Funktionelle mavesmerter hos børn

Apleys halvtreds år gamle definition af recidiverende mavesmerter består af mindst tre tilfælde af mavesmerter over en tremånedersperiode. Tilfældene skal påvirke barnets funktionsniveau, og det vil som en tommelfingerregel sige, at de skal medføre skolefravær eller påvirke nattesøvn. I populationsbaserede undersøgelser har 5-10% af skolebørn haft sym-ptomet mavesmerter i en periode, der har varet længere end tre måneder. Tallet har været stabilt over de seneste 30 år både i udenlandske og danske undersøgelser. Et fåtal af disse børn, igen 5-10%, har en tilgrundliggende sygdom, mens de fleste har funktionelle mavesmerter som en sygdomsenhed i sig selv.

I de populationsbaserede undersøgelser har kun en del børn med mavesmerter været hos egen læge med symptomet. Tallene tyder desuden på, at egen læge i de fleste tilfælde rådgiver og behandler barnet og dets familie for mavesmerterne og kun i tvivlstilfælde sender barnet videre i det sundhedsfaglige system til en børneafdeling eller en speciallægepraksis. I denne sidste gruppe har 25-50% en anden tilgrundliggende sygdom [1], oftest kronisk obstipation eller gastroøsofageal reflukssygdom og betydelig sjældnere kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa eller Crohns sygdom) eller galdesten.

Recidiverende mavesmerter er en diagnostisk udfordring, hvor en grundig sygehistorie og objektiv undersøgelse skal være grundlaget for den videre strategi. Laboratorieundersøgelser ud over måling af vægt og højde har i sig selv kun ringe værdi. Tegn på anden sygdom (advarselslamper) inkluderer vægttab eller manglende tilvækst, gastrointestinal blødning, opkastninger, kronisk diare, gentagne feberepisoder, familiær disposition for inflammatorisk tarmsygdom, smerter i højre øvre eller nedre kvadrant af abdomen og abnorme fund ved den objektive undersøgelse. Det kræver tillid og dermed tid mellem barn, familie og læge, at den objektive undersøgelse bliver udført med passende grundighed, inkl. perianal inspektion.

For at forbedre de diagnostiske redskaber og komme nærmere til årsagerne til recidiverende mavesmerter har der været behov for en mere detaljeret klassifikation af symptomenheden. De såkaldte Rom II-kriterier introduceredes i 1999 med opdeling i flere underenheder af funktionelle mavesmerter. Rom II-kriterierne viste sig at have ringe anvendelighed i klinikken. Som konsekvens af dette blev der i 2006 i stedet udarbejdet Rom III-kriterierne [2]. Der er foretaget en inddeling af mavesmerter i funktionel dyspepsi, colon irritabile, abdominal migræne og egentlige funktionelle mavesmerter. Kravet om symptomvarighed er sat ned fra tre til to måneder. I modsætning til Rom II-kriterierne er Rom III-kriterierne mere praktisk anvendelige, og de kan stimulere til mere forskning. Der kan formentlig gøres mere på to fronter: 1) forbedring af det evidensbaserede grundlag til diagnostisk afklaring af, om barnet har funktionelle mavesmerter, eller om der er en anden tilgrundliggende sygdom og 2) en forbedret indsats over for de tilfælde af funktionelle mavesmerter, der ikke mindskes med udredning og gode råd.

Rådgivning og behandling ved funktionelle mavesmerter har typisk været baseret på klinisk erfaring. Der er sparsom evidens for forskellige behandlingstiltag. Der er foretaget en del undersøgelser af farmakologisk behandling bl.a. med H2-receptor-antagonist, der ikke synes at have effekt på dyspepsi. I en dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse [3] synes pebermyntemikstur at have effekt på symptomerne hos børn med colon irritabile, men man kan undres over virkningsmekanismen. I en ældre placebokontrolleret undersøgelse af børn med recidiverende mavesmerter fandtes en mindre, men statistisk signifikant effekt af fibertilskud [4]. Ud fra en bio-psyko-social opfattelse findes der kun to placebokontrollerede studier af effekten af kognitiv adfærdsterapi, begge studier med en positiv effekt. Som anført af Rask & Thomsen i dette nummer af Ugeskrift for Læger [5] vil det være oplagt at foretage yderligere undersøgelse af effekten af kognitiv adfærdsterapi.

Korrespondance: Steffen Husby , Børneafdeling H, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense. E-mail: steffen.husby@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet