Ind- og udland

Lad os få en patientombudsmand

Af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Lægeforeningen foreslår, at Danmark indfører en patientombudsmand, som skal tage sig af eventuelle klager fra landets patienter om fejl og mangler af en type, som de i dag i realiteten ikke har mulighed for at klage over. Nemlig de såkaldte systemfejl - altså dårlig kvalitet i behandlingen, der ikke kan henføres til enkeltstående læger, sygeplejersker eller andet personale.

Det kan f.eks. være dårlig sammenhæng mellem almen praksis, sygehusophold og efterfølgende genoptræning.

Forslaget indgår i det debatoplæg, som Lægefore-ningen har udfærdiget i forbindelse med regeringens nyligt lancerede kvalitetsreform. For at få inddraget så mange som muligt tager arbejdet udgangspunkt i en række debatmøder, og Lægeforeningen er blevet indbudt til det første - den 30. november - som skal handle om »frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar«, og som styres af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Lægeforeningen har set invitationen som en mulighed for at sætte patienten i fokus som del af, hvad debatoplægget kalder »det lærende sundhedsvæsen«.

Patienten skal ikke blot have rettigheder - f.eks. til hurtig og god behandling i henhold til vedtagne standarder - men også optimale muligheder for at kontrollere, at de overholdes, og ikke mindst adgang til at få klager behandlet på en måde, så »systemet« lærer af fejlene.

»At inddrage patienternes erfaringer er efter vores mening et manglende element i sundhedsvæsenet«, siger formand for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen.

»I vores oplæg ligger også en systematisering af indberetningerne af patienternes erfaringer. Og det skal tænkes sammen med det allerede eksisterende system for indberetning af utilsigtede hændelser og et nyt klagesystem. Det skal jo gerne komme alle til gavn, at patienter bruger tid og kræfter på at komme med kritik«, siger han.

Ingen brugerbetaling

Kvalitetsreformen handler selvsagt ikke kun om sundhedsvæsenet men den offentlige sektor i det hele taget, og baggrunden er den velkendte mangesidede knibtang mellem øgede forventninger til offentlig service fra borgernes side, den demografiske udvikling, nye teknologiske muligheder og større besvær med at betale regningen, fordi mange forlader arbejdsmarkedet de kommende år.

»Den offentlige service skal derfor hele tiden tilpasse sig nye krav og udnytte nye muligheder for at løse opgaverne bedre. Det er ikke nok med mere af det samme«, som der står i regeringens debatpjece om reformen.

Men allerede inden debatten er kommet ordentligt i gang, er et af de elementer, der ifølge pjecen selv kunne være et bidrag til en løsning, blevet skudt ned. Oven i købet af statsministeren selv.

Pjecen rejser spørgsmålet om øget brugerbetaling. Men i stil med det, der skete, da Velfærdskommis-sionen i sin tid kom med sin rapport, der indeholdt et mindre kapitel om øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet, blev emnet også denne gang lagt død med det samme.

»Brugerbetaling er ikke og bliver ikke en del af en kvalitetsreform«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på Venstres landsmøde for nylig.Også selv om et lille flertal af de delegerede faktisk stemte for en ændring til partiets principprogram, som åbnede for muligheden for at indføre brugerbetaling for at gå til sin praktiserende læge. En udvikling, der kunne tyde på, at begrebet måske vil dukke op igen.

Årsagen til statsministerens afvisning af ideen for nuværende skal formodentlig ikke findes så meget i ideologisk modstand men i de seneste meningsmålinger, der tyder på, at oppositionen vinder frem - ikke mindst når der snakkes om velfærd.

Uanset årsagen falder de ændrede signaler fra regeringens side i god jord hos Lægeforeningen, som har meget lidt godt at sige om brugerbetaling. Men foreningen erkender også, at det bliver svært slet ikke at forholde sig til klemmen mellem det øgede pres på sundhedsvæsenet og de knappe ressourcer.

»Det kommer vi til at diskutere. Men jeg tror faktisk ikke, at brugerbetaling kun handler om at skaffe flere penge men også om at få mere styr på efterspørgslen«, siger Jens Winther Jensen.

»Og her har vi nogle gode bud på andre, mere retfærdige og lige måder at håndtere efterspørgslen på - f.eks. gennem lægelig visitation, som vi netop har foreslået udbredt til hele akutsektoren«, siger han.

»På den måde kan vi sikre, at patienten får behandling på det rette sted«.

Til Peru med Ugeskrift for Læger
> Ugeskrift for Læger

Der er stadig fire ledige pladser på denne afgang nummer 2 den 24. februar-9. marts 2007.

Oplev hovedstaden Lima, inka-mesterværket Machu Picchu, byen Cuzco, Titicaca-søen og aflæg besøg på hospitaler samt private og offentlige klinikker.

Rejsen bestilles hos Albatros Travel på telefon 36 98 00 00. Oplys rejsekode LR UL3.

Udførligt dag til dag-program findes på www.ugeskriftet.dk - skriv Peru i søgefeltet.

Rygeforbud efter laveste fællesnævners princip
> København

Rygere på såvel private som offentlige arbejdspladser må fremover skodde cigaretterne, hvis de ikke har eget kontor eller adgang til et rygerum. Det er hovedresultatet af en netop indgået treårig aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier på nær De Radikale.

