Humor er en alvorlig sag

Glad hjerte er godt for legemet. Nedslået sind suger marv af benene.

Ordsprogenes bog 12, 25.

»Ej blot til lyst« maner det klassiske teaters scenefront med sine alvorlige og leende masker. Livets mangfoldige tilskikkelser er dog ikke et enten-eller, men et både-og: Humor er tragedie og tragedie er humor. Med Peter Ustinows ord: »Komedie er morsom alvor«.

Mange mener, at man ikke er rigtig seriøs, hvis man bruger humor. Humorister er imidlertid sensitive mennesker, der klart ser alverdens nød og elendighed, men har evnen til at vende tingene på hovedet og skabe overraskende vinkler, som kalder på latteren. Med det resultat at vi kan gå videre med et smil på læben. Selv lever de dog ofte i en mere eller mindre konstant tilstand af opstemt nedtrykthed. Hvad der ofte medfører perioder af tungsind og i enkelte tilfælde sågar suicidium. Klovnen, der græder, er jo det klassiske eksempel på den alvorlige humorist.

Sygdom er ikke til at grine af. Men griner man alligevel, bliver man hurtigere rask. Ægte munterhed udspiller sig på baggrund af sin modsætning. Humor og latter er magtfulde våben, der kan bruges til at fjerne fokus fra smerte og være vigtige elementer i helbredelsesprocessen. Brug af humor skaber tillid på tværs af traumer, kulturer og sprogbarrierer og sætter behandleren i spil som medmenneske. Alle kan seriøst lære at bruge humoren som værktøj til helbredelse. Munterhed hjælper os til at være til stede i livets værste kriser. Det er derfor, det er relevant at introducere humor for syge, angste og bedrøvede medmennesker. Humor er steds- og tidsbestemt overlevelse. Når det vel at mærke drejer sig om varm, ægte humor, hvor det handler om at le med og ikke af patienterne. Vi taler ikke om satire, ironi eller dumme vittigheder.

I USA har hospitalsklovnen været kendt i 20-30 år, men denne figur er først blevet udbredt i Europa de sidste 10-15 år og i Danmark først inden for de sidste 7-8 år.

Den amerikanske læge Hunter Patch Adams - alle hospitalsklovnes fader - var en af de første til at bruge humoren systematisk i behandlingsøjemed. Netop fordi den varme humor har smerte, lidelse og konflikter som baggrund, er det relevant at ordinere en dosis humor til syge og lidende mennesker, efter den recept der hedder, at humor er det element, der kan komme gråden i forkøbet. Patch Adams introducerede hospitalsklovnen (også kaldet den omsorgsfulde klovn) som en mere diskret figur end den traditionelle cirkusklovn. Omsorgsfuldt klovneri er fintfølende og hvilende i nuet og udøves af en kærlig, indfølende og situationsfornemmende figur, som går i samspil med patienterne, de pårørende, plejepersonalet og behandlerne. Erfaringerne viser, at et vellykket klovnebesøg hæver stemningslejet hos alle parter, som det er beskrevet i dette nummer af Ugeskriftet af både Meldgaard og Gladkowa. Den lyse stemning og den korte vej til latter varer ved de næste dage. Og når klovnen vender tilbage, fyldes der på igen. Ikke kun børn, men også selv alvorligt syge voksne og demente eller psykisk syge, er med i hospitalsklovnens målgruppe. Den varme humor fungerer som støddæmper i stressende situationer, når den får os til at le trods alt. Den tilbyder leg, tillid, venlighed og kærlighed. Klovnen er her et trick, der gør, at man kan komme tæt nok på mennesker til at elske dem. Endorfin-pushere er de blevet kaldt!

Egentlig er det sørgeligt, at der er brug for en figur som hospitalsklovnen. Men vi står i dag med et sundhedsvæsen, der på så mange måder er umenneskeliggjort i et teknologisk ræs. Hvor humanismen er reduceret til en pseudohumanisme i et system, der er nært et sammenbrud i stress. Her kommer munterheden ind og peger varmt og respektløst på selvhøjtideligheden hos mange velpolerede egoer, der konkurrerer og modarbejder i stedet for at samarbejde.

Selv om de fleste hævder at have humoristisk sans, viser forskningen, at der er stor forskel på denne egenskab hos mennesker. Munterhed er stressterapi, og en god latter er beroligende og spændingsløsende. Hvis evnen til at more sig er et biologisk potentiale, og veludviklet humoristisk sans peger i retning af større resistens mod sygdomme og længere levetid, som anført af henholdsvis Raab & Svebak her i Ugeskriftet, ville metoder til at udvikle dette potentiale kunne bruges som profylakse og terapi. Et tiltag der nok var værd at se nærmere på og forske i. Længere levetid betyder dog næppe udødelighed. Den kendte komiker og bekymrede neurotiker Woody Allen ønsker da heller ikke at opnå udødelighed gennem sin humor. Han ønsker at opnå udødelighed ved ikke at dø!

Vi er kun børn en gang, men med humor kan vi hele livet forblive barnlige i ordets bedste betydning af umiddelbarhed. Benny Andersen har hævdet, at han det meste af sit liv har været et skabsbarn. Men nu i sin høje alder er sprunget ud som barn. Det er således aldrig for sent at få en lykkelig barndom.

Humor er at se det store i det små og beskæftige sig med små ting på en stor måde, hvorved miraklet sker: Genfortryllelsen af verden.

Korrespondance: Bent Eikard, Dansk Selskab for Medicinsk Humor, Dronningens Tværgade 48, 4-2, DK-1302 København K. E-mail: be@medicinskhumor.dk

Interessekonflikter: Ingen

Referencer til litteratur om humor og helbred kan ses på hjemmesiden for Dansk Selskab for Medicinsk Humor: www.medicinskhumor.dk