Ind- og udland

Forslag om brugerbetaling på mammografiscreening

I Storbritannien, Tyskland og Holland er det gratis for kvinder at blive mammografiscreenet, mens der i Norge og Sverige er en brugerbetaling svarende til NOK 200 og SEK 100-200. Beløb, der tilsyneladende ikke har ført til en lavere deltagerrate end i lande uden brugerbetaling. Derfor mener professor og forskningsleder i DSI Institut for Sundhedsvæsen, Dorte Gyrd-Hansen, at det vil være oplagt at diskutere, om ikke også danske kvinder selv bør betale for at blive screenet: »Vi taler om et beløb i størrelsesordenen 250 kr., der netop dækker omkostningerne. Fordi evidensen er usikker, vil det ikke være urimeligt, om man indførte en sådan grad af egenbetaling«, udtaler Dorte Gyrd-Hansen.

Det overordnede formål med systematisk at screene symptomfrie kvinder er at opdage kræften i et stadium, hvor den er lettere at behandle. Men ulemperne er legio: Man kan aldrig opdage alle brystkræfttilfælde i en screenet population. Nogle typer af brystkræft kan slet ikke påvises ved mammografi, og bryster med meget væv bedømmes dårligt ved hjælp af mammografi. Mange kvinder får henholdsvis falsk negative og falsk positive resultater og oplever lange ventetider mellem screening og oplysning om resultatet med falsk tryghed og unødig ængstelse til følge.

Nogle randomiserede, kontrollerede undersøgelser har fundet en signifikant effekt af mammografiscreening i form af reduceret brystkræftdødelighed - andre har ikke. Men politikerne har besluttet at lade tvivlen komme kvinderne »til gode«, idet alle regioner inden udgangen af 2007 skal kunne tilbyde kvinder i alderen 50-69 år screening for brystkræft.

Selv i lande som Storbritannien og Holland, der har mange års erfaring med mammografiscreening, er det vanskeligt at vurdere, om det fald, man der har set i brystkræftdødeligheden, kan tilskrives screening eller f.eks. forbedret kræftbehandling. Det er også usikkert, om screeningerne er omkostningseffektive, idet raske kvinder uden for målgruppen begynder at efterspørge mammografi, og kvinder i målgruppen efterspørger mammografi hyppigere, end programmet tilbyder - typisk hvert andet år.

Det fremgår af en ny DSI-rapport, der belyser Sveriges, Hollands, Storbritanniens, Norges og Tysklands erfaringer med landsdækkende mammografiscreening af 50-69-årige kvinder og er tænkt som inspiration til regionerne forud for den forestående implementering af Folketingsbeslutningen fra 1999.

Stordrift og omtanke

Der er både ligheder og forskelle i måden at organisere screeningen på: I det hollandske screeningsprogram er de 70-75-årige kvinder også omfattet, mens de ældre engelske kvinder får et tilbud om at fortsætte med at blive screenet, efter de er fyldt 70. En del svenske landsting har også inkluderet 40-49-årige kvinder i screeningstilbuddet, og nogle medtager de 70-74-årige kvinder.

Selve screeningen udføres i de undersøgte lande af regionale eller lokale organisationer, der enten er selvstændige private virksomheder eller offentlige organisationer. Det er karakteristisk, at screeningen er organisatorisk adskilt fra det behandlende sundhedsvæsen. Dels kan en organisation, der er specialiseret i screening, lettere tilrettelægge produktionen med henblik på stordrift, når lægerne ikke tilbyder andre undersøgelser på stedet end screening. Dels undgår man at sygeliggøre de screenede kvinder, når de ikke ser sygdom og syge mennesker omkring sig ved screeningen, ligesom det er lettere at evaluere og monitorere programmet selvstændigt. Billedoptagelsen udføres typisk af specialuddannede radiografer eller sygeplejersker i en dertil indrettet mobil eller stationær enhed, mens billedgranskningen foretages af radiologer på et lokalt sygehus eller i en screeningsorganisation geografisk langt væk fra kvinden.

Den store udfordring, når det landsdækkende screeningsprogram skal implementeres i Danmark, er ifølge rapporten, at organisere screeningen på en måde, hvor der dels opnås en høj effektivitet og lave omkostninger, dels sker en minimering af mammografiscreeningens utilsigtede effekter. Screeningsprogrammet skal ifølge rapporten løbende kvalitetsmåles og evalueres, og personalet skal efteruddannes, således at fejlskøn minimeres. Og ikke uvæsentligt: Deltagerraten skal være høj. Det er derfor vigtigt, at kvinden skal have let adgang til screeningen og kan få den foretaget tæt på sit hjem eller arbejdsplads, og at hun ikke skal opleve lange ventetider på resultater og diagnostik.

Rapporten Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening kan downloades via www.dsi.dk/frz_omdsi.htm

Intet »big bang« på EPJ

> Nyborg

Den nye nationale EPJ-organisation, som er under opbygning, vil ikke komme med noget »big bang« og vende op og ned på det hidtidige arbejde. Det signalerede den nye organisations bestyrelsesformand, Ib Valsborg, på EPJ-observatoriets årsmøde på Nyborg Strand i dag. EPJ-observatoriet er den organisation, der hidtil har fulgt udviklingen af de elektroniske patientjournaler i Danmark.

»Det er vigtigt, at vi når de rigtige mål og vælger det rigtige køretøj at køre derhen i. Men det kan godt være, at vi kommer til at køre i den gamle bil et stykke tid endnu, og at vi også kommer til at reparere den lidt undervejs«, sagde Ib Valsborg.

Signalet vil formentlig berolige de aktører, der har frygtet en pludselig omkalfatring af tilgangen, og som derfor har stoppet al udvikling og indførelse af EPJ-systemer af frygt for at komme til at satse på noget, som ikke vil være i overensstemmelse med den kommende nye strategi.

»Man har ikke vidst, hvad der ville komme, så det er meget godt at få at vide, at der ikke er behov for at smide det, ud som man har«, siger lektor Christian Nøhr fra Aalborg Universitet, som længe har deltaget i EPJ-observatoriets arbejde.

Efter indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens skift fra den hidtidige amtslige forankring af EPJ til en national ditto, som kom i marts, er den nye EPJ-organisations bestyrelse etableret, mens der p.t. ledes efter en direktør.

Det ekspertpanel er også nedsat, som skal bistå organisationen med dens første opgave: at gennemføre et såkaldt review af EPJ i Danmark, som skal danne basis for at lave den nye strategi. Det kommer til at tage en rum tid, men ifølge bestyrelsesformanden vil det være gennemført til foråret.

»Første marts regner jeg med, at det vil være på plads. Så vil bestyrelsen prøve at beskrive en ny it-strategi. Men arbejdet bliver ikke et treårsprojekt«, sagde Ib Valsborg.

Dernæst spilles bolden tilbage til politikerne.

»Så må vi se, hvordan vores politiske opdragsgivere overhovedet reagerer på det, vi kommer med«, sagde Ib Valsborg.

Arbejdet med det nye review kan i vid udstrækning bygge på det analysearbejde, som EPJ-observatoriet har gennemført, og som senest er resulteret i en rapport for 2006.

Den består i en gennemgang amt for amt, og her kan man læse, at en række amter i år har stort set alle hospitalssenge dækket af EPJ - den mest gængse måde at måle på - mens andre halter bagefter. Gennemsnittet er på lige under 58 pct. af sengepladserne for landet som helhed.

