Skip to main content

Fremtidens sundhedsvæsen

Jacob Rosenberg, Thue Bisgaard, Ida Hageman, Peter Lange, Bjarne Ørskov Lindhardt & Frans Boch Waldorff

3. dec. 2012
3 min.

I sundhedsvæsenet glæder man sig i denne tid. Vi har nu mulighed for at holde mange møder for at planlægge de bedste forløb for patienterne. Vi sørger for at friholde så mange arbejdstimer som muligt fra direkte patientkontakt. Der lægges planer for patientsikkerhed, forskning, fremdrift, finansiering, omkostninger, privatisering, it og meget andet godt. Vi vil gerne hele vejen uden om kerneydelsen. Der er fokus på behandlingsstandarder og andre gode begreber. Dette er den samlede vision.

Danmark har hidtil haft en solid tradition for klinisk forskning, men tendensen er, at man i fremtiden vil fokusere mindre på videnskabelig evidens specielt ved implementering af nye behandlingsmetoder og nyt apparatur i klinikken. Robotkirurgien vil vinde mere og mere frem, og det er nyt og spændende og giver arbejdsglæde. Vi er jo dygtige klinikere, og det kan ikke være nødvendigt med al den evidens. I fremtidens sundhedsvæsen vil der ikke være mulighed for forskningsfinansiering via private eller offentlige fonde. Med de stigende offentlige udgifter og den stigende forsørgerpligt for samfundet vil regeringen have nedlagt alle fonde og anvendt pengene til den almindelige offentlige drift. Der er derfor ingen fondsmidler til forskning, men det er heller ikke nødvendigt fremover.

Hospitalerne vil få flere softwaresystemer. Der vil være krav om skift af passwords hver dag, da dette er essentielt for patientsikkerheden. Hver region vil udvikle sine egne softwaresystemer, og måske vil hvert hospital udvikle sine egne systemer fra grunden. Det er vigtigt, at hvert hospital har en selvstændig strategi for softwareudvikling, og det er oplagt, at der ikke bliver tale om en samlet platform. Alt sammen har det overordnede formål at øge patientsikkerheden, og i denne forbindelse vil vi sandsynligvis se en eksplosion i antallet af administrative medarbejdere i sundhedsvæsenet, så der hurtigt og effektivt kan udmeldes nye indsatsområder med dertil hørende afrapportering af indikatorer, produktionstal mv.

Akkrediteringen skal inden for en kort årrække foregå en gang om måneden, da det er vigtigt for kvalitet og patientsikkerhed. Det er afgørende ikke kun at have et enkelt akkrediteringssystem, men derimod flere konkurrerende systemer fra forskellige verdensdele, da flere samtidige systemer vil kunne komplementere hinanden. Dog vil der pga. de forskellige samtidige akkrediteringssystemer ikke være mulighed for at gå ind i de faglige behandlingsrutiner såsom medicindosering mv. Akkrediteringsprocesserne udvides til også at indeholde, om stolene står i vinkel i møderummene, da disse rum bliver de vigtigste fremover. Også ting som de ansattes påklædning er afgørende. F.eks. skal bluserne ned i bukserne, og bukserne skal have den rette benlængde. Det er æstetik og skaber glæde.

Udviklingen vil også medføre en betydelig øgning i antallet af mellemledere i sundhedsvæsenet. Beslutningsprocessen vil blive yderligere fraktioneret netop for at øge kvaliteten af beslutningerne. Der kommer en række nye stillingstyper i sygeplejen, og disse personer vil ikke have direkte patientkontakt. Man vil formentlig se udnævnelse af en ansvarlig for vedligeholdelse af passwords, klinisk vejleder for weekendarbejde, præklinisk vejleder, postklinisk vejleder, ikkeklinisk vejleder, afsnitssygeplejerske, underafsnitssygeplejerske, etagesygeplejerske, rumansvarlig sygeplejerske, sygeplejerske med ansvar for elevatoren og sygeplejerske med ansvar for dem, der er ansvarlige for rummene. Under de ansvarlige vil der blive udnævnt resursepersoner med eget ressortområde. Hvem vil benægte, at ansvar skaber engagement, commitment og tro på fremtiden? Det er personale-empowerment , og det er godt. Der må nødvendigvis nedsættes en række udvalg, som mødes i hvert fald én gang ugentligt. Dette kan være loginudvalg, passwordudvalg og forskellige ansættelsesudvalg. Der skal holdes en række samtaler, bl.a. skal de ansætte hinanden.

Alt i alt giver de aktuelle udviklingstendenser stof til eftertanke, og netop i denne juletid, hvor der er mulighed for eftertanke, må man se indad og spørge sig selv, om vi gør nok for at sikre den rette udvikling. Glædelig jul!



KORRESPONDANCE: Jacob Rosenberg , Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. E-mail: jacob.rosenberg@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk