempel blødning, blodpropper, infektioner, akut nyreskade, re-operationer og død. Med sit nye professorat vil Alma Becic Pedersen etablere en international forskningsgruppe inden for kirurgisk patientsikkerhed. Hun ønsker at skabe et miljø, hvor studerende, statistikere og klinikere samarbejder nationalt og internationalt for at styrke forskning, uddannelse og udvikling indenfor patientsikkerheden i et stadig mere komplekst sundhedsvæsen.

»Sundhedsvæsenet bliver stadigt mere komplekst med meget komplekse tilbud om alle mulige nye teknologier, medicin og behandlinger. Det giver nye risici for patienterne. Samtidig er patienterne blevet mere syge, og behandlingerne er derfor ikke så simple som for 20 år siden. Alt det gør patientsikkerhed til et stadigt mere komplekst område«, forklarer Alma Becic Pedersen og tilføjer:

»Jeg vil derfor gerne brede paletten ud for, hvad vi opfatter som patientsikkerhed«.

Skal kunne bruges klinisk

Alma Becic Pedersen er uddannet læge fra Kroatien i 1995. I perioden 1997-2002 har hun arbejdet på Grindsted Sygehus og Aarhus Universitetshospital. Da hun skulle søge en kursusstilling i ortopædkirurgi, opdagede hun, at det krævede forskningserfaring. Hun kom i kontakt med tre overlæger, der alle arbejdede med hoftepatienter, og som gerne så en ph.d.-studerende på deres område. Der var indsamlet masser af kliniske data på hoftepatienter i Dansk Hoftealloplastik Register. Men:

»De blev ikke brugt til noget«, fortæller Alma Becic Pedersen.

Derfor blev hun enig med de tre overlæger om, at de skulle bruge data fra registret til at prøve at besvare nogle af de spørgsmål, der opstår i klinikken.

Hun gik derfor i gang med en ph.d. og undersøgte forekomsten af hofteoperationer, og om der er regionale forskelle i Danmark på, om man som hoftepatient får tilbudt en operaton eller ej. Hun undersøgte også, hvilke patienter der er i særlig høj risiko for at blive re-operereret. Hun forsvarede sin ph.d. i 2006. Derefter fulgte mere end ti år som afdelingslæge og dernæst overlæge på Klinisk Epidemiologisk Afdeling. Hun har desuden arbejdet med klinisk kvalitet og kvalitetsudvikling som epidemiolog tilknyttet styregrupperne for fem kliniske kvalitetsdatabaser indenfor ortopædkirurgi. Hun har blandt andet været med til at etablere en stor nordisk database (The Nordic Arthroplasty Register Association, NARA) om kunstige hofter og knæled. NARA-databasen indeholder data fra over en halv million patienter samlet fra alle fire nordiske lande.

»Man kan belyse rigtig mange kliniske spørgsmål med så mange registerdata. Vores afdeling har en lang tradition og ekspertise inden for klinisk epidemiologisk forskning og evidensbaseret medicin. Denne kvantitative tilgang til forskning er vigtig, når man i samarbejde med de behandlende læger ønsker at finde svar på de mange kliniske spørgsmål«, fortæller Alma Becic Pedersen om sit mangeårige arbejde på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital.

I 2016 forsvarede Alma Becic Pedersen sin doktordisputats, der netop handlede om, hvilke patienter der er i særlig risiko for at få komplikationer efter hofteoperation. Og i år blev hun så Danmarks første professor i patientsikkerhed, med fokus på ortopædkirugiske patienter.

Alt for høje tal

Hver tredje hoftefrakturpatient, der bliver opereret akut, dør inden for 30 dage efter operation. 15 pct. bliver genindlagt på grund af postoperativ infektion. 16 pct. får akut nyresvigt i forbindelse med anæstesi. De tal er for Danmarks første professor i patientsikkerhed alt for høje. Og lysende klare eksempler på, hvorfor patientsikkerhed bør handle om mere og andet end fejl.

»Det er rigtig høje tal. Blandt de akut opererede patienter, som har fået infektion, er dødeligheden tre til otte gange så høj som dødeligheden blandt de patienter, der ikke har fået infektion. Hvad er det, de dør af? Hvilke patienter er i særlig høj risiko for at få komplikation? Hvad kan vi gøre for at nedsætte forekomsten at komplikationer og dødeligheden? Det handler ikke om fejl, men om at belyse, hvad det skyldes«, understreger Alma Becic Pedersen og nævner medicin, ernæring og konkurrerende sygdomme som faktorer, der kan spille ind på komplikationer og dødelighed i forbindelse med hofteoperation.

Nogle af spørgsmålene har hun allerede belyst i sin forskning, andre håber hun at arbejde videre med som professor.

Men som første og indtil videre eneste professor i patientsikkerhed herhjemme er der vel meget andet at tage fat i end hoftepatienter?

»Der er virkelig meget at tage fat i. Man kunne belyse alle mulige patientgrupper, men jeg kan ikke arbejde med det hele. Hvis man skal undersøge en problemstilling grundigt, så skal man fokusere. Min chef siger, at jeg allerede har bredt mig for meget«, griner Alma Becic Pedersen.

Hun tilføjer:

»Jeg kan bidrage med at frembringe evidens i forhold til de mange patienter, der får komplikationer efter kirurgi. Sørge for, at det i endnu højere grad er evidensbaseret, det vi gør i klinikken. Men især også ved at sætte fokus på, at patienter kan få skader efter operation, som ikke skyldes personlige fejl. Sundhedsvæsnet har brug for at få en bredere forståelse af patientsikkerhed. At der er mange flere aspekter i patientsikkerhed end fejl«.

Skal lære af fejl

I 2017 blev der ifølge Dansk Patientsikkerhedsdatabases årsrapport indberettet i alt 211.873 utilsigtede hændelser. 3.415 af dem blev rapporteret fra patienter og pårørende selv. Langt de fleste hændelser alvorlighedsklassificeres som »ingen skade« og »mild«. Kun en lille andel er »moderate«, »alvorlige« og »dødelige«. Hændelser, der bliver klassificeret med »alvorlig« eller »dødelig« konsekvens for patienten, er ofte enkeltstående hændelser, men får ofte meget mere opmærksomhed end de mange flere hændelser, der er mindre alvorlige. Alma Becic Pedersen ønsker i højere grad at rette fokus på de mange komplikationer, end på de få utilsigtede hændelser. Dét er vigtigt for hende at forklare læger, sygeplejersker og andre kollegaer i sundhedsvæsenet.

»Jeg har for eksempel lige holdt et oplæg hos Styrelsen for Patientsikkerhed og fortalt om min tilgang til patientsikkerhed«, fortæller hun.

Hvordan bliver du modtaget, når du er ude blandt læger og andre kollegaer?

»Der er en del af patientsikkerhedsforskningen, der går specifikt efter fejl. Det gør jeg jo ikke. Men man skal også huske, at en fejl ikke behøver at være dårlig, hvis man lærer af fejlen. I de 15 år, jeg har forsket på det her område, har responsen altid været meget positiv, når jeg har fortalt, hvad jeg arbejder med. Både fra lægers, sygeplejerskers og fra styrelsens side. De vil jo alle gerne øge patientsikkerheden og forbedre behandlingen af patienterne. Men måske handler det også om, at jeg gør meget ud af, hvordan jeg fremstiller mit arbejde. Komplikationer kan jo godt skyldes fejl, men selv når de gør det, så er tanken jo, at vi skal lære af det«.

Det lyder, som om at du netop skal træde varsomt. Kan du blive opfattet som en slags politimand eller fejlfinder i lægekredse?

»Jeg har aldrig forstået mig selv som en, der skal finde fejl. Det handler om på populationsniveau at finde ud af, hvordan vi kan forebygge alvorlige komplikationer. Det tror jeg, at alle læger tænker på. Jeg har aldrig oplevet, at jeg blev opfattet som kontroversiel, eller som at jeg gik efter nogen. Jeg er jo også selv læge og bekymrer mig for de her patienter – hoftefrakturpatienter – som de fleste af os har i vores egne familier«.

Forskning skal komme nedefra

Ud over at få fokus bredt ud til mere end fejl, er det også et hjertebarn for den nyudnævnte professor at sørge for, at hendes forskning foregår i samarbejde med så mange specialer som muligt og så tæt på klinikernes hverdag som muligt. Forskning i postoperative komplikationer – som for hofteopererede kan være alt fra infektion og trombose til nyresvigt – involverer per definition mange andre faggrupper end ortopæder.

»Man skal ikke sidde alene, hvis man vil lave forskning, der giver mening klinisk«, mener Alma Becic Pedersen.

»Man kan ikke sidde på et kontor uden kontakt med patienter, læse artikler og tænke, at dét og dét kunne være sjovt eller interessant. Hvis man skal lave klinisk forskning, er det vigtigt, at den kommer nedefra. Den skal komme fra klinikken. Og den skal tilbage til klinikken, hvor den skal implementeres eller ændre praksis. Jeg er meget bevidst om, at alt, hvad jeg laver, er i tæt samarbejde med klinikken«, forklarer Alma Becic Pedersen, der ikke selv arbejder i klinikken mere.

Hun giver et par eksempler. Som når man på grund af forskning finder ud af, at »metal på metal«-hofter giver store problemer for patienterne, hvorefter brugen bliver stoppet i Danmark. Eller når man finder ud af, at blodtransfusion – som der var en stærk tradition for i Danmark i forbindelse med hofteoperation – øger dødeligheden og risikoen for infektion for de patienter, der får den uden at have brug for den. Forskning, som Alma Becic Pedersen har bidraget til, og som har givet en ændret praksis, så andelen af hoftepatienter, der får blodtransfusion, i dag er faldet fra 40 pct. til 4-5 pct. i gennemsnit. I dag er det kun de patienter, der har brug for transfusion, der får det.

»Klinisk forskning i kirurgisk patientsikkerhed skal have fokus på behandling af den enkelte patient. Jeg håber, at vi bliver endnu bedre til at finde de patienter, der er i øget risiko for komplikationer, allerede når de træder ind ad døren. Ny viden til bedre og mere målrettet prævention og behandling af komplikationer vil kunne reducere forekomsten af komplikationer, nedsætte dødeligheden og forbedre patientsikkerheden blandt disse patienter. Det er den bredere forståelse af patientsikkerhed, der er vigtig«.