»Vi har bøjet os for det argument, at en arbejdsplads er en arbejdsplads, og det er nok lige galt at ryge på den, uanset om man får sin løn fra kommunen eller et privat firma«, udtaler Lars Løkke Rasmussen til Berlingske Tidende.

De Radikale mener, at der er tale om et rygeforbud, der er »gennemhullet på kryds og tværs«: Resultatet er, at man på arbejdspladser kan ryge i næsten alle hjørner af en bygning. Der kan både laves rygerum, man kan installere rygekabiner, og man kan ryge på enkeltmandskontorer. Det er slet ikke godt nok i betragtning af, at rygning er suverænt den største dræber i Danmark«, udtaler De Radikales sundhedsordfører, Charlotte Fischer, til avisen.

Formand for Kræftens Bekæmpelse, professor Frede Olesen, udtrykker sig da også i en behersket begejstret tone: »Det er noget juks, at det bliver tilladt at ryge på enkeltmandskontorer, og at man må indrette rygerum og rygebokse. At tro, at røgen ikke siver ud og generer, er og bliver en illusion«, siger Frede Olesen til Cancer.dk

Blandt undtagelserne fra rygeforbuddet er små værtshuse under 40 m2 - her må der fortsat gerne ryges. Restauranter bliver som hovedregel røgfri, men de må gerne indrette separate lokaler, hvor der må ryges: »Det dur ikke. Det er tjenerne, der er allermest udsat for passiv rygning. Det samme gælder det rengøringspersonale, som skal gøre rent i alle de rum og kontorer, hvor der ryges. Deres risiko for at dø af passiv rygning er ikke flyttet en millimeter«, siger Frede Olesen.

Aftalen sikrer til gengæld, at det bliver muligt for forældre at vælge en rygende dagplejer fra.

Flere fødeafdelinger i fare for lukning
> København

Fødslerne i hovedstadsregionen bør samles på få store afdelinger med adgang til specialistbehandling, hvis der opstår ko mplikationer under og efter fødslen.

Det er ifølge Berlingske Tidende perspektivet i et kontroversielt udspil fra en ekspertgruppe, som anbefaler at lukke op imod halvdelen af de otte fødeafdelinger på hospitalerne i Region Hovedstaden og samle fødslerne på blot tre til fem afdelinger: »Til enhver moderne fødeafdeling bør der være knyttet en neonatalafdeling, som kan træde til, hvis der opstår problemer. Det vil være den bedst mulige service til de fødende og sikre en god faglig standard«, udtaler lægelig direktør Steen Werner Hansen, der er formand for det sundhedsfaglige råd inden for gynækologi og obstetrik, som er nedsat for at rådgive politikerne i Region Hovedstaden til avisen.

Ifølge rådet bør der være et befolkningsunderlag på 350.000-500.000 samt minimum 4.000 fødsler årligt for at oppebære en »bæredygtig og fremtidssikret« såkaldt hovedfunktion inden for specialet. Desuden skal en fødeafdeling ligge på et hospital med en neo-natalafdeling, som også stiller krav til et stort befolkningsunderlag. I dag er det kun H:S Hvidovre Hospital, der lever op til kravet om både en neonatalafdeling og mindst 4.000 fødsler. Der er også neonatalafdelinger på H:S Rigshospitalet, Amtssygehuset i Glostrup og Hillerød Sygehus.

Politikerne i Region Hovedstaden skal til maj afgøre antallet af fødeafdelinger som en del af den samlede vedtagelse af sygehusplanen for regionen.

Kronisk syge lever usundt
> Århus

Mange kronisk syge har en væsentligt mere usund livsstil end befolkningen som helhed. Det dokumenterer en ny omfattende undersøgelse af sundheden i Region Midtjylland.

En række af de kroniske sygdomme er delvist betinget af livsstil og forværres af usunde vaner. Al-ligevel viser undersøgelsen, at mange kronisk syge motionerer mindre, spiser mere usundt, er overvægtige, ryger eller drikker. F.eks. ryger 54 procent af patienterne med kronisk bronkitis eller rygerlunger, færre end 38 procent med hjerte-kar-sygdomme motionerer regelmæssigt mod 47 procent blandt den raske befolkning, og sukkersygepatienter er væsentligt mere overvægtige end gennemsnittet af befolkningen. 37 procent er således moderat overvægtige, mens 33 procent er svært overvægtige.

Sundhedsundersøgelsen er designet, så der kan udarbejdes en sundhedsprofil for den enkelte kommune. Men det generelle billede er, at forskelle i livsstil og forekomsten af kroniske sygdomme kommunerne imellem er overraskende små. Til gengæld dokumenterer undersøgelsen, at der er en markant social ulighed i såvel forekomsten af kroniske sygdomme som borgernes livsstil og evne til at omsætte sundhedsbudskaber i praksis.

I løbet af 2007 følges op med tværgående tematiske analyser om f.eks. stress, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, genoptræning og vold. De enkelte kommuner får desuden tilbud om supplerende analyser skræddersyet til deres behov.

Læs den første rapport fra Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse på: www.folkesundhed-midt.dk