Ind- og udland

Udrensning i Yngre Lægers top

Først blev formanden væltet ved et mistillidsvotum. Men umiddelbart derefter valgte Yngre Lægers repræsentantskab at afstraffe bestyrelsen ved også erklære den sin mistillid.

Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Yngre Læger onsdag aften fik et dramatisk forløb. Efter en lang og pinefuld debat stemte et flertal for det mistillidsvotum til formand Mette Worsøe, som bestyrelsen havde opfordret til.

Derefter skulle tilliden til bestyrelsen under afstemning - og her faldt afgørelsen, som mindede om en afstraffelse. Præcis halvdelen af repræsentantskabet svarede »ja« til spørgsmålet, om man nærede mistillid til bestyrelsen. Og da to afstod fra at stemme, var der altså et lille flertal for at straffe bestyrelsen for at medvirke til at kaste Yngre Læger ud i en af sine alvorligste kriser.

Lintz afløser Worsøe

Under den forudgående debat havde udfaldet til det sidste været umuligt at forudsige. Der var forståelse for bestyrelsens utilfredshed med, at formanden i flere sager havde handlet for egenrådigt - ikke mindst med den omstridte uddannelsesaftale, hun indgik med sundhedsministeren.

Men de fleste indlæg rettede også en hård kritik mod bestyrelsen for ikke selv at have gjort nok for at løse problemet: »Jeg savner en troværdig redegørelse fra bestyrelsen. Vi er blevet sat i en helt urimelig situation«, lød et typisk argument.

Frustrationerne var åbenlyse over det ubehagelige valg, man var påtvunget: Kunne formanden og bestyrelsen ikke lige tage sig sammen og om ikke andet vente med opgøret, til OK08-forhandlingerne er afsluttet? Men dertil var situationen kommet for vidt, og man måtte til slut tage fat på afstemningen.

Da Mette Worsøes afgang var en kendsgerning, roste tidligere bestyrelsesmedlem Berit Handberg hende i en kort, bevæget tale for det store og dygtige arbejde, hun trods denne sommers kontroverser har lagt i Yngre Læger gennem ti år. Det kvitterede repræsentantskabet for med en langvarig, stående klapsalve.

Inden hun trak sig tilbage fra resten af mødet, havde Mette Worsøe selv nogle ord til forsamlingen, som hun sluttede med et håb om, at »alle de gode lægepolitikere vil stå sammen om at bringe denne forening tilbage til det gode niveau, som den og medlemmerne fortjener«.

Til at afløse formanden valgtes Lisbeth B. Lintz Christensen uden modkandidat. Hun er en erfaren YL-politiker og har tidligere været formand for Hovedstadens Reservelæger. Som formand for Overenskomst- og Aftaleudvalget (OAU) har hun mange års erfaringer fra overenskomstforhandlinger.Til næstformandsposten genvalgtes Stine Sloth.

Helt ny bestyrelse

Da der var udtrykt mistillid til den samlede bestyrelse, måtte næste punkt blive nyvalg.

Der var stillere til samtlige afgåede bestyrelsesmedlemmer samt en del nye. De gamle medlemmer trak sig dog, så kun et medlem endte med at genopstille. Der var således seks kandidater til de fem ledige bestyrelsesposter. De fem, som opnåede valg, var Thomas Pensbo Madsen, Mads Frellsen, Susanne Hartzen, Simon Serbian og Nikolaj Hoffmann Petersen. Det genopstillede medlem af den gamle bestyrelse opnåede ikke valg.

Opgøret var slut, på nær et afsluttende straffespark mod den politiske redaktør. Morten Charles var kommet under kritik for at tage bestyrelsens parti i striden med formanden - og det er ikke redaktørens rolle. »Redaktøren skal være repræsentantskabets vagthund og neutrale rapportør«, sagde forslagsstilleren, Claus Vinther, i sin begrundelse for at foreslå et mistillidsvotum. Et stort flertal fandt dog ingen grund til at udstrække mistilliden til Morten Charles.

Dagen efter repræsentantskabet havde Lisbeth Lintz allerede hænderne fulde af arbejdsopgaver - ikke mindst forberedelserne til de forestående overenskomstforhandlinger.

I en hurtig kommentar nåede hun dog at forklare, hvad formandsskiftet helt overordnet kommer til at betyde: »For det første en anden ledelsesstil i Yngre Læger og en anden arbejdsform i bestyrelsen og i forhold til repræsentantskabet«, siger Lisbeth Lintz.

Ifølge Lisbeth Lintz vil en »medinddragelse af repræsentantskabet« og »en kommunikerende bestyrelse« for fremtiden bidrage til, at der ikke igen opstår en krise, som flere repræsentantskabsmedlemmer omtalte som »den værste i vores historie«.

Polemik om pandemiplan fortsætter

> København

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) fastholder sin kritik af Sundhedsstyrelsens beredskab for pandemisk influenza, som den kommer til udtryk i instituttets eva-lueringsrapport »Beredskab for pandemisk influenza«. Forleden fastslog sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ikke finder, at der er belæg for at kritisere planen og derfor heller ingen grund til at sammenkalde forligspartierne bag beredskabet: »Det er min klare opfattelse, at rapporten fra DSI ikke har en sådan kvalitet, at der er grundlag for at betragte den som en sønderlemmende kritik af pandemiberedskabet«, skrev ministeren i et svar til folketingsmedlem Lene Hansen (S).

DSI er blevet kritiseret for i publikationen at hævde, at WHO anbefaler, at lageret af antivirale midler skal dække behandling af 25 procent af befolkningen. Det eneste punkt i kritikken, som DSI finder berettiget - sådan da. Man beklager at have anvendt ordet »anbefaler« men fastholder substansen, som set fra DSI's synspunkt, er at gøre opmærksom på en risiko for underforsyning af antivirale lægemidler.

Deter faldet ministeren (Sundhedsstyrelsen) for brystet, at DSI baserer sin evaluering på Sundheds-styrelsens Håndbog om Sundhedsberedskab fra 2005 og ikke inddrager Sundhedsstyrelsens endnu ikke offentliggjorte revision af Håndbogen fra 2005.

I et brev til Sundhedsstyrelsen skriver DSI: »Vi skal udarbejde en slags status quo på et givent tidspunkt, og på en eller anden måde er vi jo så nødt til at trække en streg i sandet«, hedder det i brevet, hvor DSI retorisk spørger, om man skulle have forholdt sig til et skriftligt materiale, som først nu »mere end en måned efter vores publicering er færdiggjort«.

Sproghæder til danske forskere

> København

Peter Gøtzsche, overlæge og leder af Det Nordiske Cochrane Center har sammen med Karsten Juhl Jørgensen, klinisk assistent og ph.d.-studerende ved Det Nordiske Cochrane Center modtaget en nyindstiftet international pris - Society of Medical Writers Academic Writing Award - for artiklen »Content of invitations for publicly funded screening mammography«. Artiklen blev sidste år publiceret i British Medical Journal (BMJ 2006;332:38-41).

Det er foreningen The Society of Medical Writers (SOMW), der har indstiftet prisen, som har til formål at initiere til større klarhed og elegance i videnskabelig litteratur. Videnskabelige artikler behøver ifølge foreningen ikke være kedelige for at leve op til prædikatet god videnskab.

I begrundelsen for valget af de to danske forskeres publikation hedder det bl.a., at artiklen har et stærkt budskab, og at den for læger er et oplagt eksempel på, »hvordan man kommunikerer med patienter«.

Prisen vil hvert år blive uddelt til forfatterne af en artikel, der er skrevet i et klart og elegant sp rog, og som yderligere har et troværdigt budskab. Yderligere er det et krav, at artiklen er publiceret i et af de engelskesprogede peer reviewed videnskabelige tidsskrifter.

Alkoholbehandling genstand for kritik

> København

En række af landets største behandlingsinstitutioner på alkoholområdet beklager i et brev til Folketingets sundheds- og socialudvalg, at der er for stor forskel på kvaliteten af alkoholbehandlingen rundt om i kommunerne. Og at der derfor bør sammensættes et centralt sæt kriterier for, hvordan behandling for alkoholisme defineres og udmøntes i praksis.

Kritikken går på, at kommunerne har for ringe kendskab til, hvad god alkoholbehandling er, og at for mange mindre behandlingssteder ikke besidder tilstrækkelig faglig kompetence.

»Det er kun rimeligt, at vi fra centralt hold får kigget på kvaliteten, så vi har fokus på indholdet af behandlingen og ikke kun på, om behandlingsgaran-tierne overholdes. Det går vi i gang med i efteråret,« lyder meldingen fra Tom Behnke (K) til Altinget.

Kvalitetskriterier gør det dog ikke alene, mener de fem institutioner. Der skal følge økonomiske midler med, og de skal fordeles efter, hvem der lever op til de opstillede kriterier. Således sikrer man, at pengene går til de rigtige. Brevskriverne frygter, at alkoholområdet bliver glemt i satspuljeforhandlingerne i efteråret - nu, hvor det er kommunerne, der har ansvaret for alkoholbehandlingen - og at midlerne derfor bør styres centralt.

To skridt frem og et tilbage

> København

Danskerne spiser sundere, ryger mindre og dyrker mere motion nu end tidligere - men: flere drikker for meget alkohol. Det fremgår af de seneste KRAM-tal fra Statens Institut for Folkesundhed. I forhold til 1994 var der således i 2005 en lidt større andel af danskere, der drikker mere alkohol end de anbefalede genstandsgrænser (fra 11-14 procent). Andelen er større blandt mænd end blandt kvinder og større blandt dem med lang uddannelse end dem med kort uddannelse.

Fra 2000-2005 er der blevet flere af os - 50 procent - der spiser frugt dagligt, og 18 procent undlader at smøre smør på brødet. Tallene bekræfter endvidere, at kvinder spiser sundere end mænd, og at de med lang uddannelse er sundere end dem med kort uddannelse.

Tredive procent af danskerne ryger dagligt, og der er flere dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder og flere blandt dem med kort uddannelse end dem med lang uddannelse.

I forhold til 1987 er der sket en stigning i andelen af danskere, der er moderat eller hård fysisk aktive i fritiden (fra 21 procent til 27 procent i 2005). Andelen, der er fysisk aktive, stiger med stigende antal års uddannelse.

Tjek dine data!

> Yngre Læger

I september 2007 er der valg til Yngre Lægers repræsentantskab. Står du forkert registreret i vores medlemssystem, kan du risikere at få en forkert stemmeseddel.

Brug derfor anledningen til at tjekke dine data. Log dig på www.laeger.dk og klik på »Mine data«.

Du kan også ringe til Lægeforeningens Medlems-registrering, tlf. 35 44 83 76 eller 35 44 83 78 og få lavet ændringerne.