Ind- og udland

Brugerens sundhedsvæsen i søgelyset

Det danske sundhedsvæsen skal ikke længere nøjes med at behandle patienter. I stedet skal det tage hånd om »brugere«. Det er kongstanken i en ny rapport, »Brugernes Sundhedsvæsen - Oplæg til en patientreform« udgivet af en lang række prominente sundhedsinteressenter fra f.eks. Patientforum over Danske Regioner til medicinalindustrien og koordineret af mediehuset Mandag Morgen.

Kodeord i rapporten er »forløb« - som er for dårlige i øjeblikket - »kommunikation« - som også er for dårlig - »brugerinddragelse« - som skal øges - og »omsorg« - som skal opgraderes, så den kommer på linje med de sædvanlige, mere målbare faktorer i definitionen af kvalitet. Læg dertil den lighed i sundhed, som det også halter med.

Rapporten er timet med regeringens nyligt startede debat om kvalitet i den offentlige sektor, og ret beset har sundhedsmiljøet hørt sangen før - med versene her hjælpsomt samlet i en elegi.

Chefredaktør Erik Rasmussen fra Mandag Morgen sagde da også ved præsentationen af rapporten i sidste uge, at ophavsmændene ønsker at undgå, at skriftet bliver »endnu en rapport på en hylde«. Derfor er der udvalgt seks områder, som forfatterne opfordrer til yderligere debat om:

For det første mangler der viden om brugernes behov. For det andet må der nytænkes om incitamentstrukturen, så den belønner begreber såsom det gode forløb samt omsorg og ikke blot produktivitet. For det tredje må der nye kompetencer til - f.eks. bedre kommunikationsfærdigheder blandt sundhedsfaglige. For det fjerde skal de pårørende inddrages. Det skal patienterne - for det femte - også selv. Og endelig - for det sjette - skal borgerne sikres lige adgang til ydelserne.

Det store, springende spørgsmål er naturligvis: Hvordan skal alt dette lykkes?

Rapporten indeholder selv enkelte konkrete forslag - f.eks. at en bruger, der er gået hen og blevet patient, udstyres med en behandlingsplan - en art »kontrakt« om, hvad der skal ske, og hvem der skal gøre hvad.

Repræsentanter for de organisationer, der står bag rapporten, havde yderligere udmeldinger på pressemødet.

Direktør for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, kom f.eks. med adskillige konkrete bud. Der mangler f.eks. tilbud om rehabilitering, når kræftpatienter afslutter deres egentlige behandling, sagde han, ligesom han foreslog et netværk - måske af frivillige fra patientforeningerne - som kunne træde til med bistand til patienten i den første svære tid, for »det værste tidspunkt er, når man får diagnosen«, som han sagde.

Ganske forfriskende kom formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Orla Hav (S), med en opsang, der ikke var stilet til leverandørerne i sundhedsvæsenet men til brugerne. De skal åbne munden og ikke forvente, at læger og andre, de møder i sundhedsvæsenet, er tankelæsere.

»Hvis man ikke kommer med ærlige meldinger, kommer man også hjem med uklare svar. Jeg håber, at patientorganisationerne kan være med til at opdrage patienterne her«, sagde han.

Det overordnede indtryk af såvel pressemødet som rapporten selv er et ønske om at få bredt sundhedsvæsenets perspektiv ud, så det bliver mindre mekanistisk og i højere grad tager de blødere værdier med. Ikke som et alternativ men som et supplement.

»Det psykiske og fysiske skal gå hånd i hånd. Succeskriteriet skal være holistisk«, som Erik Rasmussen sagde.

Koncentrationen om patienten - eller brugeren - falder i tråd med de indspil, som Lægeforeningen er kommet med til debatten om en kvalitetsreform.

»Det går lidt på samme melodi. Vi har fagligheden i behandlingen, kvalitetsudviklingen, forskningen - det sidste ben er, at vi helt anderledes aktivt får inddraget patienterne, så de selv kan håndtere deres behandling - når det er forsvarligt - og deltage i diskussionerne om selve sundhedsvæsenet, så man kan få inddraget deres viden«, siger formand Jens Winther Jensen.

Det står ikke i modsætning til lægestandens traditionelle fokus på faglighed.

»For eksempel er det helt korrekt, når rapporten lægger op til, at patienter skal have en individuel behandlingsplan. Det er også en måde at bringe fagligheden ind på - det er fagligt langt bedre med individuelt baserede planer end at udstede generelle ventetidsgarantier«, siger han.

Håbet for rapportens sponsorer er nu at sætte en debat i gang i løbet af de næste par måneder, hvorefter der skal afholdes en opsamlende konference for at skubbe yderligere på for at få de problemfelter, rapporten omhandler, gjort til genstand for debat, udvikling, forankring og ikke mindst handling.

