Skip to main content

Flere behandles i det private for offentlige kroner Ventetidsgarantien på en måned sætter yderlige skub i privathospitalernes aktivitet, viser nye tal fra Region Syddanmark
journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Nye tal fra Danske Regioner viser, at regningerne fra private sygehuse til regionerne voksede med mere end 60 procent fra 2006 til 2007. Der er tale om regninger for behandling af patienter, der har benyttet sig af ordningen om, at hvis de offentlige sygehuse har ventetider på mere end to måneder på den behandling, man skal have, så har man ret til at søge behandling på et privathospital på det offentliges regning. Den udvidede fritvalgsordning, kaldes den. Dermed tegner det private sygehusmarked sig for 1 procent af den samlede sygehusbehandling i Danmark. Det er en stigning på en halv procent i forhold til 2006.

Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, er ikke overrasket over stigningen. Han siger:

»Stigningen i sig selv er ikke et problem. Problemet er, at der mangler en faglig styring af det markedsorienterede sundhedsvæsen, der er en realitet i dag. Konsekvensen er, at den overordnede prioritering er til fordel for patienter med mindre lidelser, som er dem, privathospitalerne især behandler under det udvidede frie valg. Derfor mener jeg også, at enmånedsgarantien er forkert og fagligt ubegrundet.«

Yderligere stigning

Danske Regioners opgørelse viser et billedet fra 2007, hvor enmåneds-garantien endnu kun har sat et meget lille aftryk. Den blev indført i oktober sidste år og betyder, at man kan vælge privathospital allerede efter en måneds ventetid.

Meget tyder på, at aktiviteten på privatsygehusene på det offentliges regning dermed vil stige endnu mere. Hvor stor effekt, nedsættelsen får, kendes endnu ikke.

Men tal fra Region Syddanmark viser en markant stigning før og efter den 1. oktober sidste år. Regionen foretager en månedsvis registrering af, hvor mange patienter de henviser til behandling efter den udvidede fritvalgsordning. Før 1. oktober var det mellem 117 og 229 patienter hver måned. Efter 1. oktober steg antallet af denne type patienter til hhv. 345, 440 og 318 i oktober, november og december.

Som modtræk satte Region Syddanmark en række mindre ortopædkirurgiske behandlinger i EU-licitation. Det er endt med en specialaftale med privathospitalet Damp, der har garanteret at ordne de aftalte ortopædkirurgiske behandlinger inden for en måned til en takst, der er mere fordelagtig for regionen. Til gengæld har Damp sikkerhed for et vist antal patienter.

Regionen har nu opgjort, hvor mange patienter, der er behandlet efter det udvidede frie valg og på Damp. Samlet for årets første tre måneder blev 924 patienter behandlet på et privathospital efter den udvidede fritvalgsordning og 559 blev behandlet på Damp efter regionens specialaftale. For den enkelte patient formentlig en administrativ ligegyldighed, men for regionen tal, der taler et tydeligt sprog:

»Der er tale om en markant stigning i antallet af denne slags behandlinger siden 1. oktober sidste år. Det er en konsekvens af, at garantien blev sat ned til en måned og havde vi ikke haft specialaftalen, så var de alle blevet behandlet på privathospital under fritvalgsordningen - efter al sandsynlighed til en langt dyrere takst,« siger regionens visitator Elsebeth Østergaard.

Borgerne skal diskutere sundhedsvæsen

Formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen, mener, at væksten på privathospitalerne har nogle bekymrende konsekvenser:

»Vi er ved at være i en situation, hvor patienterne må konkurrere om personalet, som tiltrækkes af de private, der kan tilbyde en højere løn end det offentlige. Så taberne i det her ender med at blive patienterne. Fx den patient, der har fået betændelse efter en knæoperation i det private. Det er ikke det private, der reopererer, men det offentlige. Og her må patienten vente, fordi mange af lægerne er ovre at operere på et privathospital.«

Vibeke Storm Rasmussen bebudede på regionernes generalforsamling i sidste uge, at regionerne nu vil spørge borgerne om, hvilket sundhedsvæsen, de ønsker. Det skal ske i form af en række borgerhøringer.

Goddag og farvel til videnskabelig redaktør i Ugeskriftet

Efter seks år som videnskabelig redaktør stopper professor Torben V. Schroeder med udgangen af april

Samtidig tager professor Jacob Rosenberg over som ny videnskabelig redaktør

Kom og hils på både den afgående og den tiltrædende redaktør ved en reception i Domus Medica, Store Sal, mandag den 28. april kl. 16.00-17.30

Alle er velkomne

4.774 yngre læger siger ja til OK 08
Yngre Læger

Tre klik med musen var, hvad der skulle til for at deltage i urafstemningen om Yngre Lægers overenskomst 08, og den mulighed valgte et flertal af Yngre Lægers medlemmer at benytte sig af, da de skulle sige ja eller nej til OK 08 resultatet. Stemmeprocenten listede sig op på 54% og dermed over de magiske 50%, der gør, at urafstemningsresultatet er gyldigt. Helt præcist stemte 5.476 ud af de 10.137 stemmeberettigede yngre læger.

Med 87% af stemmerne var det et massivt flertal, der sagde ja til den nye overenskomst. Dermed fulgte medlemmerne bestyrelsens og et enigt repræsentantskabs anbefaling om at stemme ja.

