Ind- og udland

Kun få almenmedicinere på sygehuse og andre steder kan lokkes ud i almen praksis

Den grasserende mangel på praktiserende læger løses næppe ved at dykke ned i poolen med almenmedicinere, der p.t. laver noget andet end at drive deres egen praksis, og forsøge at lokke dem til at etablere sig med egen praksis.

Disse speciallæger i almen medicin går i store træk ikke og længes bravt efter at droppe jobbet på sygehuset, eller hvor de nu arbejder, for i stedet at blive »Dr. Hansen«.

Det viser en ny undersøgelse, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har gennemført blandt de læger i landet, der nok er speciallæger i almen medicin, men som ikke p.t. har deres egen praksis.

Nogle kan fristes

Godt nok viser undersøgelsen, at tilstrækkeligt mange læger i denne gruppe kunne lade sig friste af en almen praksisgerning, til at det kunne løse den nuværende mangel.

For 15 pct. af almenmedicinerne vil godt ud i den almene praksissektor, hvis de kan blive ansat i stedet for at være selvstændige. Det svarer til 64 læger, i øvrigt fordelt på lidt flere kvinder end mænd.

Og 138 af deres kollegaer ville overveje at nedsætte sig som alment praktiserende, hvis betingelserne var bedre. Det er især en fleksibel arbejdstid, som står på ønskelisten over sådanne betingelser. Også større lægehuse havner højt oppe på listen, mens færre læger f.eks. nævner muligheden for at leje praksislokaler som en betingelse.

Blev ønskerne imødekommet, ville landet ikke længere savne praktiserende læger, som der ved årsskiftet manglede 114 af.

Men, men, men ...

Regnestykket går dog kun numerisk op. For nok ville en omlægning og forbedring af arbejdsforholdene kunne gelejde flere læger ud i almen praksis, men de ville f.eks. ikke være geografisk ligeligt fordelt.

Undersøgelsen viser tydeligt, at de fleste af de læger, der kunne være interesserede i at arbejde som praktiserende, er hjemmehørende omkring de store universitetsbyer.

Region Nordjylland og Region Sjælland ville således stadig døje med rekrutteringsproblemer. Her må der altså ekstra lokkemad til for at få løst lægemangelen i almen praksis.

Almen praksis, nej tak

Det kan blive en udfordring. For undersøgelsen viser også, at almenmedicinerne rundt omkring på sygehusene og andre steder ikke i al almindelighed går rundt med en alment praktiserende læge i maven.

Over halvdelen - 52 pct. - af disse læger, der har brugt mange år af deres liv på at blive speciallæger i almen medicin, men som altså p.t. ikke har egen praksis, kan under ingen omstændigheder lokkes over i en sådan.

Hvorfor ikke? Der er flere årsager. Hele 46 pct. af disse nej tak-læger synes, at andet arbejde er mere interessant, mens 40 pct. ikke ønsker den økonomiske forpligtigelse, der er forbundet med at nedsætte sig som praktiserende læge og 35 pct. nævner arbejdspresset i almen praksis som årsag til, at de ikke vil arbejde der.

Alt sammen tyder på, at nok kan nogle almenmedicinere lokkes ud i almen praksis på den ene eller den anden måde, men det vil næppe være tilstrækkeligt.

»Vi må nok sige, at rekrutteringsreserven er beskeden. En hel del af lægerne har bl.a. været væk fra almen praksis meget længe og har ikke i sinde at lave deres situation om«, siger Henrik Dibbern, PLO's næstformand.

»Det er næppe den måde, vi løser lægemangelen på. Det skal vi snarere gøre ved at fokusere på at holde fast på de læger, vi har, og fremadrettet sørge for gode vilkår, der kan virke tillokkende på nye læger«.

Heller ikke ideen om ansatte læger i almen praksis er efter Henrik Dibberns mening gangbar.

»Jeg tror ikke, tiden er moden. Modstanden er udbredt blandt de nuværende praktiserende læger, bl.a. fordi der er en bekymring for, om der vil opstå et A- hold og et B-hold i almen praksis«, siger han.

Undersøgelsen viser, at hele 68 pct. af de adspurgte læger takker direkte nej til ideen om ansættelse i almen praksis.

Fakta

Undersøgelsen er foretaget blandt 421 læger, som er speciallæger i almen medicin og medlemmer af Yngre Læger - dvs. de har ikke nedsat sig som praktiserende læger. Svarprocenten er på 56.

67 pct. af lægerne er 40-60 år gamle, mens 20 pct. er over 60 år, og 11 pct. er under 40 år. Resten oplyser ikke alder.

54 pct. er kvinder, og 46 pct. er mænd.

Af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Beklagelse

Ugeskriftet bragte i nr. 25 på side 2268 en kronik under overskriften »Det stjernebestrøede Vejle Sygehus«. Artiklen var en patients egen gennemgang af sit forløb på Kardiologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Forfatteren titulerede sig selv næstformand i Dansk Selskab for Medicinsk Humor.

I artiklen bliver der rettet en alvorlig kritik mod et patientforløb med meget præcis adresse. De implicerede personer har ikke fået adgang til at se kronikken forud for publicering og har derfor ikke haft mulighed for kommentar. Det er derfor forståeligt, hvis afdelingen føler sig uberettiget udstillet. Ugeskriftet skal hermed beklage at have bragt kronikken på denne måde. Patientsynspunkter skal naturligvis også kunne finde vej til Ugeskriftets spalter, men ikke i form af konkrete klagelignende patientkommentarer, der som i dette tilfælde står helt uimodsagt.

