Fremtidens tyndtarmsskopier

Siden 2002 har kapselendoskopi (KE) af tyndtarmen været anvendt i Danmark [1]. Efter at være slugt føres den 11 × 26 mm store pilleformede kapsel af peristaltikken gennem mave-tarm-kanalen. I de otte timer, som batteriet fungerer i, vil kapselen optage 50.000-60.000 billeder, der sendes til en bærbar optagerenhed, hvorfra de bliver overført til et afspilningsprogram på en computer. Gennemsyn og vurdering af de optagne billeder tager 30-90 minutter [1]. KE giver mulighed for at se hele tyndtarmens mucosa, men biopsi eller terapi kan ikke udføres. Kapselretention pga. tyndtarmsstenose er den eneste betydende komplikation og forekommer hos 1-5% af patienterne, afhængigt af indikationen for undersøgelsen [1].

Dobbeltballonendoskopi (DBE) har været tilgængelig i Danmark siden 2004 til diagnostik og terapi af sygdomme i tyndtarmen. To artikler i dagens Ugeskrift beskriver dels proceduren og anvendelsen, dels egne erfaringer med DBE. DBE fungerer ved, at man »skubber og trækker« endoskopet gennem mave-tarm-kanalen. Udstyret består af et overrør med ballon uden på selve skopet, der ligeledes har en ballon i den distale ende. Ved skiftevis at fylde og tømme disse balloner med luft samt koordineret fremføring af overrøret og skopet »plisseres« tarmen over skopet - så tyndtarmen bliver visuelt tilgængelig, samtidig med at der er mulighed for at foretage biopsi og terapi, selv om skopet er noget kortere end tyndtarmen.

DBE er tidskrævende, og selve skopitiden er i gennemsnit over 120 minutter, hvilket gør, at patienten som regel har behov for at komme i universel anæstesi eller kraftigt sedation. Herudover er røntgengennemlysning ofte nødvendig, så DBE er samlet set en resursekrævende undersøgelse. Fordelen ved DBE er de øgede diagnostiske muligheder med biopsi og brug af ultralydprobe i tyndtarmen, samt at alle kendte endoskopiske terapeutiske muligheder kan anvendes ved DBE. Der er ikke offentliggjort letale komplikationer i forbindelse med DBE, men komplikationshyppigheden er 0,8% (især akut pan-kreatitis) ved diagnostisk DBE, mens den er 4,3% ved terapeutisk DBE [2].

Indikationerne for at foretage KE og DBE er obskur gastrointestinal blødning (vedvarende/recidiverende gastrointestinal blødning uden erkendt focus efter øsofagogastroduode-noskopi og ileokoloskopi foretaget af en erfaren endoskopør), klinisk/biokemisk mistanke om inflammatorisk tyndtarmssygdom eller vurdering mhp. udbredelsen af allerede kendt Crohns sygdom i tyndtarmen samt mistanke om tyndtarms-tumor.

Hvordan og hvornår vi skal anvende KE og DBE, er forsøgt afklaret i et fransk arbejde [3]. I alt 160 patienter blev undersøgt, og ca. 75% var diagnostisk og behandlingsmæssigt afklaret ved KE, mens 25% gik videre og fik lavet DBE med biopsi eller endoskopisk terapi.

KE er røntgenundersøgelse af tyndtarmen diagnostisk betydelig overlegen mhp. erkendelse af mukosale forandringer [1, 4]. I de kommende år vil KE samt computertomografi (CT) og magnetisk resonans (MR)-skanning af tyndtarmen formentlig i stor udstrækning erstatte røntgenundersøgelse af tyndtarmen. CT eller MR-skanning af tyndtarmen og KE er komplementære undersøgelser ved tyndtarmsdiagnostik, da KE ikke kan anvendes ved mistanke om stenose i tyndtarmen. Der blev i årene 2003-2005 lavet i gennemsnit ca. 8.000 røntgenundersøgelser af tyndtarmen pr. år i Danmark. Ingen ved, hvor mange røntgenundersøgelser af tyndtarmen der laves mhp. at finde mukosale forandringer eller strikturer - men såfremt blot en fjerdedel til halvdelen erstattes med KE, vil behovet være 40-80 KE pr. 100.000 indbyggere pr. år. Denne overførsel af et diagnostisk område fra radiologiske til kliniske afdelinger bør samtidig medføre ændringer i resurseallokeringer.

Den kliniske værdi af KE ved obskur gastrointestinal blødning har været genstand for en medicinsk teknologivurdering [1], mens den kliniske værdi delvist er klarlagt for de andre indikationer for KE [4, 5]. Der foreligger ikke nogen medicinsk teknologivurdering af DBE, hvilket sammen med det store resurseforbrug ved undersøgelsen gør, at DBE bør koncentreres på et center i hver region. Behovet for KE skønnes at være så stort, at denne undersøgelse anbefales udført på alle afdelinger med gastroenterologisk funktion.

Korrespondance: Jens F. Dahlerup, Medicinsk Hepatologisk-gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C. E-mail: jdahl@as.aaa.dk

Interessekonflikter: Ingen