»Det er dejligt, at så mange af medlemmerne har taget aktivt stilling til OK resultatet. Og som formand for Yngre Læger og forhandlingsdelegationen, så er jeg selvfølgelig også glad for, at mere end otte ud af ti har valgt at følge anbefalingen om at stemme ja. Jeg synes, det er et godt resultat, vi har fået ved disse overenskomstforhandlinger, og jeg har svært ved at se, at vi kan få mere ud af at strejke,« siger Yngre Lægers formand, Lisbeth Lintz.

37, 27, 40, 46, 42, 58, 51 og 40 sådan har stemmeprocenten set ud gennem de seneste tyve år, når Yngre Læger har sendt overenskomstresultatet til urafstemning blandt medlemmerne. Kun to gange før er det lykkedes at komme over 50% og få et gyldigt resultat. Det var i 1999 (58%) og i 2002 (51%), hvor det begge gange blev et ja til OK resultatet.

2008 var første gang, de yngre læger kunne »ur-afstemme« elektronisk. Hvad det har betydet for stemmeprocenten, ved vi ikke, men vi kan se, at stemmeprocenten er væsentligt højere blandt dem, der har stemt elektronisk end blandt »papirstemmerne«, og vi ved, at valgsekretariatet ikke har fået ret mange henvendelser om tekniske problemer, så en foreløbig konklusion kunne være, at når det er nemt, så vil medlemmerne også gerne stemme.

Både valget og informationen i relation til OK 08 processen vil blive evalueret i den kommende tid, og de vigtigste resultater vil blive bragt på hjemmesiden og her i Ugeskriftet.

Du kan læse mere om OK 08 resultatet på www.laeger.dk - log dig på og klik på OK logoet.

Hjertepatienter forskelsbehandles
>København

I Danmark steg antallet af bypass operationer og ballonudvidelser efter blodprop i hjertet fra 544 til 2.170 per million indbyggere fra 1993 til 2003. Men hjertepatienter behandles fortsat forskelligt afhængig af deres sociale status. Det viser en undersøgelse fra Statens In stitut for Folkesundhed, hvor der indgår 38.803 patienter i alderen 30 til 74 år, som i perioden 1996 til 2004 blev indlagt for første gang med en blodprop i hjertet.

Flere med høj uddannelse fik foretaget bypass operation eller ballonudvidelse. Patienter med høj indkomst havde 12 procent større sandsynlighed for at blive revaskulariseret end patienter med lav indkomst.

Der kunne ikke påvises en social forskel for akut ballonudvidelse. Derimod er der en social forskel for ikke-akut ballonudvidelse og bypass operation. Patienter med høj indkomst har således cirka 18 procent større sandsynlighed for at få foretaget en ikke-akut ballon udvidelse eller en bypass operation.

Forsikringsforhold i forbindelse med udetjeneste
> Overlægeforeningen

Overenskomsten for overlæger indeholder bestemmelser om overlægers udetjeneste, som omhandler, at overlæger inden for eget fagområde kan varetage patientbehandling på andre tjenestesteder i regionen end hovedtjenestestedet. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på forsikringsforholdene i forbindelse med kørsel til og fra udetjenestestedet.

Kører man mellem hovedtjenestestedet og udetjenestestedet, er man omfattet af arbejdsgiverens forsikring i tilfælde af ulykke eller tilskadekomst.

Kører man derimod direkte mellem udetjenestestedet og sit hjem, skal man selv sørge for forsikringsdækning på samme måde, som når man befordrer sig mellem hjem og hovedtjenested. Det er altså ens egen private ulykkesforsikring, der skal dække evt. ulykker eller tilskadekomst. For nogle år tilbage var der i nogle amter lokalaftaler, hvor arbejdsgiveren også forsikringsdækkede transporten mellem hjem og udetjenested. Disse aftaler blev ophævet i og med, at der ikke var lovgivningsmæssig mulighed for at videreføre dem i den centrale overenskomst for overlæger.

Elektronisk lægehåndbog - en gave til læger og patienter
>København

Danske Regioner har købt rettighederne til den Norske Elektroniske Lægehåndbog (NEL) og gør nu net-håndbogen gratis tilgængelig via Sundhed.dk.

Lægehåndbogen Online er således et nyt netbaseret opslagsværk, hvor man kan finde den nyeste evidensbaserede viden om sygdomme og behandling, uanset om man som praktiserende læge, (hjemme)sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent skal træffe beslutninger om forebyggelse, diagnose eller behandling.

»Lægehåndbogen Online betyder, at lægerne nu kan rydde bogreolen og alene køre på IT, ligesom de gør med journalerne«, udtaler Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen, siger: »Her kan læger finde basal opdateret viden. Jeg vil for eksempel bruge den, hvis jeg er i tvivl om et område, der ligger uden for mit eget speciale. Og hvad patienterne angår, så har de her en samlet opdateret faglig information om sygdomme.«

Som borger eller patient kan man slå op i Lægehåndbogen Online og søge viden om, hvad man selv kan gøre for at forebygge eller lindre en sygdom. Borgerdelen af håndbogen er formidlet på en let forståelig måde, og artiklerne er velegnede til at udskrive til senere læsning.

I løbet af de næste tre år vil Lægehåndbogen Online blive oversat fra norsk til dansk samt opdateret og nyskrevet af en dansk redaktion nedsat af Danske Regioner og Lægeforeningen.

Stoffet i opslagsværket opdateres løbende og er rigt illustreret med billeder, grafik og andet vidensmateriale.