Red.

Gardasil frifundet
> USA

Vaccinen mod livmoderhalskræft, Gardasil, som Statens Serum Institut før ferien besluttede skal indgå i børnevaccinationsprogrammet, er af både den amerikanske lægemiddelstyrelse og sundhedsstyrelse blevet frikendt for mistanke om at have forbindelse med flere rapportede alvorlige, utilsigtede hændelser.

»Gardasil forbliver sikker og effektiv, og dens fordele opvejer fortsat dens risici«, hedder det i et statement fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, som har gennemgået mere end 9.700 indrapporterede hændelser.

Motions- og Ernæringsrådet endeligt nedlagt
> København

I forbindelse med vedtagelsen af den nye sundhedslov erstattes rådet af et nyt debatskabende nationalt forebyggelsesråd.

Motions- og Ernæringsrådet publicerer - efter det er stedt til hvile - en helt ny rapport om de præstations- og helbredsmæssige aspekter af kosttilskud og sportsprodukter i forhold til fysisk aktivitet. Rapporten var under udarbejdelse, da udspillet om lukningen kom, og rådet har valgt at færdiggøre den den 18. august på Motions- og Ernæringsrådets hjemmeside (www.meraadet.dk).

Aalborg Sygehus opdeles i centre
> Aalborg

Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, ændrer sin organisation, så den i fremtiden kommer til at bestå af tre ledelsesniveauer - sygehusledelsen, centercheferne og afdelingsledelserne.

Samtidig bliver afdelingerne organisatorisk samlet i fem centre: kirurgisk center, medicinsk center, neuro thorax center, onkologi- og laboratoriecenter samt et servicecenter.

Den nye organisation er et resultat af det arbejde, som sygehusledelsen på Aalborg Sygehus satte i gang i efteråret 2007. I første omgang skal de fire centerchefstillinger i de kliniske centre besættes.

Bladdøden truer »Helse« ;
> København

Bladet Helse er i betalingsstandsning, og ikke meget tyder på, at sundhedsmagasinet har en fremtid.

»Det skyldes primært, at bladets stiftere ikke har vist den store interesse for dets fremtid«, siger bestyrelsesformanden, regionsrådsmedlem i Midtjylland Ove Nørholm.

Han sigter hermed især til Amtsrådsforeningens arvtager, Danske Regioner, der jo lige som forløberen har en forpligtelse til sundhedsfremmende oplysning. En funktion, som Helses bestyrelse og formanden havde håbet på, at Helse skulle udfylde, men som det altså ikke lykkedes at få regionerne med på.

Ifølge Danske Regioners administrerende direktør Per Okkels har man faktisk gjort noget for Helse: »Vi har haft kontakt til samtlige regioner«, siger han. »Det har været op til dem at afgøre, om de vil bruge bladet eller ej. Den overvejende melding har været, at man ville bruge andre former«.

Per Okkels oplyser, at Danske Regioner ikke har planer om selv at udgive et sundhedsfremmende blad.

Helses bestyrelse byggede sit redningsforsøg på et koncept om at gøre Helse til amternes forebyggelsesblad. Forsøget strandede formentlig på, at de fem regioner hver især selv har ønsket at have hånd i hanke med informationsstrategien.

Helse har på det seneste været helt afhængig af sine annonceindtægter. Anderledes var det, dengang mange af landets amter og bl.a. Københavns Kommune aftog bladet i store mængder.

Også Apotekerforeningen var storaftager af bladet, der lå til gratis afbenyttelse på landets apoteker. For ti år siden var oplaget 310.000 eksemplarer, og læsertallet lå formentlig på den gode side af en million. Siden er oplaget styrtdykket, og de mange gratisaviser med langt lavere annoncepriser har opsuget en stor del af de annoncer, som i de seneste par år var blevet bladets eneste indtægtskilde og dermed afgørende for dets eksistens.

»Det er jo drønærgerligt for så godt et blad, at der ikke kan findes en løsning«, siger Ove Nørholm. »Vi har virkelig kæmpet«.

»Og vi forsøger fortsat at finde en løsning. Men hvis ikke det lykkes i løbet af et par uger, må vi sige, at løbet er kørt«.

En mulig redning kunne være at finde en pengestærk samarbejdspartner, f.eks. et pensions- eller forsikringsselskab. Der er dog ingen konkrete planer på bordet.

Det foreløbigt sidste nummer udkom i juli, blandt andet med et tema om unge pigers druk og anvisninger på, hvordan man får succes med rygestop. Måske symbolsk lokker forsiden med et interview med OL-bryderen Mark O. Madsen og den sigende overskrift: »Jeg har lært aldrig at give op«. Sandsynligvis bliver det netop, hvad »Helse« tvinges til at gøre.

»Helse« har siden 1955 givet danskerne gode råd om, hvordan man holder sig sund og lever længere. Nu er det tvivlsomt, om bladet selv vil overleve de næste par uger.

Velkommen til reception i Yngre Læger
> Yngre Læger

Forhandlingschef Lene Esbensen har været 25 år i Yngre Læger. Det fejrer vi ved en reception torsdag den 21. august 2008 kl. 14-16 i Domus Medica, Kristianiagade 12, København Ø. Vi håber, at rigtig mange vil være med til at markere dagen og gøre den festlig for Lene.