Elektronisk indberetning af løn, legater, refusioner, mv.

> Lægeforeningen

Arbejdsgivere har underretningspligt over for SKAT om udbetalt løn, pension, etc. Dette gælder også Lægeforeningen, når vi udbetaler eller refunderer løn, honorarer, legater, diæter mv. til medlemmerne. For 2006 vil der i starten af januar 2007 skulle indberettes for ca. 6.500 personer.

Tidligere år har vi sendt en oplysningsseddel til hver enkelt ansat, legat-, diætmodtager, etc. Pligten til i papirform at underrette hver enkelt m.v. er imidlertid afskaffet. Alle kan nemlig se de indberettede beløb på SKATs hjemmeside vha. deres tastselvkode (står på forskudopgørelse, selvangivelser, e.l.) eller digital signatur.

Skulle enkelte modtagere ikke selv have adgang til internettet, kan oplysningerne bestilles hos SKAT (tlf. 70 10 10 70), der så sender dem på papir primo marts, dvs. inden selvangivelsen skal udfyldes. Herudover vil Lægeforeningens medarbejdere selvfølgelig besvare evt. spørgsmål om beløbets beregning.

Hver anden hospitalslæge er stresset

> København

Halvdelen af Danmarks hospitalslæger føler sig altid eller ofte stressede. Det viser en rundspørge, hvor DR Nyheder Research har fået svar fra hver fjerde af landets godt 12.000 hospitalslæger.

De 50 procent blandt hospitalslægerne, der føler sig stressede, skal holdes op imod, at gennemsnitligt ti procent af lønmodtagerne føler sig stressede.

Stressforsker på Statens Institut for Folkesundhed Naja Rod Nielsen er ikke overrasket over, at tallet blandt læger er så højt: »De arbejder med mennesker, som ofte er en af de største stressbelastninger, vi ser. Lægerne kommer jo i mange følelsesmæssige belastende situationer, som gør, at de bliver stressede«, udtaler Naja Rod Nielsen til DR Nyheder.

Ifølge undersøgelsen angiver 35 procent, at de altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer - for den generelle lønmodtager er gennemsnittet 15 procent. 57 procent af hospitalslægerne svarer, at de næsten aldrig/aldrig, sjældent eller sommetider har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde - for den generelle lønmodtager er gennemsnittet 16 procent. Og 57 procent svarer, at de næsten aldrig/aldrig, sjældent eller sommetider får støtte fra deres nærmeste overordnede - dette er »kun« tilfældet for 38 procent blandt de generelle lønmodtagere.

DR's rundspørge er udført i samarbejde med Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger.

Minister åben over for forsøg med generisk ordination

> København

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bedt Lægemiddelstyrelsen om at fremsende et økonomisk ove rslag over, hvad det vil koste at indføre generisk ordination i Danmark i såvel stor skala som i form af et mere begrænset forsøg.

Det oplyser han i et svar til De Radikales sundhedspolitiske ordfører, Charlotte Fischer, der har spurgt ministeren, om han vil tage initiativ til at indføre generisk ordination som en frivillig ordning i en overgangsperiode med henblik på at evaluere, om ordningen er egnet til at gøre obligatorisk, netop som Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udvalg om Medicintilskud anbefalede i sin betænkning fra maj 2004. Senest har Lægemiddelstyrelsen i rapporten »Generisk ordination - fordele og ulemper« - fra november 2006 hørt de vigtigste interessenter på medicinområdet og konstaterer, at »hovedparten ..., der er blevet hørt forud for udarbejdelsen af denne rapport, mener, at der vil være patientsikkerhedsmæssige fordele ved at indføre generisk ordination«. Bl.a. derfor undrer det Charlotte Fischer »stærkt«, at Lægemiddelstyrelsen når frem til ikke at anbefale et forsøg med frivillig generisk ordination.

I en udtalelse fra styrelsen til ministeren hedder det, at en væsentlig forudsætning for at opnå patientsikkerhedsmæssige fordele er, at der indføres skærpede krav til angivelsen af det generiske navn på lægemiddelpakningerne. Og sådanne skærpede krav kan næppe indføres under den gældende EU-regulering af området, vurderer styrelsen. Ellers fremhæver denne flere fordele ved generisk ordination - herunder, at en sådan vil skabe en bedre sammenhæng mellem medicinsk faglitteratur, lægens hverdag og receptudskrivning.

Charlotte Fischer har også spurgt ministeren, om andre europæiske lande, der har indført generisk ordination, har indført skærpede krav til angivelsen af det generiske navn på medicinpakningerne. Hertil oplyser Lægemiddelstyrelsen, at man ikke har kendskab til sådanne skærpede krav i de 14 europæiske lande, der har indført generisk ordination, men at styrelsen vil tage initiativ til at spørge dem.

