Hæstorp: Borgerne kan være trygge i Region Hovedstaden

På 21 ud af 27 parametre – eller sundhedsindikatorer – ligger Region Hovedstaden under landsgennemsnittet. På fem af de otte nationale mål for kvalitet i sundhedsvæsenet ligger Region Hovedstaden i bunden.

Sådan lyder nye analyser af kvaliteten i de fem regioners sundhedstilbud, som har været bragt i Berlingske og på netavisen Altinget – begge på grundlag af data fra Sundhedsministeriet.

Det er regionsrådsformand Sofie Hæstorp Andersen – selvfølgelig – ikke tilfreds med, siger hun:

”Nej, jeg er ked af hvor vi ligger på visse steder, hvor vi kan se, at udviklingen ikke går den rigtige retning. Men jeg vil sige, at jeg føler mig tryg ved at være borger i Region Hovedstaden. Vi ligger højt fx i overlevelse efter kræft. Vi har på mange måder nogle rigtig stærke kliniske miljøer i regionen inden for en lang række sygdomme. På mange områder går udviklingen fremad, fx har vi mindre tvang i psykiatrien og ventetiden på vores akutmodtagelser er faldet, efter vi indførte et mere enstrenget akutsystem.”

”Men vi kan det blive bedre på nogle områder. Bredt set kan vi blive bedre til at implementere nye ting, fx har vi ikke været gode nok til at implementere udrednings- og behandlingsretten. Vi skal blive bedre til at udbrede det nye, så det giver mening for vores medarbejdere. Vi var heller ikke været godt nok forberedte, da vi indførte den nye akuttelefon. Og samarbejdet med kommunerne er ikke godt nok – vi har udfordringer med genindlæggelser. Det kan blive bedre det samarbejde – vi har 29 kommuner, meget forskellige.”

Har Sundhedsplatformen en rolle?

”Nej ikke i forhold til det med udrednings- og behandlingsretten – der lå vi også dårligt før SP.”

Hvad kan du bruge de analyser til?

”Der er et problem med den nationale opgørelse i og med, at der ikke er en generel ambition for mange af målene. Det vil sige, at du kan se, at der er nogle, der gør det dårligere end de andre, og nogle, der gør det bedre. Men når sundhedsministeren går ud og siger, at det er uacceptabelt med de regionale forskelligheder bliver jeg lidt…. de er nemlig ikke særligt store. Så hvad er en acceptabel forskellighed og hvad er en uacceptabel – hvor går grænsen? Der er også regionale forskelle på de statslige institutioner, fx domstolene. Det går hen og bliver nogle pseudo-mål.”

Men der er vel områder, hvor I skal blive bedre, hvad vil du gøre der?

”Vi må prioritere. Vi er allerede gået i gang med udrednings- og behandlingsretten, som er et tema for vores næste ledelsesseminar – det skal vi være bedre til. Og på trivslen blandt medarbejdere. Ligeledes arbejder vi på samarbejdet med kommunerne, hvor vi kan blive bedre. Vi er også i gang med at gøre noget ved ventetiden på udredning i børne-unge-psykiatrien”

Har du en forklaring på, mere overordnet, hvorfor Region Hovedstaden ligger så relativt skidt?

”Det er ikke superlet at drive Region Hovedstaden, som nogle måske tror – vi har andre udfordringer: Vi har patienter henvist fra hele landet – de er dårlige og passer ikke altid ind i gængse forløb. Vi har 29 kommuner, som kommunalreformen gik let hen over, de har meget forskellig størrelse. De havde, da jeg startede, en katastrofal høj andel af patienter, der lå færdigbehandlede. Men det har vi nedbragt. Og selv om vi ikke mangler læger, så mangler vi fx jordemødre pog sygeplejersker. Der er også ting vi ledelsesmæssige skal have fokus på. Der har været en tid hvor vi ikke har haft så mange data at arbejde med fordi der manglede data fra SP – derfor står vi lidt og stamper i samme gænge som i 2016-17.”

Sundhedsminister Ellen Trane bruger de regionale forskelle som et argument for en kommende reform, hvad siger du til det?

”Som nævnt mangler vi at høre, hvad en acceptabel forskel er. Og dernæst vil jeg sige, at selvom der i disse analyser er nogle regioner, der er dårlige end andre og står i rødt, så må vi ikke glemme at det aldrig har været bedre på flere områder – fx med overholdelse af behandlingsrettighederne.”