Helbredsoplysninger til arbejdsgiver

Attestudvalget har gennem årene haft ganske mange henvendelser fra især praktiserende læger, der af arbejdsgivere bliver anmodet om at fremkomme med helbredsmæssige oplysninger på deres ansatte - oftest i forbindelse med sygdom.

En del læger har specielt været i tvivl, når anmodningen er kommet fra offentlige arbejdsgivere som eksempelvis kommuner, amter, DSB og postvæsenet. Flere læger har følt sig under pres fra bl.a. kommunale arbejdsgivere. Der henvises til Ugeskr Læger 2001; 163: 6006 og Ugeskr Læger 2001; 163: 6308.

Indledningsvis må det afklares, om personen er tjenestemandsansat eller ansat på funktionærvilkår.

Tjenestemænd

For tjenestemandsansatte kan den ansættende myndighed i tilfælde af langvarigt sygefravær udbede sig en erklæring om tjenestemandens mulighed for at genoptage arbejdet. Denne erklæring indeholder typisk en beskrivelse af sygdommen, forløbet og behandlingen etc., og der kan være vedlagt relevante epikriser mv. Oplysningerne sendes til ansættelsesmyndigheden i en lukket kuvert stilet til »Nævnet for Helbredsbedømmelse i Tjenestemandssager«.

Kommunale og amtskommunale tjenestemænd

Vedrørende kommunale og amtskommunale tjenestemænd er der lignende regler, idet der dog ikke er sikkerhed for, at oplysningerne bedømmes af »Nævnet for Helbredsbedømmelse i Tjenestemandssager«. Oplysningerne kan tilgå personaleafdelingen, kommunale politikere og embedsmænd. Fremgangsmåden er ikke hensigtsmæssig, men den følger et gammelt cirkulære. Efter tjenestemandsregulativet kan arbejdsgiveren ved konstateret sygefravær kræve oplysninger om den aktuelle sygdom. Hvis der medsendes journalmateriale i kopi, må det sikres, at materialet alene indeholder oplysninger om den aktuelle sygdom. Det anbefales at lade patienten selv gennemlæse lægeerklæringen og evt. selv fremsende den. Lægen sender sin honorarregning til arbejdspladsen.

Funktionærer

På dette område gælder Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet fuldt ud. Ifølge § 11 i denne lov er det bestemt, at arbejdsgiveren ikke kan indhente oplysninger fra andre end arbejdstageren selv, og arbejdsgiveren kan ikke ved henvendelse til lægen rekvirere helbredsoplysninger - heller ikke efter fuldmagt eller samtykke fra arbejdstageren - idet det efter loven er udtrykkeligt forbudt arbejdsgiveren at bede om eller modtage fuldmagt hertil.

Såfremt der foreligger en aktuel sygdom, kan en arbejdsgiver indhente visse oplysninger fra den ansatte selv - nemlig oplysninger der har væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Arbejdsgiveren må ikke spørge generelt til den ansattes helbred.

Konklusion

Medmindre der er hjemmel efter særlig lovgivning (eksempelvis tjenestemandsloven) kan en arbejdsgiver ikke indhente helbredsmæssige oplysninger direkte hos læger. Arbejdsgiveren må end ikke anmode om eller modtage fuldmagt hertil.

I tilfælde af sygdom kan der udstedes Lægeerklæring om Uarbejdsdygtighed. Den indeholder dokumentation for sygdom eller graviditetsbetinget sygdom samt et skøn over varigheden.