Stamcellebanker meldt til Sundhedsstyrelsen

> København

Forbrugerrådet anmelder nu de tre danske stamcellebanker Copygene, Stemcare og Activisionlife til Sundhedsstyrelsen for »vildledende« og »urimeligt mangelfuld« markedsføring: »Man kan ikke stole på den måde, forskningen bliver fremstillet på. De skriver ikke fuldstændigt klart, at det her ikke finder anvendelse i særlig stort omfang endnu, og sandsynligheden måske er meget begrænset«, udtaler Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, om branchens markedsføring til DR Nyheder.

Forbrugerrådet mener, at firmaerne lokker forældre til at betale tusindvis af kroner for at få nedfrosset stamceller fra deres nyfødte barn.

»Det er lidt på samme måde, som hvis man sælger byggegrunde på Mars; det kan man måske også få folk til at købe, og det kan da være, at man får glæde af dem på et eller andet tidspunkt, men sandsynligheden er næppe stor«, siger leder af Rigshospitalets blodbank, Ebbe Dickmeiss til DR.

Embedslægeinstitutionerne integreret i Sundhedsstyrelsen

> København

Fra den 1. januar er embedslægeinstitutionerne blevet en del af Sundhedsstyrelsen, og de fem regionale embedslægeinstitutioner vil således på lige fod med kontorerne på Islands Brygge løse opgaver for styrelsen.

Embedslægernes opgaver er stort set uforandrede, men på enkelte områder sker der en ændret arbejdsdeling mellem den centrale enhed og de decentrale enheder. Desuden er en række nye opgaver på vej.

Fra den 1. januar skal embedslægeinstitutionerne opbevare og senere evt. videresende patientjournaler ved ophør af lægepraksis, når der ikke umiddelbart finder overdragelse sted til en ny læge. Ligesom embedslægerne skal til at føre tilsyn med kosmetiske klinikker.

Embedslægerne skal fortsat foretage ligsyn ved alle uventede dødsfald og føre tilsyn med læger, sygeplejersker og kiropraktorer, både når det drejer sig om problemer med egnethed på grund af sygdom eller misbrug, og når det drejer sig om problemer med kvaliteten af det faglige arbejde.

Ligesom de skal foretage plejehjemstilsyn og anmelde udbrud af diverse smitsomme sygdomme og fødevareforgiftninger.

Politisk skepsis over for sygeplejehotline

> København

Dansk Sygeplejeråds forslag om at oprette en hotline, hvor sygeplejersker døgnet rundt tager imod opkald fra borgerne om sundhed og sygdom, huer ikke hverken Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti eller De Radikale. Ifølge DSR skal forslaget ses som et supplement til og en aflastning for den eksisterende lægevagtordning.

»Jeg mener ikke, at tiden er inde til det på nuværende tidspunkt. Man skal desuden passe på ikke at slække på fagligheden. Det er lægernes job at diagnosticere - ikke sygeplejerskernes«, udtaler Socialdemokraternes sundhedspolitiske ordfører, Lone Møller til Politiken.

Også Dansk Folkeparti finder grund til at tøve: »Det er en dårlig ide at lave et nyt system i systemet. Det bør hellere være et samarbejde mellem læger og sygeplejersker. Disse omstruktureringer, som kommer med strukturreformen, skal tænkes med omtanke«, siger partiets sundhedsordfører Birthe Skaarup til avisen.

De Radikales ordfører, Charlotte Fischer, finder intentionerne gode men mener, at opgaven bør lægges ud i kommunernes sundhedscentre, hvor en tværfaglig gruppe af for eksempel psykologer, kiropraktorer, læger og sygeplejersker skal tage sig af borgernes opkald.

Nye bekendtgørelser for videreuddannelsesråd

> København

Sundhedsstyrelsen, Enhed for Uddannelse og Autorisation, har udsendt to nye bekendtgørelser for hhv. de regionale råd for lægers videreuddannelse samt det nationale råd for lægers videreuddannelse. Disse indeholder først og fremmest en række ændringer, som er en konsekvens af den nye kommunale struktur, og som bl.a. har betydning for sammensætningen af de regionale og det nationale råd for lægers videreuddannelse.

På det regionale plan opretholdes de hidtidige tre regionale videreuddannelsesråd, så hver videreuddannelsesregion fremover betjener to (sygehus)-regioner (bortset fra videreuddannelsesregion SYD, der alene betjener Region Syddanmark).

Med nedlæggelsen af de hidtil eksisterende amtslige videreuddannelsesudvalg overgår administrationen af turnusuddannelsen og uddannelsen i almen medicin til videreuddannelsesregionerne.