Ind- og udland

Overenskomster på plads

FAS og Yngre Læger har indgået overenskomstaftaler, der giver mere i løn.

FAS og modparten - RTLN, Regionernes Lønnings- og Takstnævn - er blevet enige om en ny overenskomst. Overenskomsten er indgået inden for en samlet ramme til fordeling over de næste tre år på 12,8 procent. Denne ramme er aftalt i KTO-forliget på regionernes område. De generelle lønstigninger til alle er på 7,93 procent. Hovedparten af den generelle regulering sker det første år i overenskomstperioden og er på 5,71 procent for alle.

Udover disse generelle stigninger er der på overlægeområdet aftalt et tillæg, der for de ledende overlæger betyder en stigning på 20.000 kr. om året og til de øvrige overlæger er der 5.800 kroner mere om året.

Derudover er der forhandlet en lokallønspulje. Den forhandling er resulteret i, at ledende overlæger og cheflæger har fået afsat 2.5% af midlerne i forlodsfinansiering i næste overenskomstperiode ved det lokale forhandlingsbord. Halvdelen i 09 og næste halvdel i 10. De øvrige overlæger har fået afsat 1,6 procent i perioden.

Formanden for FAS, Poul Jaszczak er tilfreds med resultatet.

»Vi ville gerne have haft 15 procent i stigning, men det var ikke muligt. Men de 12,8 procent er et godt løft og det er lønmæssigt og økonomisk den bedste aftale, vi har fået i mange år,« siger Poul Jaszczak.

Han har denne forklaring på, at de ledende overlægers løn er prioriteret højere:

»Ved de tidligere overenskomstforhandlinger har der været fokus på de øvrige overlægers løn. Derfor var vi enige om, at nu skulle de ledende overlæger med på vognen. Der var desuden også et ønske fra arbejdsgiversiden, at de skulle have et løft. Der ligger jo en signalværdi i at markere et fokus på ledelsen på store offentlige arbejdspladser. Og så giver man en anerkendelse til dem i form af løntillæg.«

Er de offentlige speciallægelønninger nu ved at være konkurrencedygtige med de privates, sådan som nogle medier har antydet?

»Jeg har godt set den meget interessante overskrift, der påstod det. Men der er de ikke, alene af den grund at overlæger i det offentlige slæber lønnen hjem på vagter. Og i det private har de ingen vagter. Med andre ord, hvis man trækker vagthonoreringen i de offentlige lønninger fra, så er der stadig et stykke til lønningerne i det private.«

Ny vagtform

I den nye overenskomst er der dukket en ny type vagt op, som kaldes delvagt. Det er en halv vagt, som afdelinger, der i forvejen har speciallæger i døgnvagt kan anvende.

En delvagt går fra dagtjenesten stopper - typisk kl. 15 eller 15.30 til senest kl. 21. Delvagten får ikke et vagtværelse og skal ifølge overenskomsten tage sig af vagtarbejde, det vil sige forefaldende og akutte ting. Men ikke planlagte operationer og ambulatorievirksomhed.

Formanden for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, er meget tilfreds med den nye vagttype:

»Den betyder meget for arbejdsmiljøet. Vi ved fra undersøgelser, at der kommer mange patienter ind sidst på eftermiddagen og først på aftenen, derfor er vagterne ofte hårdt belastede i det tidsrum. Nu bliver der mulighed for en dubleringsvagt, som kan aflaste vagten, som ikke længere skal stå i en situation og føle sig tvunget til at prioritere mellem to dødssyge patienter,« siger han.

Mer i løn til Yngre Læger

Yngre Læger forlod forhandlingsbordet med ønsket om mere i løn opfyldt. Der er grundlønsstigninger over hele linien, mest til afdelingslæger, som får godt 5.000 kr. mere om måneden i løbet af den treårige overenskomstperiode. Til reservelæger og 1. reservelæger er der lidt mindre lønstigninger.

Udover KTO-forligets lønstigning på 12,8 procent har Yngre Læger forhandlet sig frem til en forhøjelse af det særlige ferietillæg på 0,45 procent.

»Jeg er tilfreds med resultatet. Især er jeg glad for forhøjelsen af ferietillægget. Det giver en ekstraordinær lønstigning i forhold til det private arbejdsmarked,« siger Yngre Lægers formand, Lisbeth Lintz-Christensen.

Lokallønnen har været Yngre Lægers problembarn, fordi de videreuddannelsessøgende læger kun er ude på de enkelte afdelinger i en relativt kort periode.

