"Hvis vi skal tage det store livtag med traditioner og vaner, så er 83 millioner nok for lidt."

"Vi er nok ramt af en forsigtig optimisme over, at vi også får et behandlingsråd. Det har vi ønsket os længe. Men vi ønsker os flere analyser og vi ønsker en udvidelse, så vi også kan tage fat på de gamle behandlinger. Og vi er bekymrede over strukturen i det nye, udvidede råd," siger Henrik Ullum, formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.

Aftalen mellem regeringen og DF afsætter yderligere 83 millioner kroner fra 2020 til 2025 af den såkaldte "Nærhedsfond" til et kombineret Medicin- og Behandlingsråd, altså knap 14 millioner kroner om året.

"Overordnet set er vi glade for, at det ikke længere kun er medicin, der skal vurderes. Men vi er bekymrede for, om det er for forskellige fagligheder, der skal til at vurdere medicin og ny teknologi," siger Henrik Ullum, der også peger på at det nuværende medicinråds arbejde med at vurdere nye lægemidler vil være væsensforskellig fra vurderingsprocessen, når det drejer ny teknologi eller nye behandlinger.

I 2018 udgjorde regionernes betaling til drift af Medicinrådet 43,6 millioner kroner. Der er lagt op til, at det nye råd skal udføre 5-8 analyser om året af "nye medicinske teknologier og behandlingsformer" foruden de vurderinger af lægemidler, der allerede ligger i Medicinrådet.

"Hvis et nyt behandlingsråd skal fungere effektivt og tage solide og rigtige beslutninger, er 14 millioner kroner om året voldsomt underfinansieret. Det er mindre end en tredjedel af Medicinrådets budget, og hvis vi bruger under 0,1 promille af det samlede sundhedsbudget på at sikre evidens, er det ganske simpelt alt for lidt og vi risikerer fortsat både nye og gamle behandlingstiltag der ikke gavner patienterne," siger Henrik Ullum.

En mere kompliceret proces end med lægemidler

"Medicinrådet i dag har en forretningsgang, hvor det er medicinalfirmaerne, der byder ind med forslag til ny sygehusmedicin. Firmaerne leverer evidensen og så skal medicinrådet gennemgå den og pege tommelfingrene op eller ned, når de har vurderet den kliniske værdi. Man kan sige, at medicinrådet på godt og ondt nyder godt af, at vi har en stærk medicinalindustri, der kan byde ind," siger Henrik Ullum.

Men den struktur kan ikke bare løftes over og bruges på nye behandlinger og ny teknologi, mener han.

"Selve vurderingsprocessen bliver mere kompleks. Med ny medicin er det altid ét firma, der har brugt milliarderne på udvikling og nu står med de et patent i hånden og vil gerne ind på det danske marked. Det vil næsten aldrig være så sort og hvidt, når det gælder ny teknologi. Det vil sjældent være én enkelt medikovirksomhed, der har patent på én ny behandling. Der vil ofte være overlappende teknikker, så rådet ikke bare skal vurdere, om man skal bruge en ny teknologi, men om vi skal bruge den ene eller den anden," siger Henrik Ullum.

Mange aktører når det er ny teknologi

Udover at der kan være flere firmaer involveret, som gør processen mere kompliceret, så kan der også være nye behandlinger, hvor det slet ikke er firmaer, som både har interesse i og ressourcer til at hjælpe rådet med oplysninger.

"Det kan være nogle forskere, der har vist, at en ny behandling er bedre. Det kan være en gruppe af kirurger, der har opdaget en ny teknik. Det er en meget mere kompliceret proces, end når man skal vurdere lægemidler," siger Henrik Ullum, der også havde ønsket sig, at behandlingsrådet ikke kun skulle vurdere de nye behandlinger og teknologier, som der er lagt op til i aftalen. Med henvisning til Vælg Klogt-initiativet siger han

"Det kan være nogle forskere, der har vist, at en ny behandling er bedre. Det kan være en gruppe af kirurger, der har opdaget en ny teknik. Det er en meget mere kompliceret proces, end når man skal vurdere lægemidler," siger Henrik Ullum, der også havde ønsket sig, at behandlingsrådet ikke kun skulle vurdere de nye behandlinger og teknologier, som der er lagt op til i aftalen. "Vi havde da gerne set, at man havde lyttet til forslaget fra LVS og Danske Patienter om også at vurdere eksisterende behandlinger, der er indført uden sikker evidens og uden at involvere patienterne. Man kan selvfølgelig ikke gå alle behandlinger igennem, men man kunne udpege nogle gode kandidater og gennemgå dem. Jeg bruger gerne det billede, at det er ligesom man indimellem skal gå op på loftet og og rydde ud i alt det, der har hobet sig op. Og hvis vi skal tage det store livtag med traditioner og vaner, så er 83 millioner nok for lidt," siger Henrik Ullum.