Funktionsbærende enheder kræver lægelig ledelse

Ideen om funktionsbærende enheder blev undfanget af Dansk Kirurgisk Selskab i 1996, navngivet af Sundhedsstyrelsen i 1998 og er siden hist og pist vokset op i amterne som et poliosvagt barn.

Selv om de funktionsbærende enheder ikke har fået en kickstart, men derimod en famlende begyndelse på livet, er det de færreste i sundhedsvæsenet, inklusive speciallægerne, som tror, at de her størrelser med det finurlige navn vil lide en stille død. Det er kun et spørgsmål om tid - og kommende regioner - før de funktionsbærende enheder kraftigt vil præge sygehusvæsenet i hele Danmark.

Det fremgik af FAS' efterårskonference, hvor emnet var funktionsbærende enheder.

Som Ole Hart Hansen, der i 1996 som formand for Dansk Kirurgisk Selskab og medforfatter til rapporten »Kirurgisk organisation, udvikling og kvalitet« var med til at opfinde den funktionsbærende enhed, sagde:

»Rationalet bag den funktionsbærende enhed bliver bedre og bedre«.

Selv om Ole Hart Hansen var en varm fortaler for fortsat at arbejde for de funktionsbærende enheder, fordi mere volumen giver større lægefaglig kvalitet - »der er i hvert fald ingen undersøgelser, der påpeger det modsatte« - anslog han også et emne, som skulle optage en stor del af debatten på efterårskonferencen:

Den lægelige ledelse af de funktionsbærende enheder.

»Vi ønsker fra kirurgernes side at få gjort noget ved de specialeansvarlige overlæger, så vi er sikre på, at behandlingen bliver udført på det højest mulige niveau. Jeg har indtryk af, at man for tiden stort set ser bort fra det faglige ved besættelsen af lederstillinger. Efterhånden er alene et merkonomkursus kvalificerende«, sagde Ole Hart Hansen.

Jesper Poulsen, formand for Lægeforeningen, understregede, at lægefagligheden bør være bestemmende for, hvad man stiller op med de funktionsbærende enheder, ikke fx hensyn til beskæftigelsen i et lokalområde, og at lægefagligheden derfor er vigtig som leder. Men samtidig nævnte han, at uden ledelsesmæssige kvalifikationer inden for økonomi, administration, strategi, etc. går det ikke.

»Vi hører tit, at nogle læger bakker ud, når de nærmer sig de andre ledelsesmæssige områder. Men hvis ikke vi som læger også kvalificerer os inden for de andre områder, tror jeg ikke, at det bliver læger, der kommer til at lede fremtidens sygehuse«, sagde Jesper Poulsen.

Han slog fast, at den ledelsesmæssige kompleksitet inden for de funktionsbærende enheder er større end inden for en afdeling - ikke mindst fordi matriklerne er spredt over et større område.

»Jeg tror, at fremtidens ledere i sundhedsvæsenet er de personer, som kan svare på de to hovedudfordringer som ligger for ledelse af sundhedsvæsenet de kommende år: Den ene udfordring er at levere dokumenteret høj kvalitet. Den anden er lidt modsatrettet, at vi vil blive mødt med krav om effektiviseringer. Og den funktionsbærende enhed er et betydeligt bedre rammevilkår for at svare på de to udfordringer«, mente Jesper Poulsen.

Har man sagt samling af specialer i funktionsbærende enheder, eller funktionsenheder som de benævner det i Frederiksborg Amt, har man også sagt udetjenester, og det fik flere i forsamlingen til at se rødt.

»Udetjenster kan på ingen måde være et lægefagligt kvalitetsløft«, fastslog overlæge Lars Bolvig Hansen, Århus Sygehus.

»Udetjenesterne koster uforholdsmæssigt meget speciallægetid. Det bedste er at se så mange patienter som muligt på hovedsygehusene. Overordnet er de funktionsbærende enheder en fornuftig tanke, men et stort og velfungerende centralsygehus risikerer at miste meget på lægefagligheden, hvis udetjenesten bliver en betingelse for at være en del af en funktionsbærende enhed«, vurderede Lars Bolvig Hansen.

Jesper Poulsen mente, at problemet med udetjenesterne var minimalt:

»Jeg har aldrig selv prøvet at have udetjeneste, så jeg ved ikke, hvor forfærdeligt det er, men jeg synes, at vi hører for meget om udetjenesterne. Vi står midt inde i en storstilet strategisk satsning, som blev lanceret i de faglige miljøer og bakket op af selskaberne og foreningerne og har bredt sig i samfundet, og så diskuterer vi betjeningen af et ambulatorium 16 km væk ... Det kan ikke være det, som vælter læsset!«

Han blev imidlertid modsagt af Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, som mente, at Jesper Poulsen tog for »afslappet« på problemet med udetjenesterne.

Tidligere på pension

Overlæge Hans Colstrup redegjorde for samlingen af urologien i Københavns Amt og de genvordigheder, det havde afstedkommet.

Ud over problemet med udetjenesterne, fremhævede Hans Colstrup risikoen for, at lægefagligheden lider skade, ikke mindst pga. uklarhed over den førnævnte lægefaglige ledelse.

»Et problem trådte tydeligt frem: Man må til at acceptere, at der er noget, der hedder lægefaglig ledelse. Det er selvfølgelig klart, at der er noget, der hedder administrativ ledelse, men jeg mener, at der er et behov for at få defineret, hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet. Hvis vi skal motivere vores nye unge læger og kolleger til at gøre sig så fagligt dygtige, som befolkningen forlanger, må vi have nogle lægefaglige hold, hvor det er det lægefaglige, som kvalificerer en til at være leder«, mente Hans Colstrup.

Han sagde, at problemerne med at føre urologien sammen i Københavns Amt til tider havde vendt det daglige fokus fra patient og behandling til ledelse og administration.

»Vi står over for omvæltninger med de nye regioner, og vi er ved at implementere den ny speciallægeuddannelse. Det vil kræve meget velfungerende afdelinger med resurser for at klare den opgave. Samtidig står vi over for en lægeprognose, som siger, at antallet af speciallæger i år 2010 vil være på et absolut lavpunkt. De erfaringer, som jeg har været igennem, fortæller mig, at hvis vi gør de kommende omstruktureringer meget besværlige og ikke får de ældre speciallæger med, så tror jeg, at mange, der havde tænkt sig at fortsætte to til tre år mere, nu vil gå af på pension. Så får vi et stort problem, for så bliver lægeprognosen værre, og vi får endnu større problemer med at implementere speciallægeuddannelsen«, advarede Hans Colstrup.

Andenrangsoverlæger

At lægefagligheden kan køres ud på et sidespor, når afdelinger slås sammen, gav Lars Bolvig Hansen et eksempel på fra Århus Sygehus:

»Fusioner af meget store afdelinger har skabt meget store frustrationer i Århus Amt. Der er pludselig opstået et begreb, som hedder afsnitsledelser på afdelingerne, selv om vi egentlig ikke har diskuteret det i de lægefaglige kredse, men det er i fuld tråd med den opfattelse, at overlægebegrebet skal fjernes. Vi har eksempler på, at en menig overlæge ikke har kunnet komme i dialog med en afdelingsledelse, men er blevet henvist til en afsnitsledelse, hvor den eneste tilstedeværende var en afdelingssygeplejerske. Vi skal passe på med ikke at få andenrangsoverlæger. Det er et skridt på vejen til at få overlægebegrebet afskaffet og dannelsen af en ny kultur med ledende læger, speciallæger og læger under uddannelse. Jeg tror, at det bliver dyrt for samfundet, for tænk hvis alle overlæger gik hjem efter 37 timer. Det vil også gå ud over den lægefaglige kvalitet, hvis overlæger bliver gjort til funktionærer. Vi er bekymrede over, at ledelsen af vores sygehusvæsen unødvendigt forværrer manglen på speciallæger ved udetjenester, afsnitsledelser og øget mødeaktivitet.«