Ind- og udland

Aalborg går efter lægeskole

Aalborg Universitet ansøger næste år om at kunne oprette den læge-uddannelse, som universitetet i 2004 fik nej til. Naivt at tro, at endnu en lægeskole løser nordjysk lægemangel, mener Lægeforeningen.

Står det til Aalborg Universitet, vil det allerede i 2010 kunne byde velkommen til de første stud.med.-er. Engang i det nye år vil Akkrediteringsrådet således modtage en ansøgning fra universitetet og dermed skulle tage stilling til, om kvaliteten og behovet er til stede for en lægeuddannelse ved Aalborg Universitet.

Både Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Videnskabsministeriet har hidtil modsat sig universitetets ønske. I 2004 fik det nej til at blive det fjerde sted i landet, der uddanner læger. Ministeriet fandt ikke, at der var behov for endnu en lægeskole, ligesom man påpegede, at det mere var et problem at få uddannet speciallæger end cand.med.er.

I 2005 fik Aalborg Universitet et plaster på såret, idet det fik tilladelse til at udbyde en bachelor- og kandidatuddannelse i medicin med industriel specialisering.

Og nu er tiden så inde til - med rektors ord - at blive et »fuldt universitet«: »Der er en ekstrem mangel på læger i denne landsdel. Kapaciteten til at uddanne læger er til stede. Vi har et fuldt udbygget bachelorstudium med de nødvendige institutter osv., og vi har ingen problemer med at skaffe lægelige undervisere fra såvel ind- som udland. Og ja, det kan godt være, at det tager op til 15 år at uddanne en speciallæge, men: De sidder jo ikke på skolebænken i alle 15 år«, understreger Finn Kjærsdam.

Bachelordelen af uddannelsen i industriel medicin svarer ifølge rektor stort set til de første tre år af lægestudiet ved de øvrige medicinske fakulteter: »Dertil kommer, at vi med vores uddannelse i medicin med industriel specialisering ikke optimalt kan udnytte de potentialer for samarbejde, vi har inden for sundhedsteknologi og sundhedsinformatik. Områder, som er et nødvendigt supplement til den medicinske faglighed«, siger Finn Kjærsdam.

Gradueret begejstring

Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Michael Dall, advarer bl.a. mod rekrutteringstanken bag endnu en lægeskole: »Det er naivt at tro, at lægemanglen i Nordjylland løses ved at oprette endnu en lægeskole. Alle tal modsiger det argument, at læger, der uddannes i Nord, vil blive i Nord. De fleste af de læger, der uddannes på SDU, flytter væk fra området. Og det samme vil ske i Nordjylland«, forudser Michael Dall.

De nordjyske politikere er mere begejstrede: Under et møde i Nordjylland i mandags udtalte den i Nordjyllands Storkreds opstillede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ifølge Nordjyske Stiftstidende, at han fortsat vil arbejde på at sikre en lægeskole i Aalborg.

Det samme gælder Venstres og Enhedslistens sundhedsordførere, Birgitte Josefsen og Per Clausen, der bege er opstillet i Nordjylland.

»Der er behov for at øge optaget - der vil altid være brug for læger. Vi har allerede 2. dels-studiet, så det er på tide, at Aalborg Universitet får et helt lægestudium. Dertil kommer, at der altid vil være en større tilbøjelighed til at blive i det område, hvor man er uddannet«, siger Birgitte Josefsen og tilføjer: »Det kan ikke passe, at de to universiteter ikke kan finde en fælles løsning. Det kan man på de mellemlange uddannelser«.

Mens tidligere formand for Region Nordjylland, Orla Hav (S), markerede sig som en varm fortaler for en lægeskole i Aalborg, er hans efterfølger på posten, Ulla Astman (S), mere nuanceret: »Der er ingen tvivl om, at vores samarbejde med Aarhus Universitet har løftet Aalborg Sygehus [Aalborg Sygehus har siden 2003 været en del af Århus Universitetshospital, red.]. Ligesom der heller ikke er tvivl om, at Aalborg Universitet har en fantastisk undervisningsform og et stort potentiale. Jeg synes, at de to universiteter skulle sætte sig ned sammen og finde en løsning. Det kunne f.eks. være, at de er fælles om uddannelsen. Ingen siger jo, at alting fysisk skal foregå et bestemt sted igennem fem år«, siger Ulla Astman.

Det er ikke nødvendigvis nok, at Akkredite-ringsrådet imødekommer universitetets ansøgning. Videnskabsministeren kan - som der står i akkrediteringsloven - »stoppe godkendelsen af en uddannelse ud fra en samfundsøkonomisk vurdering mv.«

Psykiatrisk behandlings-garanti med store mangler

> København

Fra nytår får patienterne i børne- og ungdomspsy-kiatrien ret til undersøgelse og behandling inden for to måneder. Men hver femte patient får ikke glæde af det nye initiativ, skriver Altinget.dk. De patienter, som har brug for indlæggelse, vil fortsat have udsigt til lang ventetid, før de kan blive behandlet.

Ideen med behandlingsgarantien er, at de børn og unge, som ikke kan få tilbudt undersøgelse og behandling på et offentligt hospital inden for to måneder, kan henvises til private hospitaler. Problemet er, at private hospitaler stort set ikke udbyder psykiatrisk behandling, hvis det kræver indlæggelse. I øjeblikket eksisterer der kun ti døgnpladser i den private sektor til børn og unge med psykiatriske problemer, som kræver indlæggelse. Disse pladser er imidlertid alle optaget, og privathospitalerne kan derfor ikke tilbyde et alternativ til den offentlige psykiatri, skriver Altinget.dk.

En barriere for oprettelse af flere døgnpladser for indlæggelseskrævende kan være, at den eksisterende lovgivning ikke tager højde for anvendelse af tvang i privat regi. Hospitalet vil derfor være nødt til at tilkalde politiet, hver gang der opstår en situation, hvor patienten bliver farlig for sig selv og andre.

Dansk sundhedsvæsen næstbedst i Europa

> København

Kun Hollands sundhedsvæsen klarer sig bedre end Danmarks på den nye rangliste fra Health Consumer Powerhouse.

Det er fjerde gang, at den uafhængige organisation udsender en rangliste over 31 europæiske sundhedsvæsener, set fra forbrugernes synsvinkel. Ranglisten giver points på seks delområder - og på delområdet »Patientrettigheder og information og sundheds-it« opnår Danmark en førsteplads.

Den samlede andenplads er er stærk forbedring i forhold til 2006 og 2007, hvor Danmark endte på henholdsvis en 10. og en 9. plads.

»Ranglisten afspejler, at vi med en målrettet indsats på sundhedsområdet - blandt andet pakkeforløb på kræftområdet og mod til at investere i sundheds-it betaler sig i sidste ende«, siger formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, regionsrådsformand Ulla Astman (S).

»Vi har anbefalet andre lande at se på den danske internetportal Sundhed.dk, fordi vi mener, at den simpelthen er det bedste af det bedste«.

De øvrige delområder på ranglisten er »Ventetider, Behandlingsresultater, Offentlig dækning af sundhedsydelser, og Medicin«.

Forskere vil kortlægge hvad der sker hos lægen

> Århus

Hvad sker der hos lægen? Hvad fejler danskerne reelt, og hvad sker der med dem hos den alment praktiserende læge.

Selv om 85 procent af danskerne hvert år er i kontakt med deres læge, ved man faktisk ikke ret meget om, hvad der foregår.

Det skal der nu rådes bod på med den største danske undersøgelse nogen sinde.

Forskere ved Forskningsenheden for Almen Medicin på Aarhus Universitet vil derfor kortlægge, hvad der foregår hos samtlige 857 praktiserende læger i Region Midtjylland, oplyser DR Midt og Vest.

Lægerne har typisk op mod 50 patientkontakter pr. dag. Hver læge skal registrere alle henvendelser på en tilfældig dag i det næste år, og patienterne vil derefter modtage et spørgeskema, siger den ene af de to forskningsledere på projektet, seniorforsker Grete Moth.

Skejby skærper sikkerhed omkring MR-skannere

> København

Skejby Sygehus har skærpet sikkerheden omkring sine MR-skannere. Det sker efter en række næsten-uheld med de store magnetiske apparater, skriver Århus Stiftstidende. I et tilfælde gik det for alvor galt, men til alt held var »patienten« bare en bedøvet gris, der var anbragt i skanneren under et forskningsprojekt.

En ansat kom ind i rummet med et dropstativ, som med stor kraft blev trukket ind i skannerens magnetfelt. Det forvredne metal kvæstede forsøgsdyret alvorligt.

Derfor er sikkerheden nu øget, så alle, der har deres faste gang i afdelingen, må bære et synligt chipkort, der kan slå låsen fra. Døren er så åben i ti sekunder.

Alle andre må henvende sig til receptionen eller ringe på en telefon ved døren.

Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn

> Lægeforeningen

Ferieaftalen for regionerne er ændret, så ansatte kan kræve feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse.

Det vil dog kun være en fordel at bruge den nye mulighed, hvis man forventer at få udbetalt meget merarbejde og honorering for ekstra vagter hos sin hovedarbejdsgiver i det kommende år.

Ændringen træder i kraft fra optjeningsåret 2009 og dermed første gang for ferien, der afholdes i ferieåret den 1. maj 2010 til den 30. april 2011. Hvis du ønsker at gøre brug af muligheden for at få 12 pct. feriegodtgørelse frem for ferie med løn, skal du meddele det til din arbejdsgiver inden udgangen af december 2008.

Læs mere på www.laeger.dk

Læger outsourcer specialiseret juridisk rådgivning

> Foreningen af Speciallæger

Læger i Erhvervslivet og Foreningen af Speciallæger (FAS) udvider deres medlemmers adgang til service om ansættelsesvilkår og rettigheder i erhvervslivet. Gennem en aftale med et advokatfirma med speciale i privat ansættelse får danske læger, der er ansat i erhvervsvirksomheder, fremover hurtigere en kvalificeret rådgivning både før ansættelse, i jobbet og ved opsigelse.

FAS har indgået samarbejde med Elverdam Advokater, der er specialister i ansættelsesret og erhvervsforhold. Samarbejdet betyder, at rådgivningen af medlemmer af Læger i Erhvervslivet nu kan varetages af advokaterne gennem en visitationsordning hos FAS.

Læs mere på www.laeger.dk