Den nye overenskomst indeholder en helt speciel ny lønmodel for reservelæger og 1. reservelæger, hvorefter en del af lokalmidlerne udbetales automatisk som et tillæg, uden yderligere forhandling. Helt nøjagtig udbetales 0,6 procent af lønsummen, der er afsat til formålet, som automatisk tillæg.

»Dermed kommer lokallønspujlen helt ned på 1,0 procent til de uddannelsessøgende. Det er helt exceptionelt,« siger Lisbeth Lintz-Christensen.

Det har hidtil været problematisk for de yngre læger overhovedet at få del i lokallønnen, fordi de som led i uddannelsen har hyppigt jobskifte. Den nye overenskomsten indeholder redskaber til at gøre det nemmere for uddannelsesøgende læger at få adgang til lokalløn.

Den såkaldte vagtparagraf er strammet op. Stramningen indebærer, at hvis der er for høj belastning på en vagt, og det udgør et problem for arbejdsmiljøet, skal der sættes ind. Problemerne skal afdækkes, og de skal forebygges og afhjælpes. Tidligere skulle der eventuelt skulle tages initiativer. Nu skal der tages initiativer.

Detaljerne står på www.laeger.dk

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Yngre Læger

> Yngre Læger

Yngre Læger holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag den 26. marts 2008 kl. 10.00-15.00 i København. På dagsordenen er stillingtagen til resultatet af OK 08. Repræsentantskabet får særskilt indkaldelse, og du kan læse om resultatet af overenskomstforhandlingerne på forrige side i dette nummer af Ugeskriftet og på www.laeger.dk.

Selv baryler har krav på en fair trial

> København

Vær forsigtig med at fælde domme alene på det grundlag, som et dokumentarprogram i bedste sendetid præsenterer.

Sådan lyder reaktionen fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen ovenpå DR1-dokumentaren »Læger på flugt«, der forleden beskrev, hvordan læger og tandlæger med mange klager i et land tilsyneladende kan flytte til et andet land og starte forfra.

Der var ifølge ministeren tale om nogle få udvalgte sundhedspersoner og om myndighedernes reaktion i enkeltstående sager, som ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af indretningen af de »faglige individtilsyn i sundhedsvæsenet«.

Ministeren anerkender, at der var tale om »dybt ulykkelige hændelser«.

Men selv »baryler, for det er jo nogle banditter«, der laver dårligt medicinsk og tandlægemæssigt håndværk, har ifølge ministeren krav på en fair trial.

»Vi skal bare passe på, at vi i vores iver efter, at Danmarks Radio ikke skal kunne lave sådan et dokumentarprogram en gang til, begynder at fjerne helt naturlige retsikkerhedsmekanismer for mennesker, der er involveret i en proces«, sagde Jakob Axel Nielsen fra Folketingets talerstol.

Bred støtte til lukningstruet råd

> København

Regeringens forslag om at sammenlægge Motions- og Ernæringsrådet og Det Nationale Råd for Folkesundhed til et nyt nationalt forebyggelsesråd har vakt harme hos en bred kreds af organisationer og aktører. Motions- og Ernæringsrådets opgave i forhold til at styrke den videnskabelige indsats på motions- og ernæringsområdet videreføres nemlig ikke i det nye råd, idet Det Nationale Forebyggelsesråd efter forslaget fortrinsvis skal bidrage til at styrke fagligheden i den offentlige debat om forebyggelse og sundhedsfremme.

Lægeforeningen finder det positivt, at man søger at koordinere rådgivningen vedrørende forebyggelse, men finder det beklageligt, at de opgaver, som Motions- og Ernæringsrådet tidligere har beskæftiget sig med - herunder at styrke den videnskabelige indsats og udarbejde rapporter og redegørelser - ikke skal videreføres:

»Der er behov for en uafhængig aktør, der producerer vidensbaseret information om mad og motion, og som kan spille en aktiv rolle i afdækningen af fedmeproblemet og være forslagsstiller i kampen mod fedmeepidemien«, fremgår det af Lægeforeningens høringssvar.

Statens Institut for Folkesundhed hæfter sig ved, at ministre og ledende politikere fra kommunerne har understreget behovet for en evidensbaseret forebyggelsesindsats:

»Det er derfor uacceptabelt, at der nu foreligger et lovforslag, der svækker eller udelukker et nationalt råds indsats på dette område«.

Ifølge Forbrugerrådet betyder forslaget, at »rådet i højere grad bliver politisk styret, og det mister dermed uafhængighed«. Forbrugerrådet mener, at det er helt centralt for ernæringsdebatten i Danmark, at der er aktører som kan bidrage med viden af høj videnskabelig værdi.

