Budskabet til politikerne stod klart efter dagens høring på Christiansborg om den kritiserede situation på landets fødeafdelinger: Der skal ske markante ændringer, vi vil have mere tid, mindre DRG og anderledes planlægning, lød opfordringerne.
På nær et par stole i kanten af Landstingssalen på Christiansborg var der mødt et talstærkt antal læger, jordemødre og andre tilhørere op til dagens hastehøring om den kritiserede situation på landets fødeafdelinger.
Det var Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, der havde inviteret ni fremtrædende læger, jordemødre og økonomer til høringen i udvalget, og konklusionen var høj og tydelig blandt de ni talere. Den snart tidligere klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling, Morten Hedegaard, var den første, der gik på talerstolen.
“Vi har ikke nok hænder på fødeafdelingerne,” sagde han og blev mødt med store og samstemmende bifald fra salen.
Både han og de øvrige talere var enige om, at der skal ske markante ændringer på fødeafdelingerne, før det bliver godt igen.
Faktaboks
Høringen kommer på baggrund af den massive kritik af landets fødeafdelinger, der har været den seneste måned. Og ikke mindst sat i gang af Morten Hedegaard, klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling, der sidst i november forlod jobbet i protest, fordi han ikke kunne bære flere nedskæringer. Han mener, at nedskæringerne går ud over både de ansatte og de fødende i en sådan grad, at han har haft svært ved at sove om natten.
Siden har bl.a. både Morten Hedegaards egen afdeling på Rigshospitalet, 33 overlæger og speciallæger på fødeafdelingen og gynækologisk afdeling på Herlev Hospital samt Region Hovedstadens overlægeråd erklæret sig enig med Morten Hedegaards kritik af besparelserne.
Det har fået flere partier til at sige, at lægernes kritik er alarmerende og har derfor kaldt til hastehøring for at få belyst og drøftet den nuværende situation.
Morten Hedegaard blev bakket op af de resterende talere, som blandt andre var Thomas Larsen, ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, og Bjarne Rønde Kristensen, ledende overlæge ved Odense Universitetshospital.
Alle tre var enige om, at der i øjeblikket ikke er nok tid til de fødende.
“Der er ikke nogen, der får os til at sige, at fødslerne foregår uforsvarligt på de danske fødeafdelinger. Men vi er pressede,” sagde Bjarne Rønde til politikerne og de mange tilhørere.
Han forstår ikke, at politikerne ikke lytter, når lægerne forklarer, at fødeafdelingerne er pressede.
“Når jeg siger, vi er pressede inden for kræftområdet, er der forståelse. Men når jeg siger, vi er pressede på fødeafdelingerne, er der manglende forståelse,” sagde han.
Bjarne Rønde oplever, at flere unge læger fravælger obstetrik som speciale, fordi presset simpelthen er for stort.
Han er godt klar over, at der ikke er uanede mængder af penge, og der dermed skal prioriteres. Derfor foreslår han, at politikerne finder en nye måde at finansiere og budgettere på.
“Væk med DRG-taksterne,” sagde han, hvorefter salen brød ud i så stort bifald, at man ikke kunne høre Liselott Blixt (DF), formand for Sundheds- og Ældreudvalget, byde den næste taler velkommen.
Når jeg siger, vi er pressede inden for kræftområdet, er der forståelse. Men når jeg siger, vi er pressede på fødeafdelingerne, er der manglende forståelse. Bjarne Rønde Kristensen, ledende overlæge ved Odense Universitetshospital
Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom KORA var også inviteret til høringen for at holde oplæg om den sundhedsøkonomiske vinkel i forhold til situationen på landets fødeafdelinger.
“Flere har sagt til mig: Tænk, at du tør stille op som den onde økonom til høringen,” startede han, hvorefter salen grinede.
“Jeg må konstatere, at vi har og får et problem i fremtiden, når vi ser på situationen nu og ser på antal fødsler i fremtiden. Flere penge løser det ikke nødvendigvis. Hvis fødeafdelingerne skal have flere penge, går det bare ud over en anden afdeling,” sagde Jakob Kjellberg.
“Det er som sådan fornuftigt at ville effektivisere, men effekt er ikke det samme som meraktivitet. Derfor skal politikerne turde prioritere, hvad der er vigtigst. Jeg tror, at vi skal gøre det rart at løse kerneydelserne omkring en fødsel,” sagde han efterfulgt af bifald fra salen.
Anne Ruby er privatjordemoder på Frederiksberg og var inviteret til høringen for at fortælle om hendes syn på debatten.
Hun foreslog, at man kunne rykke fødslerne fra sygehusene ud i primærsektoren.
“De helt normale fødsler har ikke behov for en hel specialafdeling på et hospital. Aflast dog sygehusene og udbyd ydelsen på det niveau, den hører til - hos jordemødrene,” sagde Anne Ruby.
Hun tilføjede, at lægerne selvfølgelig stadig skulle tage sig af de komplicerede fødsler. Alt dette sagde hun, selvom hun godt ved, at hendes forslag ville ødelægge hendes egen private forretning.
“Vi brænder jo alle sammen for at give børn og mødre den bedste start - lad os da give dem det ved at give os selv mere tid til dem,” sagde hun.
Efter de ni oplæg om situationen havde sundhedsordførerne fra de forskellige partier mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, fik ordet som den første. Han koncentrerede sig meget om de kliniske retningslinjer, som også flere gange i oplæggene blev nævnt som en hæmsko, fordi de fungerer mere som stressende afkrydsningslister end som hjælp.
“Er der noget i vejen med retningslinjerne?” spurgte han derfor formanden for fødselslægerne, Thomas Larsen, og formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.
Begge var enige om, at retningslinjerne er tidssvarende og skyld i, at det trods alt går rigtig godt på fødselsområdet sammenlignet med andre lande. Lillian Bondo mente dog, at der skulle “være mere tyngde i det tværfaglige.”
Generelt forholdt politikerne sig åbent og spørgende over for de ni talere. Flere spurgte ind til, om kvaliteten kunne øges, hvis blot man planlagde fødslerne anderledes. Sundhedsordførerne var særligt interesserede i at høre talernes syn på, hvordan politikerne bør prioritere. Men hertil svarede flere pænt, at de ikke var politikere og dermed ikke ville prioritere for dem.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vaf selv tilstede ved høringen, men stillede ikke nogle spørgsmål. I næste uge skal hun dog selv svare på spørgsmål, fordi hun er blevet kaldt i åbent samråd på næste tirsdag.
Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har bedt ministeren redegøre for, hvilke overvejelser ministeren gør sig om forholdene på fødeafdelingerne. Ellen Trane Nørby skal derudover redegøre for effekten af produktivitetskravet på to procent og den fremtidige sikring af rimelige og ordentlige forhold på landets fødeafdelinger.
I dag er det præcis et år siden, at den forhenværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) blev kaldt i samråd om besparelserne på 260 mio. kroner på fødeafdelingerne.
Læs også: 24 timer med fødselslæge Lise Lotte Torvin Andersen
Læs også: Portræt af Morten Hedegaard
Læs også: »Vi kan ikke effektivisere en fødsel mere«
Læs også: Fødselslæger til ministeren: Det er en daglig overlevelseskamp
