Skip to main content

I Aarhus kan du blive halv-anonym på job

Når det Nye Universitetshospital i Aarhus står klar, vil det blive muligt for personalet kun at bære efternavn på navneskiltene.

19. jul. 2016
1 min.

Patienterne kommer i fremtiden til i højere grad at være på fornavn med læger og sygeplejersker på det Nye Universitetshospital i Aarhus, skriver Politiken med henvisning til DR P4 Østjylland.

Ifølge nye fælles regler for sundhedspersonalets navneskilte, bliver det frivilligt at have efternavn på brystlommen, fremgår det.

Det er for personalets skyld, fortæller fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer Charlotte Thorup, der også er næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget, som står bag de nye regler.

»Det er for at beskytte sig, så man ikke kan findes af patienter og pårørende, hvis man eksempelvis har et specielt efternavn«, siger hun ifølge avisen.

Samtidig bliver der ryddet op i betegnelser som reservelæge og specialansvarlig sygeplejerske, sådan så der i stedet blot vil stå læge og sygeplejerske.

Region Midtjylland understreger i en mail til Ritzau, at valgfrihed om efternavn på navneskiltet kun gælder i særlige tilfælde, hvor det handler om personalets sikkerhed.