Vi skal værne om den kliniske forskning

> København

På landets sygehuse skal der gives mere plads til klinisk forskning i dagligdagen. Det mener Lægemiddel-industriforeningen Lif, der efterlyser en national strategi for den sundhedsvidenskabelige forskning. En strategi, der skal sikre, at den markante ressourcetilførsel til grundforskningen omsættes til flere forskningsresultater.

Baggrunden for, at Lif slår et ekstra slag for den kliniske forskning er, at finanslovsforhandlingerne netop har sikret, at der afsættes yderligere tre milliarder kroner til Danmarks Grundforskningsfond. Det er godt og nødvendigt for grundforskningen. Men den kan ikke stå alene. Imidlertid er Danmark »desværre godt på vej til at sætte den kliniske forskning over styr«: »Situationen er den, at omfanget af den kliniske forskning her i landet er stagneret, fordi forskningsvilkårene i det offentlige sundhedsvæsen er forringet de senere år. Når sundhedsvæsenets effektivitet alene bliver bedømt på de områder, hvor der på kort sigt kan ses resultater, som for eksempel ventetider og indlæggelsestid, nedprioriteres forskningen, fordi dens bidrag er mere langsigtet og sjældent kan måles i konkrete størrelser. På hospitalerne rettes ledelsens fokus og de økonomiske midler mod kortsigtet opfyldelse af politiske garantier, og læger og sygeplejersker har så travlt med de konkrete behandlings- og diagnostikopgaver, at de mangler tid og overskud til forskning og udvikling«, mener Lif.

Nej til opgaveglidning ved børneundersøgelser

> København

Socialdemokraterne tvivler og Dansk Folkeparti siger sammen med SF nej til at støtte et forslag om at lade efteruddannede sundhedsplejersker overtage de to lovpligtige børneundersøgelser af børn i de kommuner, hvor det er svært at skaffe læger.

Meldinger, der hilses velkomment af Foreningen af Kommunalt ansatte Læger.

»Vi står i en situation, hvor HPV-vaccine til 12-årige netop er blevet vedtaget. Ikke mindst af hensyn til at få vaccineret alle synes det oplagt at vaccinere pigerne på skolerne samt knytte det til en ekstra lægeundersøgelse af alle 12-årige piger og drenge, hvor vi samtidig kan fokusere på prævention og ikke mindst sund livsstil. En del af de børn, der har allermest brug for denne rådgivning, er netop dem, der ikke finder vej til egen læge sammen med deres forældre, og for denne gruppe har vi et særligt ansvar«, udtaler Vibeke Manniche, forkvinde for Foreningen af Kommunalt ansatte Læger (FAKL).

Ifølge en rundspørge fra 2004 havde en tredjedel af kommunerne ikke undersøgt skolebørnene, som de skulle, fordi det ikke var muligt at skaffe læger. Den seneste undersøgelse viser, at hver femte kommune står uden læge.

Unge kvinder opfordres til selv at betale vaccine

> København

Piger og kvinder mellem 16 og 26 år bør overveje selv at betale for vaccination mod livmoderhalskræft. Det mener Kræftens Bekæmpelse, efter at der er indgået et politisk forlig, der sikrer penge til, at 12- til 15-årige piger får tilbudt vaccinen gratis - som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Men for at gøre dette så effektivt som muligt burde alle kvinder op til 26 år blive vaccineret mod sygdommen, mener Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen. Hvis gruppen af de kvinder i denne aldersgruppe også havde fået tilbud om gratis vaccination mod livmoderhalskræft, vil flere end 500 kvinder ifølge Kræftens Bekæmpelses beregninger undgå at dø af sygdommen, og tusinder af kvinder undgå at få foretaget et keglesnit.

Hjælp til kriseramte medlemmer

> Foreningen af Speciallæger

I forbindelse med sekretariatets håndtering af personsager, som omhandler alvorlige samarbejdsproblemer og/eller afskedigelse, vurderes det, at nogle medlemmer i sådanne situationer kan have brug for personlig støtte og hjælp til at håndtere denne oplevelse - ud over hvad man i sekretariatet kan tilbyde.

I andre AC-organisationer er der erfaringer med, at sekretariatet kan visitere kriseramte medlemmer til en sådan bistand i forbindelse med krise i tilknytning til arbejdslivet. Bestyrelsen blev orienteret om en ordning der anvendes i DJØF og godkendte, at der etableres mulighed for, at sekretariatet kan visitere medlemmer til erhvervspsykolog.

Bestyrelsen ønskede at effekten af ordningen - efter en passende tid - blev evalueret.

Læs hele nyhedsbrevet på www.laeger.dk