Sundhedsministeren vil indføre en ankeinstans, som giver os mulighed for at anke særligt indgribende tilsynsafgørelser. Det er et stort fremskridt. Men skal det give mening, skal der også inddrages læger fra relevante specialer.
Læger, sygeplejersker og andre, der midlertidig får frataget deres autorisation, risikerer i dag at skulle vente op til to år, inden Styrelsen for Patientsikkerhed afgør, om den vil indbringe sagen for en domstol, som skal tage endelig stilling til, om de skal miste deres autorisation permanent. Alt i alt kan der sagtens gå 3-4 år, før en sag finder sin endelige afgørelse.
Det kan have meget alvorlige konsekvenser. Særligt hvis den midlertidige autorisationsfratagelse strækker sig over en længere periode, kan det være svært at vedligeholde sine faglige kompetencer og muligheden for at vende tilbage til sit erhverv. Læger risikerer at blive udelukket fra deres arbejde, og har man egen praksis, kan man blive nødt til at finde en vikar eller afhænde praksis. I regler fra 2016 – den såkaldte »strammerpakke« – skærpedes tilsynet med læger. Det er blevet lettere at fratage en læge autorisationen midlertidigt, og det betyder, at vi ser flere sager.
Derfor er det også meget positivt, at sundhedsministeren har lyttet til vores protester. Hun lægger nu op til at indføre en ankeinstans, som giver os og andre sundhedsprofessionelle mulighed for at anke i disse særligt indgribende tilsynsafgørelser. At få denne mulighed for at anke, som vi har kæmpet for så længe, er et stort fremskridt.
For at denne ankeinstans skal give mening, er det vigtigt, at den sammensættes rigtigt. Det giver ikke mening med skrivebordsafgørelser uden bund i den kliniske virkelighed. Lægeforeningen presser på for, at sundhedsvæsenet får et ankenævn med blikket rettet ud mod virkeligheden. Ud over juridisk ekspertise er der behov for, at erfarne læger fra relevante specialer får sæde i nævnet.
På samme vis mener Lægeforeningen heller ikke, at det skal overlades til advokater alene at foretage den eksterne, uvildige gennemgang af politianmeldelser af læger, som sundhedsministeren også vil have foretaget. Der er tale om eftersyn af samtlige politianmeldelser af læger fra Styrelsen for Patientsikkerhed i 2017.
Det er sig selv et positivt skridt. Der er god grund til at få politisagerne set efter i sømmene, og derfor bakker vi gennemgangen op. Men også her er det vigtigt at inddrage læger, som har kendskab til de relevante specialer og de ofte komplekse arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Deres meninger bør veje tungt i den samlede vurdering.
Sundhedsministeren har vist vilje til politisk handling. Det er én forudsætning for at komme videre. En anden forudsætning er en politisk erkendelse af, at der i disse alvorlige sager også er brug for lægelige vurderinger.
