Skip to main content

Hvornår er det ikke rimeligt mere?

Afdelingslæge Marlene Mohr, marlene@dadlnet.dk

13. mar. 2006
2 min.

I maj indlægges en 12-årig pige på pædiatrisk afdeling på hospital A med en fraktur i basis kranii. Pigen var sammen med sine forældre, da hun fik en stor genstand i hovedet. Under indlæggelsen er patienten commotioneret og har rhinorrhoea. Patient udskrives efter xx dage i bedring til roligt regime i hjemmet.

Pigen indlægges fire måneder efter på hospital B højfebril og dør kort tid efter af purulent meningitis. Hospital B kontakter ikke hospital A mhp. journaloplysninger. Lægerne på hospital A ved således ikke, at patienten er død.

Op til jul modtager alle de involverede læger på pædiatrisk afdeling, hospital A, et brev fra den afdøde piges forældre på deres privatadresse. Brevet indeholder et billede af den afdøde pige i en åben kiste med en besked om, at forældrene hver dag tænker på lægernes gerning. Kort tid efter modtager de involverede læger en klage over forløbet.

Spørgsmålet er så, om man som læge skal finde sig i at blive kontaktet af patienter på sin privatadresse. Hvornår er der tale om et udslag af dyb frustration og sorg/krise, og hvornår er der tale om chikane?

Det siger loven ...

Der findes ikke en retspraksis vedr. læger og chikane fra patienter.

Modtager man som læge ubehagelige henvendelser fra en patient, bør man nedskrive dato og tidspunkt samt gemme det modtagne materiale. Derefter bør man se tiden an. Modtager man ikke yderligere, skal man ikke henvende sig til politiet.

Gentager episoden sig, bør man henvende sig til politiet og gerne Lægeforeningen. Man kan så anmode politiet om at oprette et polititilhold - en advarsel - i henhold til straffelovens § 265. Politiet vil så vurdere sagen i forhold til chikanens karakter og omfang.

Gives der et polititilhold, og overtrædes dette, er strafferammen op til to års fængsel. I praksis gives først betinget fængselsstraf men ved gentagne tilfælde ofte fængsel i 2-4 uger.

Er der dog tale om trusler over for lægen eller dennes nærmeste, skal lægen selvfølgelig kontakte politiet straks.

I den beskrevne sag modtog lægerne ikke yderligere henvendelser, og det faktum at alle blev kontaktet, bestyrker mistanken om en krisereaktion fra forældrenes side.

Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg

Kim Solstad, formand

Niels Poul Gammelgaard

Connie Lærkholm Hansen

Mogens Nørgaard Knudsen

Margit Maltesen

Marlene Mohr

Ole Eckhardt Poulsen

Helle Wiingaard