Hvem skal optages på lægestudiet - har en kvote 2-model udspillet sin rolle?

Uddannelse - bedre uddannelse og på et højere niveau - skal sikre velfærden i fremtidens samfund. Sådan er budskabet fra regeringen og dens rådgivere. Mange initiativer er sat i gang, og endnu flere er i støbeskeen.

Mærkeligt nok overser man i de mange initiativer, at det ikke er ligegyldigt, hvem der uddannes til hvad. Det handler om at finde det bedste match mellem uddannelsessøgende og uddannelse og deraf følgende match mellem person og profession.

Det er så meget mere bemærkelsesværdigt, når landet - og det gælder i øvrigt hele den vestlige verden - er i den situation, at vi har brug for, at alle så vidt muligt kommer på rette hylde, hvad angår uddannelse - og gerne i første forsøg.

I andre lande er der mere fokus på den problematik. Det gælder f.eks. i England, hvor der en lang tradition for at anvende en række forskellige metoder til at udvælge studerende til forskellige uddannelser. Herunder har man også konstateret, at det engelske karaktersystem A-B-C-D i sin nuværende form har udspillet sin rolle som selektionsgrundlag. Der suppleres derfor med en række forskellige adgangstest og - som det ofte afgørende - et interview af ansøgere efter en forudgående trinvis selektion [1].

I Danmark er situationen en lidt anden. Ganske vist har man netop besluttet at kassere den hidtil gældende 13-karakterskala: Men uafhængigt heraf er man midt i en proces, der reelt afskaffer de adgangsmuligheder, der har været via kvote 2. Det betyder, at vi i Danmark om få år vil være i en situation, hvor kun karaktergennemsnit fra en adgangsgivende gymnasial uddannelse anvendes i udvælgelsen.

Enhver selektionsmetode har sine konsekvenser for rekruttering til uddannelse - sociale, etniske og kønsmæssige, for studieforløbet og ultimativt for den efterfølgende profil af dem, der varetager givne funktioner i samfundet - offentlige såvel som private.

Det vil en ensidig kvote 1-model for optagelse til lægeuddannelsen også have, således som det f.eks. påpeges i [2].

Det skal dog fremhæves, at der er god grund til at stille spørgsmålstegn ved en kvote 2-selektion, hvor hovedvægten lægges på at samle point gennem supplerende tidskrævende, ofte irrelevant uddannelse, erhvervsarbejde etc. Derimod bør der sættes mange flere kræfter ind på at udvikle valide selek-tionsmetoder - der, under fastholdt respekt for at et vist adgangsgivende karaktergennemsnit, er et fælles grundlag for selektion - er målrettet mod at identificere andre forudsætninger hos den kommende studerende. En sådan fremgangsmåde er der kun få eksempler på i Danmark, musikkonservatorier og balletskoler er undtagelser, alle umiddelbart forstår og accepterer.

Inspireret af bl.a. optagemetoder til lægestudiet i England og USA har man på Syddansk Universitet længe anvendt en særlig kvote 2-optagelsesprocedure. De seneste resultater herfra, hvor 50% optages via kvote 2 med en særlig optagelses-procedure, der bl.a. omfatter interview [3], viser, at metoden har synlige og afgørende konsekvenser: På lægeuddannelsen på Syddansk Universitet optages der således relativt flere mænd end på de øvrige universiteter, og chancen for at blive optaget, hvis man er barn af ufaglærte forældre, er relativt større. Endelig er der et signifikant lavere frafald blandt de studerende, der er optaget via kvote 2, end blandt dem, der er optaget via kvote 1.

Fastholdelse af en ensidig kvote 1-model for optag vil potentielt have konsekvenser for ligevægten i rekruttering til de lægelige specialer. Nogle specialer får en mindre rekrutteringsflade end andre, da de overvejende vælges af mænd. Det samme vil gælde for klinisk forskning, hvor kvindeandelen - uvist af hvilken grund - falder relativt på lektor- og professorniveau.

At finde det bedste match mellem ansøger og uddannelse er ikke let og ikke uden omkostninger. Erfaringerne fra Syddansk Universitet viser, at der skal bruges resurser på at udvikle og gennemføre selektive optagelsesprocedurer, og at der må stilles krav til, at metoderne er valide og pålidelige og garanterer ansøgernes retssikkerhed.

I udlandet er området i fokus, metoderne anvendes og dokumenteres, og nye er stadig under udvikling. Begrundelserne er egentlig enkle: Bedre uddannelse og mere uddannelse skal ikke kastes i grams, men fordeles med rette uddannelse til rette uddannelsessøgende - også når det gælder lægeuddannelse.

Derfor er det vigtigt, at der også fremover i Danmark bliver mulighed for at supplere den ensidige kvote 1-model med andre optagelseskriterier.

Korrespondance: Mogens Hørder , Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, DK-5000 Odense. E-mail: mhorder@health.sdu.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet