Ind- og udland

Vi kan godt tåle at blive kigget i kortene

Helbredsafklarende team er ved at blive udbredt som et af de redskaber, kommunerne forsøger sig med i bestræbelserne på at få sygemeldte indvandrerkvinder på kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. Senest har Københavns Kommune trukket overskrifter, fordi kommunen med Odense Kommune som forbillede vil oprette en »helbredspatrulje«, der skal hjælpe kommunens knap 1.000 sygemeldte indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet.

Allerede i år bliver de første 100 langtidssygemeldte indvandrerkvinder indkaldt til samtaler hos teamet, der vil bestå af en læge, en psykolog og en jobkonsulent.

Selv om der i flere medier er brugt vendinger som, at sådanne team kan »annullere« kvindernes sygemeldinger, er de læger, Ugeskriftet har talt med, positive over for initiativet.

Jørgen Richard Hansen, formand for Lægeforeningens attestudvalg, hilser tiltag, der fremmer at langtidssyge kvinder helt eller delvist kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, velkommen.

Hvordan vil du have det med, at en sådan patrulje erklærede en person, som du for to måneder siden har ustedt en lægeerklæring til, rask nok til at arbejde?

»Det ville jeg blive glad for at høre. Vi udsteder jo ikke lægeerklæringer for, at folk skal kunne slippe for at arbejde. Jeg kunne have sygemeldt den pågældende på grund af smerter i lænderyggen. Men kommer der nogen og siger til min patient, at vi har et job, der ikke belaster den del af kroppen, er det da kun fint.

En lægeerklæring er ikke et evigt varende dokument og kun et delelement i forhold til den ressourceprofil, som de sociale myndigheder er forpligtet til at udarbejde. Andet end en lægeerklæring spiller ind for en persons arbejdsevne«, siger Jørgen Richard Hansen, der dog understreger: »Men det er klart, at sker dette dagen efter, at jeg har sygemeldt den pågældende, så ville det være at beklikke min lægelige faglighed«.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jacob Hougaard (S) afviser over for Berlingske Tidende, at helbredspatruljen oprettes på grund af en mistanke om snyd, og at man med initiativet vil beklikke troværdigheden af kvindernes lægeerklæringer: »Jeg kan ikke afvise, at der bliver snydt, eller at nogle spiller mere syge, end de i virkeligheden er. Men som udgangspunkt handler det om at få kvinderne i beskæftigelse på trods af en skavank«.

Praktiserende læger er også til rundbordssamtaler

Formanden for Praksisudvalget i Region Hovedsta-den, Bodil Johnsen, der kun har set forslaget omtalt i pressen, er umiddelbart positiv over for forslaget og ser gerne et bedre samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger: »Det er fint, at en læge vil blive en del af et sådant team. Men der er også mulighed for, at praktiserende læge både kan og vil stille op til et sådant tværfagligt møde - det er der faktisk mulighed for inden for overenskomstens rammer«, siger Bodil Johnsen, som erkender, at der er tale om en kompleks problematik: »Læger skal ikke være socialrådgivere, men det kommer vi let til, i og med at de kvinder, vi her taler om, ikke får den gammeldags socialrådgivning, som de i mange tilfælde har behov for. Derfor bestiller de tid hos deres læge, hvor de kan komme til inden for fem hverdage«, siger Bodil Johnsen, der har bedt om at få et møde med det kommunale lægelige udvalg.

Det er Odense Kommune, der har været primus motor i projekt »Helbredsafklarende team«. I 2005 igangsatte kommunen et pilotprojekt, hvor en praktiserende læge, en psykolog og en socialrådgiver afsatte to timer til en samtale med hver af de 20 sygemeldte indvandrerkvinder, der var udvalgt til projektet. Sytten af kvinderne blev efterfølgende raskmeldt. Odense har netop gjort ordningen permanent.

Tidligere formand for praksisudvalget i Fyns Amt, Ole Nørskov, havde da heller ingen betænkeligheder ved det fynske initiativ: »Jeg så det som et positivt og nytænkende initiativ. Vi skal kunne tåle at blive kigget i kortene«, mener Ole Nørskov.

Odense Kommunes integrationskoordinator, Bir-gitte Vinsten, afviser da også, at det har væres mistillid til kvindernes lægeerklæringer, der lå til grund for initiativet: »Formålet var, at kvinderne blev vurderet ud fra både en lægelig, socialfaglig og psykologisk vinkel, og at alle fagpersoner gennemlæste kvindernes sagsmapper fra ende til anden. Flere var sygemeldt, fordi der var sygdom i familien, og nogle af dem er i dag ansat som personlig hjælper i eget hjem«.

Integrationsministeren har ytret sig begejstret og opfordrer resten af landets kommuner til at se på ordningen. Foreløbig har bl.a. Greve og Aalborg Kommuner taget initiativ til lignende projekter.

ØVRIGE KORTNYT
Kampagne for dosisdispensering

> København

Ifølge Danmarks Apotekerforening bør flere læger vælge at lade deres patienter få dosispakket deres medicin på apoteket. Selv om ordningen blev indført for mere end fem år siden, er udbredelsen nemlig fortsat begrænset.

Dosisdispensering kan forhindre fejlmedicinering, spare udgifter til indlæggelser og give større tryghed i medicinering - særligt for ældre borgere, der dagligt behandles med mange forskellige lægemidler.

Det er ifølge Apotekterforeningen dokumenteret, at omkring 100.000 danskere kunne have glæde af dosisdispensering - men tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at det i første halvår af 2006 kun skete for blot 32.500 borgere. Der blev solgt 25,9 mio. DDD-pakkede lægemidler, hvilket svarer til knap to procent af det totale lægemiddelsalg i primærsektoren.

På den baggrund har apotekerforeningen sat sig som mål, at antallet af dosispatienter skal øges med 30 procent i 2007. Det skal bl.a. ske ved at kontakte de nye kommuner, der skal udbrede kendskabet over for lægerne.

Kommunernes Landsforening (KL) bakker op om målet i et nyt katalog med 20 idéer, der skal give bedre rammer for en sammenhængende service i den kommunale sektor. Her foreslår KL at gøre det obligatorisk for lægerne at anvende dosispakning over for stabilt medicinerede ældre.

En beregning fra Apotekerforeningen viser, at dosispakket medicin i syv ud af ti tilfælde er billigere end almindelig receptudleveret medicin. Alene på de ti medicingrupper med størst omsætning er der næsten otte mio. kroner sparet for borgere og samfund.

Flere stjerne-trængsler

> København

Afdelinger, som har fået få stjerner i det nye system sundhedskvalitet.dk fra Sundhedsministeriet og Sund-hedsstyrelsen, kan måske fatte håb. De første justeringer har allerede fundet sted, og flere er på vej.

For eksempel var Obstetrisk Afdeling ved Gentofte Hospital (som beskrevet i artiklen »Gennem stjerner til trængslerne« i Ugeskriftet nr. 48/2006, 4. december 2006) kun tildelt to stjerner som den eneste i landet, men fik sin tredje stjerne ved en justering, der blev lavet 19. december 2006. Samtidig mistede de obstetriske afdelinger ved Hvidovre Hospital, Odense Universitetshospital og Roskilde Sygehus hver en stjerne. I forbindelse med ændringerne modtog sygehusene en skrivelse fra Sundhedsstyrelsen. Det fremgår, at »vaginale fødsler uden indgreb« samt »andel planlagte kejsersnit« nu er taget ud af grundlaget for bedømmelsen. Det skyldes, at sygehusene registrerede forskelligt.

Om baggrunden forklarer projektleder Th omas Schiøler, Sundhedsstyrelsen, i en mail til Ugeskriftet:

»Registreringsvariationen skyldes mere konkret, at enkelte sygehuse foretog en registrering af komplikationer [behandlingskoder] frem for som diagnosekoder. Hverken vi eller DSOG's [Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi] indikatorgruppe var tidligere klar over denne praksis. Der er ikke nødvendigvis tale om egentlige fejl i registrering, men nok snarere uhensigtsmæssig registrering [i og med at den kun benyttes af få sygehuse]. Samlet set er følgerne af dette, at grundlaget for beregningen af behandlingskarakter for fødsler har ændret sig«.

Thomas Schiøler tilføjer: »Der er næppe tale om den sidste ændring i og med, at vi forventer, at både datagrundlag og beregningsgrundlag vil blive forbedret i forbindelse med vores videre samarbejde med DSOG.

Vær opmærksom på, at den opdatering, der fandt sted den 19. december, er af begrænset omfang, og der forventes større og mere omfattende opdateringer i løbet af 1. kvartal i år«.

morten.andersen@journalist.dk

Forskning får næring fra industrien

> Storbritannien

Forskning i ernæring er ofte finansieret af industrien, og i forhold til ikkeindustrisponsoreret forskning er disse artikler fire til otte gange så tilbøjelige til at favorisere de produkter, som er undersøgt. Det konkluderer en ny undersøgelse publiceret i PLoS Medicine.

Ifølge undersøgelsen influerer forskning i ernæring på de anbefalinger, som udformes af regeringer og statslige sundhedsorganisationer, ligesom anbefalingerne influerer på forbrugernes valg.

Ingen af de undersøgte interventionsudersøgelser, der var støttet af industrien, nåede frem til en konklusion, der var ugunstig for industrien.

I undersøgelsesperioden steg andelen af de forskere, der angav deres finansieringskilder samt inter-essekonflikter, fra cirka 50 til 80 procent, hvilket af undersøgelsens forfattere forklares med dels den stigende opmærksomhed, der er rejst om disse spørgsmål, dels en mere stringent policy på de enkelte videnskabelige tidsskrifter.

Sygeplejerske + overbygning = læge

> Aalborg

De nordjyske læger ryster på hovedet af et forslag om at lade sygeplejersker passe deres arbejde i yderområderne. Venstremedlem af Region Nordjylland, Marian Geller, har stillet forslag om, at højtuddannede sygeplejersker kan træde til i de af regionens områder, hvor der mangler praktiserende læger. Et forslag, der i bogstaveligste forstand bringer de nordjyske lægers sind i bevægelse.

Således udtaler formanden for regionens praktiserende læger, Eddie Nielsen, til DR Nordjylland: »Jeg har da sjældent grinet så meget, som da jeg hørte forslaget i radioen her til morgen. Forslaget er ikke sundhedsmæssigt forsvarligt. Vejen frem er at gøre mere for at få fat i de læger, der er behov for. Lykkes det ikke, skal vi fastholde de læger, vi har nu«, udtaler Eddie Nielsen.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er heller ikke begejstret for ideen.

Ifølge TV 2 frygter han, at der vil blive tale om »sundhedsfaglige dumpingtilbud«.

Praktiserende Lægers Organisation, PLO, er også betænkelig: »Det er illusion at tro, at en sygeplejerske med en grunduddannelse på 3 år og lidt supplerende uddannelse på et universitet, kan erstatte en praktiserende læge, der har et uddannelsesforløb på 12-13 år - inklusive universitetsuddannelsen og turnus på forskellige sygehusafdelinger.

En sygeplejerske er ikke uddannet til at diagnosticere og kan ikke lave en lægeundersøgelse, og derfor er det fatalt for patienterne, hvis hun eksempelvis overser allergiske sygdomme eller mere alvorlige ting som kræft.

Det kan vi ikke byde de patienter, som tilfældigvis bor i et område, hvor der vil være langt til lægen«, udtaler Michael Dupont, formand for PLO.

Atter vikarlæger på Læsø

> Læsø

Da fortsat ingen har søgt den ledige stilling som læge på Læsø, genoptages vikarlægeordningen blot et halvt år efter, at Nordjyllands Amt opsagde aftalen.

Ifølge ordningen modtager en læge 30.000 kroner for at afløse Læsøs enlige læge i en weekend. Dertil kommer fri bolig og transport oveni.

Amtet anså ordningen for at være så lukrativ, at det afholdt nogle fra at ansøge om den faste stilling. Ordningen genoptages ifølge DR Nordjylland for en periode på foreløbig tre måneder: »Det skal give os tid til at forhandle en løsning med lægerne, så Læsø kan få to læger permanent«, udtaler sektorchef i Region Nordjylland, Henrik Sprøgel.

Fokus på 30.000 danske mænds livsstil og sundhed

> København

Kræftens Bekæmpelse har igangsat en ny, stor videnskabelig undersøgelse, der skal finde mulige årsager til, hvorfor Danmark halter bagud i forhold til de andre europæiske lande, når vi taler om mænds middellevetid.

Derfor vil 30.000 mænd i alderen 18-45 år blive bedt om at besvare et spørgeskema med spørgsmål om blandt andet ryge-, alkohol- og seksualvaner.

Et af undersøgelsens andre fokusområder er de virusbetingede kræftsygdomme som for eksempel peniskræft, kræft i endetarmsåbningen samt visse former for hoved-hals-kræft.

Forskerne regner med at have indsamlet alle spørgeskemaer i løbet af sommeren i år. Om et års tid er de første resultater klar til offentliggørelse.

Undersøgelsen foretages af Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft i Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med medicinalfirmaet Merck Sharp & Dohme.

Er din OK o.k.?

> Yngre Læger

Nu er overenskomstforhandlingerne - OK 08 - skudt i gang. Yngre Lægers bestyrelse og Yngre Lægeråd over hele landet lægger ud med at invitere dig til debatmøde om de kommende overenskomstkrav.

Måske har du eller din kollega forslag til ændringer i overenskomsten eller en ide om helt nye krav - mød op, deltag i debatten og gør din indflydelse gældende.

Uanset om du arbejder på et sygehus eller i almen praksis, er det aktuelt for dig at deltage.

Log dig på Læger.dk og se en liste over alle møderne. Så kan du vælge lige præcis det møde, der passer dig bedst.