De studerende skal fortsat hurtigere gennem deres studier, men universiteterne får større frihed til at bestemme, hvordan det skal ske.
Folketinget har vedtaget en justeret fremdriftsreform, som dog fastholder målet om at få de studerende hurtigere igennem. Nærmere betegnet skal de mindske overskridelsen af den normerede studietid med 4,3 måneder frem til 2020. Blot får universiteterne større frihed til selv at bestemme hvordan.
"Fremdriftsreformen blev indført, fordi alt for mange studerende er forsinkede på deres studier. Desværre betød reformen også en masse bøvl og bureaukrati. Det har vi ændret på nu...", siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs på ministeriets hjemmeside.
Justeringen, som blev vedtaget i går, betyder bl.a., at kravet om, at universiteterne skal have obligatorisk tilmelding til fag og prøver, ophæves. Det må de nu selv bestemme.
Det bliver også muligt for universiteterne at fastlægge forskellige karakterkrav for ansøgere i henholdvis kvote 1 og 2, evt. slet ikke at have et karakterkrav.
"Formålet er at øge universiteternes fleksibilitet i optagelsesprocessen og give universiteterne flere muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse. Derved er der større chance for, at alle optagne studerende – uanset deres adgangsgrundlag – har de nødvendige kvalifikationer for at kunne opfylde uddannelsens faglige mål og gennemføre uddannelsen", siger Ulla Tørnæs.
Universiteterne kan også kræve studieaktivitet på op til 45 ECTS-point per studieår.
Men de vil kunne dispensere fra kravene til både tilmelding og studieaktivitet for studerende, der også er iværksættere eller formænd for frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
Faktaboks
Af høringssvarene til lovforslaget fremgår, at Danske Studerendes Fællesråd nok er positive over for øget fleksibilitet for universiteterne.
Men rådet er f.eks. kritisk over for de nye muligheder for at kræve bestemte karakterer som betingelse for optagelse.
"Det er en skam, at man med forslaget muliggør karakterkrav til kvote 2. Derved risikerer vi at udviske forskellen mellem kvoterne", mener rådet. Rådet er også skeptisk over for muligheden for at kræve obligatorisk tilmelding, som nu flytter fra centralt hold til universiteterne selv. Ditto med muligheden for at kræve studieaktivitet.
"....vi frygter, at et øget brug af et aktivitetskrav vil øge udmeldelsen af studerende og dermed forårsage et øget frafald", skriver rådet bl.a. i sit høringssvar.
Det falder også de studerendes organisation for brystet, at iværksættere og formænd for frivillige foreninger specifikt kan undtages for en række krav - for øvrigt uden, at dispensationerne trækkes fra i udregningen af studietid.
"I realiteten bevirker det, at enhver dispensation vil være en økonomisk belastning for institutionerne", som rådet skriver.
Flere universiteter peger også i deres respektive høringssvar på det mærkelige i, at en lov, der har til formål at gøre systemet mere fleksibelt for universiteterne, samtidig centralt fastlægger, at to helt specifikke grupper studerende kan få dispensation. Hvorfor kun iværksættere og organisationsformænd? Hvorfor f.eks. ikke studerende, der har fundet et legat til forskning?
Som f.eks. Københavns Universitet skriver i sit høringssvar: "KU finder, at en række forhold bør undtages af studietiden, herunder barsel, propædeutik (forberedende sprogundervisning, red.) og studierelevant orlov ved deltagelse i forskning".
De nye regler træder i kraft 1. juli i år.
