Genetikeren Christopher Newton-Cheh fra Massachusetts General Hospital konstaterer, at genomisk medicin er taget mest i anvendelse i forhold til mennesker med sygdomme, der er udløst af en tydelig arvelig mekanisme. Selv forsker han i genetisk betinget respons på medicin til personer med hjertearytmi.
Der er masser af tegn på, at genomisk medicin – anvendelsen af genetiske oplysninger i forbindelse med forståelsen, forebyggelsen og især behandlingen af sygdomme – har vundet stærkt frem i USA i de seneste år. Det skyldes markante fremskridt i retning af at identificere det komplette sæt genetiske oplysninger i mennesket og den stærkt faldende pris på gensekventering.
Det konstaterer Christopher Newton-Cheh, en prominent genetiker og kardiolog, som Ugeskrift for Læger møder på Massachusetts General Hospital i Boston.
Ifølge tal fra analyseorganisationen HIMSS benytter næsten en tredjedel af hospitaler og læger i USA sig nu af præcisionsmedicin, hvor genetiske forhold og andre personlige karakteristika hos patienten bruges til at udarbejde en diagnose og kan være en hjælp i behandlingen.
»Fordelen ved at introducere gensekventering i medicin er, at de genetiske informationer er til stede fra fødslen, og når man én gang har lavet analysen, kan man sætte tidligt ind med en forebyggende indsats, hvis der er store genetiske risikofaktorer, og man har mulighed for at målrette behandlingen«, siger Christopher Newton-Cheh, som er iført en grå fleecevest med indsyet monogram og navneskilt oven på sin skjorte.
Han oplyser, at genomisk medicin især er blevet et anvendt værktøj i USA i diagnosticering og behandling af cancer, men at det også ses som et potentielt nyttigt redskab i forhold til andre sygdomme. Det gælder eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, som er hans eget speciale.
»Genomet i kræft er noget særligt, da det hele tiden muterer, og man kan nemt identificere den genetiske svaghed, fordi man kan sammenholde med et raskt genom«, forklarer han.
For eksempel findes der grupper af kvinder, der er genetisk disponeret for 50-70 procent forhøjet risiko for brystkræft eller æggestokkræft, og her vil det ifølge Christopher Newton-Cheh give mening med øget overvågning. Det er blevet ret almindeligt at lave genetiske test på cancerbiopsier. De genetiske informationer kan også bruges til at skræddersy behandling, der bremser tumorvækst og for eksempel begrænser behovet for kemoterapi.
»Hvis den genetiske risiko derimod er spredt ud på flere hundrede genetiske faktorer, som hver har en forsvindende indvirkning, men tilsammen kan udløse en bestemt sygdom, er en ikkepersonaliseret behandling formentlig det mest fornuftige«, siger Christopher Newton-Cheh.
Han skønner, at det blot er en mindre del af samtlige menneskelige sygdomme, som alene skyldes en eller få genetiske mekanismer, og hvor det vil være en fordel at kende den enkeltes genetiske profil.
Faktaboks
Ifølge Christopher Newton-Cheh kan genomiske informationer desuden være en hjælp, når lægen skal træffe beslutninger om medicin til patienter. Folk reagerer forskelligt på samme medicin på grund af genetisk disposition og miljøfaktorer.
»Menneskets evolution har medført et bredt repertoire af gener til livsvigtige funktioner, mens det er et temmelig begrænset repertoire, der regulerer den individuelle reaktion på medicin. Det er ret sandsynligt, at man kan identificere genetiske faktorer, som bestemmer respons på medicin«, siger han og betegner det som en »personaliseret medicin-respons-profil«.
Han nævner som eksempel statiner, der er baseret på viden om, at et bestemt gen regulerer koncentrationen af kolesterol i blodbanerne.
Kendskabet til genetiske data kan føre til udviklingen af målrettet medicin – eller personaliseret medicin, vurderer Christopher Newton-Cheh.
»Det vil være nemt og forbundet med færre omkostninger at gennemføre de kliniske forsøg, fordi medicinen kun skal afprøves på en afgrænset patientgruppe. Omvendt er der også ulemper for medicinalindustrien. Hvis medicinen virker med stor respons hos nogle og mindre respons hos andre, kan det måske være i medicinalfirmaets interesse, at den bliver givet til alle«, siger Christopher Newton-Cheh og tilføjer, at der er mange ikke altid sammenfaldende interesser i sundhedssektoren.
I sin egen forskning forsøger han at nå frem til en forståelse af, hvordan genetiske forhold og andre faktorer kan være med til at bestemme patienters risiko for hjertesygdomme og respons på hjertemedicin. I øjeblikket er han mest optaget af et studie af hjertearytmi i forbindelse med indtagelse af medicin.
»Der er omkring 100 slags medicin verden over, der medfører en lillebitte øget risiko for hjertestop på grund af arytmi. Når QT-intervallet bliver forlænget, kan det i yderste konsekvens medføre hjertestop. Idéen er at kunne udpege de mennesker, som på basis af deres genetiske profil aldrig bør få den bestemte medicin, der giver den forhøjede risiko«, siger Christopher Newton-Cheh.
Han er halvvejs med et større, landsomfattende studie, som omfatter de to alment anvendte medikamenter til patienter med hjertearytmi, nemlig sotalol og dofetilid.
»Jeg håber at have svar inden for de nærmeste år på, om det vil være nyttigt med en genomanalyse. Jeg er åben for den ene og den anden mulighed«, siger han.
Åbenhed synes for ham at være et nøgleord. Han understreger også gentagne gange under samtalen, at brugen af præcis, genetisk baseret medicin skal afvejes nøje i forhold til andre metoder, herunder opmærksomhed om miljøfaktorer, livsstil og en generel forebyggelse og behandling.
Selv om der er grøde i genomisk medicin i USA, og der efterhånden er kommet gode metoder til at tolke genetiske variationer, er der stadig store udfordringer, vurderer Christopher Newton-Cheh. Der vil gå nogen tid, før der er tilstrækkeligt store populationer i studierne til at få signifikante resultater, som giver basis for at drage konklusioner. Der er også problemer med datahåndteringen.
»Vi har ikke lagerkapacitet til at opbevare milliarder af DNA-informationer. Der er også en forskellig forståelse af, hvordan de genetiske oplysninger skal udveksles i et land med et opdelt sundhedssystem. I USA vil en enkeltperson formentlig skulle tage genetiske informationer med sig rundt«, siger han og fastslår videre, at det er nødvendigt med en stærk lovgivningsmæssig beskyttelse af de genetiske oplysninger af hensyn til privatlivets fred.
Hertil kommer følgerne af, at USA har en mere mangfoldig befolkning end Danmark.
»Nogle genetiske variationer er til stede på tværs af race. Andre genetiske faktorer findes kun hos befolkninger med bestemte ophav. Så der kan være behov for særlig tolkning af genom ud fra ophav. Folk af europæisk oprindelse er dem, der er mest studeret internationalt og i USA. Det betyder blot, at vi skal arbejde hårdere på at udarbejde kataloger over genetiske variationer – især hos folk, som er af ikkeeuropæisk oprindelse«, siger Christopher Newton-Cheh. À
