Fremtidens børnelæger

Hvem skal være fremtidens børnelæger? Søgningen til pædiatrispecialet er stor. Specialet er et af de mest populære, så der har altid været rift om pladserne. Tirsdag den 2. december var der premiere på en helt ny form for udvælgelsesmetode til det pædiatriske speciale. Det foregik på Odense Universitetshospital og blev afviklet som en MMI-test. Det står for multiple mini interview, og det er netop gennem fire korte interviews, ansøgerne bedømmes.

De 37 ansøgere konkurrerede om de i alt 15 uddannelsesstillinger i de tre regioner: Tre i region syd, seks i region nord og seks i region øst.

Hidtil har man som kandidat skullet samle point nok til de enkelte specialer gennem jobs på relevante afdelinger og kurser. Men på den måde får man ikke noget særlig godt indblik i, om de læger man ansætter på specialerne nu også er egnede til jobbet.

»Det, at man er kvalificeret på papiret og gennem sit CV, er ikke i sig selv en garanti for, at man nu også kan blive en god børnelæge,« forklarer Thomas Hertel, der er overlæge i pædiatri på Odense Universitetshospital og postgraduat klinisk lektor i Region Syd. Han er med i den arbejdsgruppe, der står bag MMI-testen som optagelsesprøve til specialet.

I efteråret 2008 droppede man nemlig pointsystemet som det eneste adgangskrav i alle specialer, og optagelsesprøven til det pædiatriske speciale er den første af sin art i videreuddannelsen af læger her i landet. Modellen man har skelet til er afprøvet i blandt andet Birmingham, og mange mener, at den er vejen frem også i andre specialer.

Testen

En af de 37 ansøgere er Malene Lægdsgaard Pedersen. Hun er kandidat fra 2003 og har søgt pædiatrispecialet seks gange. Lige nu er hun nybagt mor og på barsel.

»Jeg synes godt om prøveformen,« siger hun. »For i den kan jeg faktisk bedre vise, hvad jeg kan som person, for eksempel at jeg kan kommunikere med børn og deres forældre. Det siger mit CV jo ikke noget om,« tilføjer hun.

De fire interviews er netop case stories og konkrete problemer, man skal forholde sig til. Til det ene syv minutter lange interview skal ansøgeren fortælle om en konkret patientcase, som han eller hun har været ude for på en afdeling. Det handler om at afrapportere korrekt og præcist til kollegerne. I et andet bliver hun bedt om at prioritere sin tid: Du står med to spædbørn, der ikke er akut syge, og får at vide, at et toårigt barn, der ikke kan kontaktes, er på vej i en ambulance. Hvad gør du?

Et tredje interview foregår som et rollespil, hvor ansøgeren skal forklare en syvårig dreng og hans far, hvordan en intravenøs antibiotikabehandling kommer til at foregå. Rollerne som far og barn spilles af bedømmerne, og der lægges både vægt på, hvilke ord ansøgeren bruger, samt på hvem han henvender sig til hvordan.

Den fjerde test består i at beskrive, hvordan han eller hun har tacklet en presset situation i forhold til patienter og kolleger.

Alle fire interviews afvikles i løbet af 32 minutter, og ansøgerne cirkulerer i hold på fire ad gangen fra rum til rum. Før næste ansøger lukkes ind, noterer hver af de tre bedømmere sine egne observationer og giver ansøgeren points fra 1 til 4 for opgaven.

I hvert bedømmelsespanel på 12 er der deltagere fra hver region samt uddannelsesansvarlige fra de hospitaler, stillingerne er på.

»Vi gav faktisk kun topkarakterer,« fortæller Thorkild Jacobsen, uddannelsesansvarlig overlæge på Rigshospitalets neonatalafdeling. »Alle ansøgerne var gode, og nogle var virkeligt gode, så det var et meget tæt løb. Det siger jo noget om, at alle ansøgerne egentlig er kvalificerede, men kun dem der skiller sig positivt ud får stillingerne.«

På de andre interview stationer blev hele skalaen brugt mere: »Vi gav både 2, 3 og 4«, fortæller Mia Bjerager, overlæge i Hillerød og næstformand i Dansk Pædiatrisk Selskab. Hun var også Region Østs repræsentant til testen. Hun sad på den station, hvor ansøgerne skulle informere en far og hans søn om en behandling.

»For eksempel gav jeg kun 2 til dem, der udelukkende henvendte sig til faren og ikke talte til barnet. Det er en oplagt fejl,« forklarer hun. »Det samme gælder dem, der brugte svære medicinske udtryk. Man skal kunne forklare behandlingen, så patienterne forstår det.«

Fremtidens prøveform

»Rent samfundsøkonomisk er det jo en kæmpe fordel, at man bliver så god som muligt til at finde dem, der vil blive gode og velfungerende børnelæger,« siger Thomas Hertel. Logistikken i sådan en MMI-test er i sig selv et stort stykke arbejde. Der er meget, der skal klappe, når 37 ansøgere skal testes på en enkelt dag.

»Måske er det umiddelbart dyrere at lave optagelsesprøven som en MMI-test på en dag, hvor vi er omkring 40 mennesker her for at få det hele til at fungere. Men hvis vi til gengæld har støre succes med at finde og uddanne de rigtige, skulle det jo tjene sig ind på længere sigt.

Derfor evaluerer vi også denne første MMI-test meget grundigt. Om en måneds tid, når alle resultaterne og ansøgernes besvarelser af spørgeskemaerne om prøven er bearbejdet, laver vi en skriftlig evaluering, der offentliggøres. Det er vigtigt, at både vi selv og andre kan lære noget af den form, vi afprøver her,« forklarer han.

MMI-testen tæller i dag kun 40 procent i den endelige afgørelse af, hvem der får stillingerne. Ansøgernes CV tæller stadig 60 procent. Når man med tiden er blevet mere sikker på, om denne prøveform er den rigtige, ændres fordelingsnøglen måske.

Ansøgerne får besked på, om de har fået deres ønskestillinger i løbet af få dage efter testen. De får også deres pointscore, og de der får afslag, får en begrundelse for det.

»Det er fint, at ansøgerne også lærer noget af testen, så de ved, hvor deres styrker og svagheder er til næste gang, de søger,« forklarer Stine Whitehouse fra Uddannelsesregion Nord. Hun bestyrer sammen med kolleger fra de andre regioner sekretariatet. De taster resultater ind og bearbejder dem hele dagen, og sørger endelig for, at alle ansøgerne får tilsagn eller begrundede afslag.

Malene Lægdsgaard Pedersen fik ikke sin ønskestilling i denne omgang, selvom hun faktisk fik 45 ud af 48 mulige point til MMI-testen.

»Jeg havde selv en fornemmelse af, at det var gået rigtig godt, og det bekræfter min score jo,« siger hun. »Men nogle af de andre ansøgere må jo have haft det helt rigtige på deres CV. Jeg er glad for, at jeg fik nogle tip om, hvordan jeg kan forbedre mit CV til næste gang i den udtalelse, der fulgte med afslaget. Nu overvejer jeg, hvordan jeg bedst kan forbedre de lægeroller, der handler om ledelse, administration, sundhedsfremme og det rent akademiske. Men nu bagefter ærgrer jeg mig alligevel lidt over, at de point jeg har samlet gennem mange år, ikke bliver brugt,« tilføjer hun.

MMI-testen til pædiatrispecialet
Station 1: Beslutningstagning i komplekse situationer

Du er forvagt på en pædiatrisk afde ling. Klokken er 20.30, og du har modtaget to børn i modtagelsen: En pige på syv måneder, som har astmatisk bronchit, og en dreng på ti måneder med otitis media. Begge patienter er stabile, men der mangler at blive lagt planer og givet information. Du har en erfaren sygeplejerske i modtagelsen. Din bagvagt er taget hjem. Der meldes nu et to år gammelt barn, som ikke kan kontaktes. Der er feber og trækninger i arme og ben. Barnet er på vej til modtagelsen i ambulance og vil ankomme om 15 minutter. Hvad vil du gøre, før barnet kommer?

Station 2: Præsentation af sygehistorie

Denne opgave er kendt af deltagerne på forhånd og der har været mulighed for forberedelse:

Du har haft aften/nattevagt og modtaget et antal akutte patienter. Fire reservelæger, fire overlæger samt fire medicinske studenter afventer din rapport til morgenkonferencen.

Du har op til tre minutter til at rapportere en af patienterne. Du bedes vælge en patient, som du selv har mødt, mens du har haft vagt på en børneafdeling. Det må gerne være en almindelig problemstilling. Sygehistorien skal præsenteres effektivt, så deltagerne kan forstå problemstillingen og drøfte de kliniske ræsonnementer. Du kan vælge at bruge en transparent, evt. med skemaet til dagens case, og din test må gerne være håndskrevet.

Station 3: En travl hverdagssituation

Fortæl om en situation, hvor du arbejdede under pres som introduktionslæge i pædiatri, og hvor en eller flere patienter var involveret. Beskriv, hvad du gjorde. Og hvilken konsekvens dine handlinger havde for dig selv, dine samarbejdspartnere og for patienten eller patienterne.

Station 4: Kommunikation med patient

Du har vagt og har indlagt en syvårig dreng. Han er højfebril og dyspnøisk, og du har konstateret en pneumoni hos ham. Du har allerede fortalt drengen og hans far, som er tømrer, at der er tale om lungebetændelse.

Forestil dig, at du skal forklare drengen og hans far, at der skal startes intravenøs behandling med penicillin. Du har op til 3-4 minutter, og to af interviewerne vil påtage sig rollerne som far og barn.

Hvad kan MMI testen?

Multiple mini interview-testen er god til at afdække personlige kvalifikationer som for eksempel modenhed.
Stationerne i testen kan udformes, så de viser, om ansøgerne har bestemte ønskede kvalifikationer som for eksempel empati, etik, dømmekraft og handlekraft.
Testen viser ansøgerens evne til at fremlægge, kommunikere og performe.
Deltagerne har mere end en chance for at vise, hvad de kan, idet de cirkulerer til flere interviews.
I testen bliver ansøgerne bedømt af flere forskellige dommere - det gør, at den opleves som mere retfærdig.
Udspringer af OSCE-testen (objective structured clinical examination), der bruges til at afdække studerendes kliniske færdigheder og viden.

Kilde: University of Saskatchewan College of Medicine