Content area

|

Hvorfor taler ingen om udbrændthed?

Udenlandske undersøgelser har længe peget på udbrændthed blandt læger, og Risk Manager på Rigshospitalet, Mark Krasnik, vil have undersøgt, hvordan det står til i Danmark. ”Der er mange indicier på, at det også er et problem i Danmark, og det bliver vi nødt til at undersøge nærmere”.

Illustration: Lars Ole Nejstgaard
Af
Anne-Laura Hedegaard, alh@dadl.dk

Mental udmattelse. Depersonalisering. Frustration. Kynisme. Reduceret følelse af resultater eller succes.

En amerikansk undersøgelse fra 2012 viste, at 46 procent af amerikanske læger havde et eller flere af ovenstående gener. Det er symptomer på udbrændthed.

I en tysk undersøgelse blandt kirurger fra 2010 mødte 49 procent af kirurgerne kriterier for udbrændthed. Og i en undersøgelse fra efteråret 2016, som Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus lavede for PLO, var konklusionen, at 38 procent af de danske praktiserende læger var udbrændte i moderat grad og 11 procent i alvorlig grad.

Men hvordan det står til blandt læger på de danske hospitaler, vides ikke. Og det skal der gøres noget ved, mener Mark Krasnik, som er overlæge og Risk Manager på Rigshospitalet.

Fire ud af fem i konstant tidspres

”Der sker en forfærdelig udvikling, og vi snakker slet ikke om det her i Danmark. Der er mange indicier på, at det også er et problem i Danmark, og det bliver vi nødt til at undersøge nærmere”, siger han.

Han nævner blandt andet Overlægeforeningens spørgeskemaundersøgelse af overlægers arbejdsvilkår fra efteråret. Her svarede fire ud af fem, at de konstant er i tidspres pga. stor arbejdsmængde. Og næsten halvdelen – 47 procent – at de altid eller ofte ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver.

”De sidste mange år har vi skullet producere mere og mere for de samme penge, og sammen med alle dokumentationsopgaverne har det lagt pres på systemet”, siger Mark Krasnik.

Og så er patientforløbene blevet mere komplicerede, mener han.

”Patienterne bliver ældre og ældre, og vi har rigtig mange multisyge i hospitalsvæsenet. Desuden er de indlagt i meget kortere tid. Da jeg startede i hjertekirurgien, var man indlagt i tre uger efter operation – i dag er du indlagt i 3-4 dage. Det er godt for patienterne, men det medfører, at vi skal nå mere på mindre tid”.

De faktorer, frygter han, medfører udbrændthed blandt danske læger.

  • ”Det, vi fandt frem til, var, at det er en særlig form for langvarig, kronisk arbejdsrelateret stress, som er karakteriseret som en udmattelse. Hvis stress er som et batteri, man ikke kan finde ud af at slukke, er udbrændthed, når batteriet er blevet fladt. Folk med udbrændthed har kørt sig til det sidste og har overhørt alle faresignaler og lamper, der har lyst rødt konstant i måneder – nogle i år”.

Marianne Borritz, overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital

Når batteriet bliver fladt

Der er ikke lavet meget dansk forskning på området. Men omkring årtusindeskiftet undersøgte Marianne Borritz, overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, udbrændthed blandt ansatte, der arbejder med mennesker. Heriblandt hjemmehjælpere, ansatte på institutioner for svært handicappede voksne og ansatte på hospitaler – både på somatiske og psykiatriske afdelinger.

”Det, vi fandt frem til, var, at det er en særlig form for langvarig, kronisk arbejdsrelateret stress, som er karakteriseret som en udmattelse. Hvis stress er som et batteri, man ikke kan finde ud af at slukke, er udbrændthed, når batteriet er blevet fladt. Folk med udbrændthed har kørt sig til det sidste og har overhørt alle faresignaler og lamper, der har lyst rødt konstant i måneder – nogle i år”.

Hun nævner en kollega, som ved mistanke om, at en patient kan være udbrændt, siger: ”Tag dig nu sammen”.

”Hvis de er almindeligt stressede, siger de: ,Hold din kæft', og rejser sig og går. Hvis de er udbrændte, bryder de sammen”, siger hun.

Hun fortæller, at hun stort set ikke ser det, hun vil betegne som udbrændte i sit arbejde på Arbejdsmedicinsk Afdeling.

”Men der er ingen tvivl om, at lægestanden er presset. Vi ser mange stresspatienter, som er svært belastede. Og hvor lang tid kan man være presset, før det går galt?”

Rammer efter 10-15 år

Det er en udbredt forståelse, at udbrændthed findes i særlig høj grad blandt folk med klientarbejde. Men ifølge Marianne Borritz kunne man ikke påvise, at det er selve arbejdet med klienter, der fører til udbrændthed.

”For så skulle man forvente, at den nyuddannede læge tidligt ville løbe skrigende bort, og vores undersøgelse pegede på, at udbrændthed var noget, der først kom efter en 10-15 år. Det var ikke så meget klientarbejdet, men forholdene omkring, der belastede og udbrændte”, siger hun.

I undersøgelsen var der fire ting, der slog ud som belastende forhold:

Dårlige udviklingsmuligheder

Manglende forudsigelighed – for eksempel manglende informationer og uvished i forhold til kommende omstruktureringer

Manglende rolleklarhed – uklarhed om, hvornår arbejdet er gjort godt nok

Mange rollekonflikter på arbejdet – hvis der ikke er tid nok til arbejdet, eller hvis der bliver lagt nye krav oveni, som man ikke kan honorere.

Kært barn har mange navne

Der har været brugt mange forskellige betegnelser for udmattelsesfølelsen. For 100 år siden indførte man begrebet ”overanstrengelse”. Siden kom begrebet "neurasteni", og i 1970’erne introducerede den amerikanske psykologiprofessor Christina Maslach ”burnout”.

I 00’erne introducerede den svenske psykiater og professor Marie Åsberg så ”udmattelsessyndrom”. På Psykiatrisk Center København er det Marie Åsbergs diagnostiske kriterier for udmattelsessyndromet, der bruges, når det kommer til udbrændthed.

I de seneste to år har Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København arbejdet på et randomiseret klinisk forsøg med over 1.200 deltagere, som undersøger virkningen af integreret behandling af lettere psykiske lidelser. De psykiske lidelser er depression, angst og belastningsrelaterede lidelser: tilpasningsreaktion, stress – og udbrændthed.

”Sondringen mellem de tre belastningsrelaterede lidelser er langt overvejende sværhedsgraden”, fortæller Andreas Hoff, som er 1. reservelæge og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden.

Udbrændthed betegnes som den sværeste form. For at der er tale om den belastningsrelaterede lidelse, skal de diagnostiske kriterier vare i mindst to uger, fortæller han.

”Og individets opfattelse af, at belastningerne overstiger vedkommendes samlede kompetence til at mestre dem, skal have stået på i mindst seks måneder”.

Det primære symptom på udbrændthed er udmattelse – at have et væsentligt større behov for hvile efter en given anstrengelse, end man plejer. Derudover skal der være fire ud af seks følgesymptomer:

Søvnforstyrrelser

Koncentrationsbesvær

At man reagerer emotionelt anderledes, end man plejer – for eksempel med øget irritabilitet

Kropslige symptomer som smerter fra bevægeapparatet eller diarré

Markant tendens til udtrætning eller fysisk svaghed

Markant reduceret evne til at tolerere krav.

Ikke en kronisk tilstand

Ifølge Andreas Hoff er der mange overlap mellem for eksempel depression og udbrændthed. Hvornår vil man så sige, at der er tale om udbrændthed – og ikke stress eller depression?

”Når man er udbrændt, vurderer man, at man kan udføre markant færre opgaver pr. tidsenhed, end man plejer at kunne. Man bliver i dårligt humør ved at møde andres forventninger om, at man når en given mængde opgaver på en given tid. Og man har markant reduceret mental energi, som resulterer i mindsket initiativ, mangel på udholdenhed eller øget mængde tid på at komme sig over en mental anstrengelse”, siger Andreas Hoff.

I en meget travl periode tog Risk Manager Mark Krasnik selv en udbrændthedstest. Den viste, at han var middeludbrændt. Og når han skal beskrive, hvordan han havde det på det tidspunkt, nævner han også manglende initiativ.

”Jeg var engageret i alt for meget på én gang, og initiativet gik. I den periode havde jeg ikke det samme drive og initiativ, som jeg plejede”, siger Mark Krasnik.

Han begyndte at tænke mere over sin travlhed, og siden da har han taget testen igen. Denne gang med et helt andet resultat. For selvom ordet udbrændthed lugter af noget permanent, er det ikke en kronisk lidelse.

På Psykiatrisk Center København behandles udbrændthed med problemløsningsterapi og mindfulness. Andreas Hoff fortæller, at skønt udbrændthed er reversibel, kan processen tage lang tid.

”Med stress kan man sommetider se, at der kan være gode og dårlige dage, og at det kan blive bedre, hvis man får fri eller kommer på ferie. Ved udbrændthed bliver symptomerne ikke markant bedre. Der vil der stadig være markant træthed i mange uger, uanset at belastningerne bedres”, siger han.

Dobbelt tabu, når det er psykiatrisk

Omkring en femtedel af de udredte patienter i Forskningsenheden på Psykiatrisk Center Københavns forsøg vurderes at have udbrændthed. Andreas Hoff understreger, at den femtedel er ud af en selekteret gruppe, og at forsøget endnu mangler en fase i datakvalitetssikringen. Tallene skal derfor tages med nogle forbehold.

Hvor mange af lægerne på danske hospitaler, der kan karakteriseres med samme belastningsrelaterede lidelse, er uvist. Men socialrådgiver i Lægeforeningen, Susanne Qvistgaard, mener, at det er et stigende problem.

Hun har i de seneste år opgjort, hvor mange henvendelser hun får fra medlemmerne – og hvad henvendelserne drejer sig om. I årene 2010-2015 steg antallet af årlige nye henvendelser til socialrådgiverkontoret i Lægeforeningen fra 368 til 406. I samme periode steg andelen af henvendelser på baggrund af stress, depression og angst fra seks procent af alle nye henvendelser til 13 procent.

Susanne Qvistgaard kalder det toppen af isbjerget.

”Der er rigtig mange flere, for der er mange, der ikke henvender sig. Identiteten som læge matcher meget dårligt med at være syg. Og hvis man så ovenikøbet fejler noget psykiatrisk, er det dobbelt tabu”, siger hun.

Desuden opgøres kun den primære henvendelsesårsag. Hvis en læge henvender sig i forbindelse med kræftsygdom og samtidig er stress- eller udbrændthedsramt, vil henvendelsen derfor kun være opgjort som gældende kræftsygdommen.

Susanne Qvistgaard har ikke tal på henvendelser med udbrændthed, men hendes fornemmelse er, at udbrændthed er blevet markant værre blandt lægerne i de senere år.

”Mange er, hvad man vil kalde, udbrændte eller ramt af udmattelsesdepression, som måske er et bedre ord. Der er rigtig mange, der græder. Og læger er altså ikke nogen, der normalt tuder over noget. De har et stort behov for hjælp fra min side, da de har svært ved at håndtere kontakten med kommunen, og de er meget kognitivt udfordrede og kan ikke overskue deres situation”.

Kan betyde lægemangel

I Region Hovedstaden er der begyndende fokus på udbrændthed, fortæller koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling. Og det kan være dyrt at lade være, mener han.

