Ind- og udland

Medicinalindustrien intensiverer markedsføringen over for læger

Lægemiddelfirmaerne bruger flere penge på gode middage med lægerne og færre på reklamer.

Arne Nielsson, direktør for et managementfirma og tidligere mangedobbelt kanoverdensmester holdt sidste år et foredrag med titlen »Hvordan påvirker vores humør, attituder og indfaldsvinkel til arbejdet vores samarbejde og dermed patientbehandlingen« for personalet på en intensivafdeling på en temadag, som et medicinalfirma havde sponsoreret.

Men foredraget havde mere karakter af et teambuildingkursus, og selvom de såmænd kan være nyttige nok, havde temadagen og indlæggene af Arne Nielsen hverken den specifikke lægefaglige relevans eller det videreuddannelsesmæssige sigte, som kunne retfærdiggøre, at et medicinalselskab kunne sponsorere det.

Det viser en sag fra Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, NMI, som er industriens etiske nævn.

Årsberetningen fra nævnet er netop kommet, og læsningen af den viser, at medicinalindustrien i høj grad ser lægerne som en vigtig salgskanal. Industrien intensiverer sin markedsføring over for lægerne. De seneste fem år er der sket en fordobling af anmeldelser om blandt andre møder, sponsorater, gaver og andet.

»Den betragtelige stigning i antallet af anmeldelser kan til dels forklares med, at langt flere aktører i dag er underlagt Nævnets kontrol i forhold til tidligere, men en del af stigningen må formentlig tilskrives et ændret samspil mellem de involverede parter samt en omlægning af virksomhedernes markedsføringsstrategier«, skriver nævnet i årsberetningen.

I samme periode er der kommet mindre reklamemateriale. Kort sagt spenderer lægemiddelfirmaerne sine markedsføringsbudgetter på at invitere læger ud på middag eller betale for diverse kurser i stedet for at bruge dem på reklamer.

Nævnet skriver også, at tidligere tiders eksotiske udlandsrejser uden fagligt indhold er ved at være en saga blot, og industrien i dag har ændret sin tilgang til læger, apotekere og andre medicinalpersoner, så samarbejdet i al væsentlighed er baseret på saglig information og efteruddannelse.

På Nævnets vegne opridser formanden, landsdommer Kaspar Linkis et par områder, som myndighederne og politikerne med fordel kunne få afklaret reglerne omkring.

Det gælder blandt andet de såkaldte non-interventionsforsøg, som er postmarketing undersøgelser, som både kan have en videnskabelig værdi og et reklamemæssigt formål.

Og det gælder økonomisk støtte enten direkte til hospitalsafdelinger eller til projekter, der knytter sig til hospitaler eller læger.

NMI har tidligere udtalt, at der ikke er noget i vejen for, at medicinalindustrien giver penge til hospitalerne, men i givet fald skal sponsoratet ydes mere generelt til eksempelvis hospitalet, og så må andre - for eksempel en fondsbestyrelse eller en uafhængig forskningskomite - tage stilling til, hvilket formål pengene må bruges på.

For eksempel var det ikke i orden, da et medicinalfirma donerede 112.500 kr. til et hospitals forskning inden for det sexologiske område, fordi det efter Nævnets opfattelse var målrettet støtte og dermed en betinget ydelse til hospitalet. Efter Nævnets mening var der reelt tale om støtte til en specifik afdeling på det pågældende hospital eller til et så snævert terapiområde, at det ikke kunne udelukkes, at der »som følge af støtten kunne sås tvivl om, hvorvidt der mellem parterne er det fornødne uafhængighedsforhold«.

»At få en mere principiel afklaring af sager af den foreliggende karakter, hvor der ydes mere målrettet støtte til hospitalsafdelinger, til indkøb af udstyr, udvikling af projekter mv. er yderst påkrævet«, fremgår det af årsberetningen, og derfor har NMI rejst problemstillingen over for både Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen.

BMA går ind i jagten på forsvunden fireårig

> Storbritannien

På vegne af familien til den forsvundne fireårige pige Madeleine McCann har den britiske lægeforening (British Medical Association) henvendt sig til lægeforeninger over hele Europa for at anmode om hjælp til at finde pigen.

Pigen forsvandt i begyndelsen af maj i Portugal, hvor hun var blevet efterladt alene i en ferielejlighed, mens hendes forældre, et britisk lægeægtepar, var gået på restaurant.

Anmodningen om hjælp til at finde pigen, som er rundsendt til de europæiske lægeforeninger - herunder Lægeforeningen - er ledsaget af et foto af pigen, der afslører en defekt i hendes højre øje. En defekt, som læger formodes at kunne spotte, såfremt de måtte komme på nært hold af hende.

Den britiske lægeforening anmoder derfor foreningerne om at bringe en efterlysning samt offentliggøre billedet af pigen.

Se www.bma.org.uk

Travlhed forårsager fejl

> København

Næsten halvdelen af jordemødrene og en tredjedel af hhv. læger, radiografer og sygeplejersker i Region Hovedstaden angiver i en netop offentliggjort rapport, at de ikke har tid til at lave indberetninger af utilsigtede hændelser. Det kan være med til at true den åbenhed og sikkerhedskultur, der ellers er blevet opbygget, og som også fremgår af samme rapport: Ni ud af ti medarbejdere på regionens hospitaler siger til, når de observerer forhold, der kan true patientsikkerheden. Næsten lige så mange føler sig trygge ved selv at rapportere utilsigtede hændelser.

Af rapporten - der har haft til formål at undersøge, hvordan medarbejdere i regionen oplever kulturen omkring patientsikkerhed på hospitalerne og i psykiatrien - fremgår det også, at mere end halvdelen af de adspurgte oplever, at information går tabt ved overflytninger af patienter, mens 75 pct. angiver, at der sker utilsigtede hændelser, fordi der ganske enkelt er for travlt.

»Undersøgelsen viser, at der er nogle afdelinger inden for samme speciale, der kommer ud med meget forskellige resultater. Det fortæller os, at der er steder, hvor sikkerhedskulturen er mere moden end andre. Der skal vi selvfølgelig undersøge, hvordan vi kan bringe det videre til andre steder i regionen«, udtaler Helle Ulrichsen.

Undersøgelsen, der vil blive gentaget næste år, er den første af sin art i Danmark og en af de største, der overhovedet er foretaget i international sammenhæng.

Britisk lægeformand trådt tilbage

> Storbritannien

Formand for den britiske lægeforening, British Medical Association (BMA), James Johnson, er netop trådt tilbage. Anledningen er et læserbrev, han for nylig havde sendt til The Times med baggrund i navnlig de britiske yngre lægers utilfredshed med en ny ansættelsesprocedure til uddannelsesstillinger, og som i marts i år førte til store lægedemonstrationer.

Utilfredsheden skyldes bl.a., at stillingerne ikke nødvendigvis bliver besat med de mest kompetente ansøgere, bl.a. fordi lægerne ikke på det elektroniske ansøgningsskema har mulighed for at anføre de kompetencer, som er relevante i forhold til stillingen.

De yngre læger har klaget over, at det nye system er grundlæggende forkert, og at de ikke bliver behandlet retfærdigt.

I læserbrevet understreger også James Johnson, at »et bedre system er påkrævet«. Men han plæderer for en mere pragmatisk stil, hvor argumenter og forhandlinger er midler til at nå målet - ikke »akt ioner, der kan risikere at skade patienterne«.

Brevets tone harmonerede imidlertid ikke med den følelse af harme og vrede, som er gældende blandt de yngre læger, hvis vrede reaktion altså fik formanden til at gå efter fire år på posten.

Flere ministre erklærede forleden, at ansættelsessystemet vil blive skrinlagt, og de yngre læger har krævet, at de stillinger, der allerede er besat efter systemet, skal gøres midlertidige.

Hver femte besøger egen læge hver måned

> København

I 2006 besøgte 18,9 procent af danskerne deres praktiserende læge mere end 12 gange, mens 51,2 procent henvendte sig til lægen 1-5 gange i løbet af året. Samtidig er antallet af kontakter til speciallæger - med undtagelse af øjenlæger og øre-næse-halslæger - øget med 25,4 procent i 2006 over de sidste ti år.

Ovenstående fremgår af Sundhedsstyrelsens seneste tal for kontakter til de praktiserende læger. Ældre over 70 år har haft mest kontakt til almen lægepraksis - i gennemsnit 14,4 gange pr. indbygger i aldersgruppen på årsbasis. Landsgennemsnittet for hele befolkningen var 7,0 kontakter pr. indbygger til de praktiserende læger.

