Dansk forskning nyder en høj grad af tillid hos et overvældende flertal i befolkningen. Det viser en Gallup-undersøgelse, der også viser stor opbakning til at investere flere offentlige midler – især i sundhedsforskning
Glem alt om fusk med forskningsmidler og Penkowa-skandaler. Befolkningen nærer tillid til danske forskere, og et flertal mener, at forskning og ny teknologi har afgørende betydning for at løse fremtidens store udfordringer.
Ifølge en ny Gallup-undersøgelse har 92 pct. i ”høj” eller ”nogen grad” tillid til den forskning, der udøves i Danmark.
Undersøgelsen viser, at hele 91 af de adspurgte mener, at forskning og teknologi har ”helt afgørende” eller ”stor” betydning for at løse fremtidens store udfordringer i Danmark og globalt.
Undersøgelsen spørger blandt andet om synet på betydningen af en række forskningsområder for løsningen af fremtidens udfordringer. På 1., 2. og 3. pladsen finder vi energiområdet, miljøet og sundhedsområdet.
76 pct. mener, at forskning har ”helt afgørende” eller ”stor” betydning for at skabe økonomisk vækst. Yderligere 18 pct. mener, at det har ”en vis betydning”. Også her kan man spore en lille tilbagegang i sammenligning med 2011, hvor 79 pct. mente, at forskningen var helt afgørende eller havde stor betydning for økonomien.
Og så mener et flertal (54 pct.), at det især er virksomhederne, der skal afgøre, hvad der forskes i. Et lidt mindre flertal (der var flere svarmuligheder) mener, at det er universiteterne. Kun 39 pct. vil lade politikerne bestemme – og endnu færre (32 pct.), at offentligt ansatte forskere skal afgøre det.
Læs hele undersøgelsen her (pdf)
87 pct. så gerne, at forskere deltog mere i samfundsdebatten, og 86 pct. tror, at det ”vil kvalificere samfundsdebatten”, hvis de gør det.
Undersøgelsen, som er lavet for Uddannelses- og Forskningsministeriet, har i øvrigt et interessant budskab til politikerne:
I Danmark bruges cirka én pct. af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling. Gallup spørger, om de offentlige forskningsinvesteringer skal øges, er på et passende niveau eller skal reduceres?
De skal øges, svarer 59 pct.
28 pct. mener, at de er på et passende niveau.
Kun én pct. mener, at vi skal bruge færre offentlige midler på forskning – og 12 pct.. ”ved ikke”.
I øvrigt vokser gavmildheden i takt med de adspurgtes alder – og mænd er betydeligt mere rundhåndede end kvinderne, når det gælder offentlige penge til forskning.
Og selv om 65 pct. placerer energiforskning som det område, politikerne bør give højeste prioritet, står hele 63 pct. bag en placering på andenpladsen, lige foran ”miljø og klima” – og langt foran forskning i fødevarer, uddannelse, it og socialforskning. (Her havde respondenterne mulighed for at vælge tre områder).
Det næste spørgsmål strammer skruen: Nu skal man svare på, hvordan man vil prioritere, hvis noget skal opprioriteres, mens andet skal nedprioriteres.
Her er sundhedsforskning det område, flest vil give første prioritet, når der skal tildeles penge: 37 pct. imod energi-, klima- og miljøområdet, som 32 pct. vil give flere penge til. I 2011 var det omvendt.
De to lavest prioriterede områder er – som i 2011 – forsvar og kultur/medier.
Undersøgelsen er baseret på 1064 repræsentative interview. Den indgår i drøftelserne, når 100 centrale forskningsaktører på mandag og tirsdag samles til Forskningsmødet 2014 for at diskutere fremtidens forskning.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) slår i en pressemeddelelse fast, at der fortsat skal investeres massivt i forskning og udvikling – men at der også skal prioriteres skarpere under presset fra udenlandsk konkurrence.
Forskningsmødet er et nyt årligt tilbagevendende møde, og deltagerne er en bred vifte af repræsentanter fra forskningsverdenen, som er indbudt af ministeren.
Følg Forskningsmødet på Twitter via #forskmoede
Kilde: "Gallupundersøgelse af befolkningens holdning til forskning og ny teknologi"
TNS Gallup for Styrelsen for Forskning og Innovation
