Har vi råd til det bedste til alle patienter?

Udviklingen af nye teknikker, som kræver store investeringer, er en udfordring for sundhedsvæsenet. Har vi råd til at sprede store investeringer ud på alle hospitaler, eller må man acceptere, at mulighederne for at give den 100% optimale diagnostik og behandling er forskellige på store og små hospitaler? Det samme problem gælder tiden på døgnet. Skal der være mulighed for al diagnostik 24 timer i døgnet, syv dage om ugen? Umiddelbart vil de fleste tænke, at det skal der. Men problemet er, at et døgndækkende beredskab er utroligt kostbart og derfor må sættes op i forhold til gevinsten.

Gutte et al [1] beskriver gevinsten ved at bruge ventilations/perfusions- single photon emission computed tomography (SPECT)/computertomografi (CT) til diagnostik af lungeemboli. Metoden er konventionel ventilations/perfusionsskintigrafi overlegen, hvorimod forskellen mellem CT-angiografi og ventilations/perfusions-SPECT/CT er yderst begrænset. Det rejser spørgsmålet, hvorvidt en patient, der indlægges lørdag morgen, skal afvente undersøgelsen til mandag, om man skal bruge det vagthold, der er på røntgenafdelingen, til at undersøge ved hjælp af CT, eller om der skal oprettes et klinisk fysiologisk vagthold. Jeg mener, at den bedste mulighed i dag for at udnytte resurserne er at benytte CT, vel vidende at den ikke er optimal, men at forskellen er trods alt er beskeden.

En anden mulighed er at se de funktions- og billeddiagnostiske enheder som én samlet afdeling, hvor en række teknikker så vil skulle udføres af det samme personale. Det gælder både læger og radiografer/laboranter. Det er en ændring af den måde, vi driver hospitaler på. Det er dog en ændring, som man nogle steder har taget hul på ved at danne de såkaldte funktions- og billeddiagnostiske enheder. Formålet med den organisatoriske ændring er netop at se de nye diagnostiske muligheder i et andet lys. Det tiltagende overlap mellem specielt klinisk fysiologi og nuklearmedicin, røntgendiagnostik og magnetisk resonans-diagnostik nødvendiggør, at vi ser på organiseringen af vores diagnostiske muligheder på en ny måde. Alternativet er, at det bliver meget kostbart at tilbyde den bedste diagnostik hele døgnet rundt. En anden måde at udnytte det dyre udstyr på er at reducere antallet af hospitaler. En udvikling, som er begyndt med de nye hospitaler. Der er ikke noget fagligt til hinder for denne udvikling, men den folkelige opbakning mangler endnu.

Den måde, vi organiserer hospitalerne på, har ikke ændret sig meget i de seneste 100 år. Vi er stadig opdelt i specialer som dengang. Fordelen ved den klassiske organisering er betydelig. Der er sket enorme fremskridt ved hjælp af forskning og udvikling inden for de enkelte specialer. Men spørgsmålet er, om ikke de nye, meget dyre diagnostiske metoder og ændringen af sygdomsmønsteret, hvor flere og flere patienter har mange sygdomme, der skal behandles på tværs af specialerne, nødvendiggør, at vi tænker organiseringen af hospitalsvæsenet helt om. Spørgsmålet er, om et vagtfællesskab mellem f.eks. klinisk fysiologiske afdelinger og røntgenafdelinger for at sikre en optimal vagtdækning er fremtiden, eller om man skal tage det store skridt at se specialerne på en ny måde. Der er desværre ingen lette løsninger på problemstillingen, men vi bliver nødt til at tage diskussionen.

Hvis vi skal sikre, at patienterne får den optimale behandling, mens vi samtidig har råd til det, bliver vi også nødt til at se på mulighederne for at benytte it på tværs af hospitalerne, for at undgå at der er en døgndækkende vagt alle steder. Teleradiologi er et oplagt eksempel på, at man kan reducere nogle døgnberedskaber og samtidig øge kvaliteten.

Sundhedsvæsenet vil blive økonomisk presset i fremtiden dels på grund af samfundets økonomi, dels på grund af den øgede teknologiske udvikling, som vil være til gavn for patienterne, men måske med en begrænset øget gevinst. Hvis vi skal kunne tilbyde det til alle patienter 24 timer i døgnet, bliver vi nødt til at ændre vores organisering. Vi kan ikke klare opgaven ved at øge antallet af vagtberedskaber på alle hospitaler. Alternativt må vi erkende, at vi må nøjes med det næstbedste, men det skal være i så få situationer som muligt.

Korrespondance: Torben Mogensen , Hospitalsdirektionen, Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Denmark. E-mail: Torben.Mogensen@hvh.regionh.dk

Interessekonflikter: ingen