Fordelt på køn var landsgennemsnittet 8,4 kontakter for kvinder og 5,6 for mænd.

Personer fra hovedstadsområdet var dem, der mindst hyppigt frekventerede egen læge - til gengæld er det københavnerne, der oftest får en tid hos en speciallæge.

Læs evt. mere på: www.sst.dk

Fire mia. ekstra sundhed, tak!

> København

Ekstra fire mia. kr. til driften af sundhedsvæsnet, hvoraf alene en mia. kr. skal gå til ny medicin. Sådan lyder kravet fra Danske Regioner til årets økonomiforhandlinger.

»Vi vil gerne tage diskussionen om prioriteringen i sundhedsvæsnet. Men nu har regeringen udstyret de letteste patienter med et retskrav. Derfor kan vi ikke prioritere længere, hvem der skal behandles. Der er åbnet op for sluserne. Det kan vi ikke styre mere«, udtaler regionernes formand, Bent Hansen (S) til Altinget.

Regionernes krav svarer til en vækst på cirka fire procent - regeringens målsætning er en vækst på en pct. Men den vækstramme vil ikke engang kunne betale regningen for medicin, vurderer Bent Hansen, der forventer, at regionerne har gode chancer for at deres krav igennem.

Regionerne mener, at deres muligheder for at prioritere selv, er blevet dem frataget, i og med at politikerne er ved at sænke behandlingsfristen til en måned.

Læger får digital adgang til tidsskrifter

> København

Fremover får hospitalsansatte og praktiserende læger digital adgang til godt 3.000 sundhedsvidenskabelige tidsskrifter og en lang række databaser. Regionerne har i samarbejde med DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) indkøbt digital adgang til en basispakke af tidsskrifter og databaser - f.eks. The Lancet, New England Journal of Medicin og British Medical Journal (BMJ). Samtidig kan den enkelte region købe adgang til ekstra information ud over basispakken.

Fra hospitaler og sygehuse får medarbejderne direkte adgang til databaserne fra deres arbejds-pc. Praktiserende læger skal bruge deres digitale signatur via den offentlige sundhedsportal, Sundhed.dk, for at få adgang.

Region Midt vil have akutklinikker og skadevisitation

> Region Midt

Regionen i midten sidder ikke på første række i flinkeskolen med det akutudspil, den netop har præsenteret. Nok nærmest i midten. Nok samler regionen de akutte patienter i fælles akutmodtagelser, men den følger ikke på alle måder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Regionens borgere vil fremover have syv steder at henvende sig med en akut skade, mod i dag ti. Men kun de fem vil dog kunne smykke sig med titlen fælles akutmodtagelse, som ifølge Sundhedsstyrelsen bør være fremtidens løsning, hvor alle typer akutte patienter kan modtages. To sygehuse - Regionshospitalerne Silkeborg og Holstebro - vil kun modtage visiterede akutte medicinske patienter.

De øvrige fem - Horsens, Randers, Viborg, Herning og Det Nye Universitetshospital i Århus - skal udbygges til fælles akutmodtagelser. Århus med traumecenter. Dog vil de ikke kunne mønstre ortopædiske kirurger i tilstedeværelsesvagt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Forklaringen er, at det vil gå ud over dagarbejdet - speciallæger hænger ikke på træerne, slet ikke i yderområderne.

Som plaster på såret for borgere med akutte mindre skader, vil regionen oprette akutklinikker. Det bliver på sygehusene i Ringkøbing, Skive, Grenå, Silkeborg og Holstebro. Om dagen er de bemandet med specialuddannede behandlersygeplejersker, suppleret med lægefaglig back-up. Nogle akutklinikker vil være åbne om aftenen. Heller ikke hvad angår visitationen følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger slavisk. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at egen læge eller lægevagt skal visitere akutte patienter videre. Men Region Midt vil ikke bare bruge praktiserende læger til at visitere, men også have en »skadevisitation«. Borgeren, der uden for dagarbejdstid får akut brug for hjælp kan ringe hertil og få hjælp af enten en visitationssygeplejerske eller en lægevagt.

Udspillet fra Region Midt er administrationens forslag og et led i en samlet hospitalsplan for Region Midt, som skal være politisk behandlet inden udgangen af 2007.