Flere kvinder overlever brystkræft

> København

Tidligere diagnose, bedre oper ationer, bedre strålebehandling og den rigtige medicin til den enkelte patient får flere og flere danske kvinder til at overleve brystkræft. Det betyder, at otte ud af ti kvinder er i live mindst fem år efter, at de får stillet diagnosen, hvilket er en stigning fra 47 pct. til 79 pct. på 60 år. Det er Kræftens Bekæmpelse, der leverer denne gode nyhed.

Antallet af kvinder, der får brystkræft, stiger med cirka to procent hvert år, og det betyder, at man i dag ser ca. 800 flere brystkræfttilfælde om året, end man gjorde for ti år siden.

»Det går bedre hele vejen rundt. Vi er blevet bedre til at stille en tidlig diagnose, vi er blevet bedre til at operere, og vi er blevet bedre til at ramme de syge celler og skåne de raske i strålebehandlingen. Derudover kan vi i stadig højere grad skræddersy den medicinske behandling til den enkelte patient. Vi ved mere om, hvem der skal have hvilken pille, og hvem der skal skånes, udtaler overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse på foreningens hjemmeside.

Samme sted forklarer overlæge Bent Ejlertsen fra H:S Rigshospitalet, at der er kommet mange flere medicinske behandlingstilbud til den enkelte patient, og at man derfor hos f.eks. patienter med fremskreden brystkræft kan skifte til en ny behandling, hvis den første svigter. På den måde kan sygdommen holdes »stangen i længere tid, end vi kunne før«, siger han.

For fem år siden blev kræftmedicinen trastuzumab (Herceptin®) godkendt i Danmark til at behandle tilbagefald af en særlig brystkræftform, der rammer ca. en ud af otte brystkræftpatienter, ligesom den for et år siden blev godkendt til også at forebygge, at tilbagefald overhovedet opstår. Ifølge Bent Ejlertsen er der allerede en afløser på vej, hvis behandlingen med trastuzumab holder op med at virke. Kræftmedicinen hedder lapatinib (Tykerb®), og den forventes at blive tilbudt danske patienter allerede i 2007.

Derudover fremhæver han, at læger i dag også behandler patienter med mindre fremskreden brystkræft mere intensivt, end de gjorde tidligere. Således er der i dag langt flere brystkræftpatienter, der modtager kemoterapi for at forebygge tilbagefald, og antallet vil stige yderligere, fordi nye undersøgelser har vist, at også de, hvor sygdommen har spredt sig, kan drage nytte af kemoterapien.

Tværeuropæisk kampagne for lige adgang til kræftbehandling

> Bruxelles

En netop offentliggjort rapport om kræftbehandlingen i Europa påviser, at der er store forskelle i omfanget på de ydelser, der tilbydes kræftpatienter i Europa. Prognoserne viser, at antallet af nye kræfttilfælde vil stige med 25 procent og nå op på 3,4 mio. tilfælde i 2020. Af rapporten fremgår det, at overlevelsesraterne falder til et niveau langt under, hvad der kan forventes. »Hvis ikke vi forbedrer behandlingstilbuddene i forbindelse med kræft over hele Europa, vil flere mennesker dø af kræft, fordi de ikke fik den bedste behandling«, sagde professor Rifat Atun, professor i international ledelse i sundhedssektoren i forbindelse med, at rapporten blev fremlagt ved Cancer United's lancering af en ny kampagne, der tager sigte på at opfordre alle medlemsstater til at indføre omfattende nationale planer på kræftområdet. Europa - medlemsstaterne og EU - skal ifølge ham indføre en mere strategisk tilgang til håndteringen af kræft.

Cancer United er en tværeuropæisk kampagne, der arbejder for lige adgang til kræftbehandling af høj kvalitet for alle patienter over hele Europa. Kampagnen opfordrer EU-institutionerne til at udarbejde en strategi på kræftområdet og de nationale regeringer over hele Europa til at udarbejde omfattende nationale planer på kræftområdet.

Formålet er at indsamle en million underskrifter fra borgere for at lægge pres på EU om at indføre en strategi på kræftområdet.