”For den enkelte kan udbrændthed betyde, at man fravælger sit erhverv tidligere eller søger over i alternative ansættelser, hvor man tænker, at det nok er nemmere. Og det har selvfølgelig den konsekvens, at hvis rigtig mange af vores dygtige speciallæger forlader væsenet tidligere, end de skulle, så mangler vi dem. Det er dyrt for samfundet”, siger Svend Hartling.

I undersøgelsen af udbrændthed blandt de danske praktiserende læger svarede lidt mere end hver tredje af lægerne med moderat udbrændthed – og næsten halvdelen af lægerne med alvorlig udbrændthed – at det var ret sandsynligt eller i høj grad sandsynligt, at de ville forlade deres praksis inden for to år. For lægerne uden tegn på udbrændthed var tallet nede på hver femte.

Udbrændthed blandt læger har ifølge Svend Hartling været på dagsordenen i udlandet i en rum tid efterhånden. Første gang, han mødte udbrændthedsfokusset, var på en it-konference i USA for nogle år siden.

”Der var en gennemgang af forskellige it-systemer, der viste, at ligegyldigt hvilket system man brugte, så indgik udbrændthed blandt læger. Systemet var så presset i forvejen, at man ikke kunne tage nye ting til sig uden en oplevelse af, at det vælter læsset. Det er åbenbart en tendens mere eller mindre overalt, at der er stillet så mange krav og forventninger til hurtig behandling og dokumentation, at mange læger simpelthen føler, at det er hårdt at være på arbejde”, siger han.

Hvis den tendens er mere eller mindre overalt, hvorfor er der så ikke mere fokus på det i Danmark?

”Vi er i den begyndende diskussion nu. Jeg tør dårligt nok udtale mig om, at der er kommet noget godt ud af Sundhedsplatformen, men Sundhedsplatformens implementering og modtagelse var med til at få vores øjne op for, at der er et grundlæggende problem i vores lægegruppe, som vi nok har ignoreret og bagatelliseret tidligere”.

Den begyndende udbrændthedsdiskussion i Region Hovedstaden går på, hvordan man kan aflaste lægerne.

”Både om vi kan gøre systemerne nemmere, men også om vi kan give mere hjælp til lægerne. Jo mere man kan lade andre faggrupper gøre nogle ting, eller lade patienten ordne tingene selv, jo mere aflastning kan det give lægen. Men vi er også nødt til at snakke om samfundets samlede idé om, at alting skal være dokumenteret og bureaukratisk. For det involverer lægelig specialviden hver eneste gang. Og det er med til stresse”, siger Svend Hartling.

Alt vi har, er indicier

Mark Krasniks ønske om at undersøge udbrændthed blandt lægerne på danske hospitaler bliver taget op på næste møde i Overlægeforeningens Arbejdsmiljøudvalg, og han har også bedt Lægeforeningen Hovedstaden om at se på muligheden for at lave en udbrændthedsundersøgelse blandt medlemmerne.

”Alt vi har, er indicier. Vi bliver nødt til at finde ud af, om der også er et udbrændthedsproblem blandt danske læger, og hvor stort det er”, siger han.

”Når vi så ved, hvad det handler om, må vi tage det med arbejdsgiverne, så vi kan prøve at lave et arbejdsmiljø, hvor de mennesker, der arbejder i det, er på toppen stort set hele tiden”.

Har du selv oplevet udbrændthed, og vil du fortælle om din oplevelse? Så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til alh@dadl.dk

Blad nummer: 

💬 9 Kommentarer

Right side

af John Henrik Jurlander | 22/05
1 Kommentar
af Nicolas Storm | 19/05
3 kommentarer
af Sten Arne Oyre | 18/05
2 kommentarer
af Pedram Kazemi-Esfarjani | 18/05
2 kommentarer
af Helle Holst | 18/05
1 Kommentar
af Kirsten Bække Franck | 17/05
9 kommentarer
af Finn Østergård Bærentzen | 16/05
1 Kommentar
af Allan Carlé | 16/05
8 kommentarer
af Sven Felsby | 14/05
1 Kommentar
af Thorkil Poulsen | 13/05
5 kommentarer