Fra skepsis til accept af assisteret befrugtning

Statusartiklerne om reproduktiv sygdom i dette temanummer viser, at assisteret befrugtning trods initial modstand og skepsis nu har opnået udbredelse og -accept i befolkningen og hos lovgiverne. Teknikkerne bidrager årligt med omkring 9% af en fødselsårgang, hvilket er af betydning for at opretholde den demografiske stabilitet.

Når vi i Danmark nu årligt udfører mere end 30.000 fertilitetsbehandlinger, skyldes det flere -forhold.

Som beskrevet af Schmidt & Sejbæk er reproduktiv sygdom med infertilitet og risiko for aldrig at få opfyldt ønsket om at få børn en belastende tilstand. Teknikkerne har vist deres effektivitet næsten uanset årsagen til infertilitet. Som beskrevet af Nordkap et al er det f.eks. sjældent, at der er mulighed for kurativ behandling ved mandlig reproduktionssygdom, så par med dette hyppige problem søger også hjælp til graviditet med assisteret befrugtning.

De risici og gener, der har været og stadig er forbundet med behandlingen, er mindsket via optimerede stimulationsprotokoller og dyrkningsmetoder, men der er fortsat brug for udvikling og forbedringer. Som beskrevet af Henningsen et al er vi langt med hensyn til reduktion i antallet af flerfoldsgraviditeter og de dermed forbundne risici for mor og børn. De fleste behandlinger i Danmark udføres i den private sektor, men den samlede behandlingstyngde er ligeligt fordelt mellem offentlige og private klinikker. Denne fordeling har vist sig at gøre behandling bredt tilgængelig både i økonomisk og geografisk forstand.

Teknikkerne er blevet udviklet og finder ikke kun anvendelse til behandling af infertilitet, men også ved arvelige sygdomme, hvor præimplantationsgenetisk diagnostik er et muligt alternativ til prænatal diagnostik. Hiv-positive har i dag bedre mulighed for sikker forplantning, og som beskrevet af Schmidt et al involverer de fertilitetsbevarende metoder ved malign sygdom direkte eller indirekte assisteret befrugtning.

Alle ønsker naturligvis forebyggelse frem for behandling, men målrettet effektiv forebyggelse er overmåde vanskelig, hvilket Andersen & Østergaards gennemgang af sammenhængen mellem klamydia og tubarfaktorinfertilitet tydeligt illustrerer. Fore-byggelse af mandlig reproduktionssygdom vil være lige så vanskelig. Ved oplysning og individuel vurdering til forebyggelse af aldersrelateret infertilitet hos kvinden kunne en del opnås, men forebyggelsestiltag inden for dette område er vanskelige. Her har fagpersoner inden for reproduktionsmedicin en vigtig op-lysende opgave. Politiske tiltag, der kan optimere vilkårene for unge børnefamilier, kunne tænkes at øge motivationen for biologisk set optimal reproduktion, senest når kvinden er i begyndelsen af trediverne.

Nedfrysning af ubefrugtede æg og embryoner har været tilladt i 20 år. Den nyeste landvinding, som ikke har tilkaldt sig megen opmærksomhed uden for faglige kredse, er vitrifikation, som i dag muliggør effektiv og skånsom nedfrysning også af ubefrugtede æg. Betydningen heraf på længere sigt kan næppe overvurderes, da metoden muliggør udtagning af æg hos yngre kvinder, langtidsnedfrysning og opnåelse af graviditet i sen alder. Konceptet er blevet benævnt social freezing. I Danmark anvendes vitrifikation af ubefrugtede æg f.eks. hos patienter med mamma-cancer, men i udlandet anvendes teknikken i høj grad uden medicinsk indikation. Det reproduktive paradoks er jo, at yngre kvinder i dag har en forventet -levetid på måske 100 år, men deres vindue for forplantning realiseres for mange reelt kun i en tiårs-periode - fra ca. 32- til 42-års-alderen. Vi kommer i Danmark til at tage stilling til denne problematik i de kommende år. Skal vi kun tillade oocytnedfrysning ved en malign diagnose, eller skal vi f.eks. tillade det ved benigne tilstande, der begrænser kvindens reproduktive periode? Vort bud vil være at tillade disse teknikkers anvendelse, men at sætte en begrænsning på 45 år for anvendelsen.

I Danmark har vi i reproduktionsmedicinen være privilegeret af en generelt lødig debat og en forstandig lovgivning, der løbende ajourføres. Dette har muliggjort, at vi inden for vores fælles kulturelle og etiske rammer kan hjælpe mange med reproduktionsproblemer til at få et eller flere børn, hvilket dokumenteret har stor betydning for livskvaliteten.

Korrespondance: Anders Nyboe Andersen, Fertilitetsklinikken 4071, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: anders.nyboe.andersen@rh.regionh.dk

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk.