Generisk ordination bør undersøges som ny ordinationsform i Danmark

Hvert eneste lægemiddel har flere navne - som minimum et generisk navn og et handelsnavn.

Det kan ikke undre, at man som patient og indimellem sundhedsperson bliver forvirret og måske ikke opdager, at der for to generika med helt forskellige handelsnavne, udseende af pakninger og udseende af tabletter rent faktisk kan være tale om reelt samme lægemiddel. Man kan forledes til at antage, at der er tale om forskellige behandlinger og derfor tage to generisk ens lægemidler samtidig. Dette fænomen er velkendt af mange klinikere og tillige udmærket beskrevet i artiklen af Rölfing i denne udgave af Ugeskrift for Læger [1].

Generisk substitution betyder, at apoteket kan vælge det billigste blandt flere lægemidler med samme lægemiddelform og samme aktive lægemiddelstof. I Danmark holdes omkostningerne til lægemidler effektivt nede med generisk substitution og mulighed for at ændre priser og pakninger på markedet hver 14. dag - men ordningen medfører en betydelig meropgave for såvel læger og andre i sundhedssektoren som for patienterne. De involverede parter skal sammen sikre, at patienten får det samme generiske lægemiddel hele tiden - hverken mere eller mindre.

Problematikken med duplikationer forstærkes af, at der kan være flere recepter på receptserveren på samme lægemiddel i forskellig styrke. Dosis kan være ændret, og en ny recept er lagt på serveren. Men hvis den gamle recept fortsat ligger på serveren og er gyldig, kan det enten ske, at patienten ved en fejltagelse fortsat får udlevet medicin fra gamle recepter og derfor får forkert dosis, eller at patienten får udleveret og indtager medicin fra den ny recept og samtidig forsætter med den oprindelige i den tro, at der er tale om forskellige behandlinger. Der kan også være tale om, at det første præparat er udskiftet med et helt andet lægemiddel på samme indikation, men patienten får fortsat udleveret og indtager medicin fra den gamle recept - eller modsat: fortsætter med begge præparater. Også denne problemstilling indgår i Rölfings artikel i Ugeskrift for Læger [1].

Forvirret?

Generisk ordination nævnes ofte som løsningen på problemerne med generisk substitution. Generisk ordination betyder, at lægen ordinerer det aktive lægemiddelstof i stedet for handelsnavnet. Lægeforeningens Lægemiddel- og Medicoudvalg har i samarbejde med De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Københavns Universitet og Syddansk Universitet medvirket til udarbejdelsen af en rapport, som beskriver erfaringer, fordele og ulemper ved generisk ordination [2].

Erfaringerne er mange - men oftest i en anden kontekst end den danske, idet man i andre lande har indført generisk ordination i stedet for generisk substitution. Fordelene beskrives her som økonomiske - men i arbejdet med rapporten har man ikke kunnet identificere solid videnskabeligt baseret viden om patientsikkerhedsmæssige fordele og ulemper ved generisk ordination. Teoretisk er fordelen naturligvis, at man kan reducere risikoen for fejlmedicineringer som følge af dobbelt- og andre fejlmedicineringer pga. substitution. Omvendt inkluderer de teoretiske ulemper, at ikke alle lægemidler er egnede til generisk ordination, og at de generiske navne ofte er vanskelige at håndtere - både for læger og patienter.

Vi foreslår derfor, at mulighederne for at iværksætte et forsøg med generisk ordination afdækkes i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Et sådant forsøg kunne gennemføres med udvalgte lægemidler og bør have fokus på en samlet afdækning af de patientsikkerhedsmæssige fordele og ulemper ved generisk ordination.

Vi foreslår samtidig, at der arbejdes for, at mærkningsbekendtgørelsen og det bagvedliggende EU-direktiv ændres, så det generiske navn skal være mest fremtrædende på pakningerne, og at it-genererede medicinlister også indeholder det generiske navn.

KORRESPONDANCE: Annemarie Hellebek, Region Hovedstadens Enhed for Patientsikkerhed, Afsnit P610, Hvidovre Hospital, Kettegaard Alle 30, 2650 Hvidovre. E-mail: annemarie.hellebek@regionh.dk.

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk