Ind- og udland

Frikendt efter 14 år

Da Højesteret forleden afsagde dom i en sag om mulig fejlbehandling, der siden 1992 har verseret ved først Patientklagenævnet, Patientforsikringen, Patientskadeankenævnet og Østre Landsret, blev der sat punktum i en historisk langvarig sag. De to indklagede læger, overlæge, dr.med. Cai Frimodt-Møller, og professor, dr.med. Gunnar Lose, kunne efter disse mange år - hvor sagen havde antaget såvel en ekstra arbejdsmæssig som en mental byrde - drage et lettelsens suk, da Højesteret som et ekko af alle tidligere instanser udtalte, at der ikke var grundlag for at fastslå, at lægerne havde påført en kvinde fysiske skader.

Kvinden havde indklaget såvel Københavns Amt som Patientskadeankenævnet på baggrund af en undersøgelse, der blev foretaget på Amtssygehuset i Gentofte helt tilbage i 1992, hvor hun var indlagt med smerter i blæren. Der blev taget biopsier fra blæren, og efterfølgende blev der af flere omgange foretaget elektrokoagulation. Kvinden klagede over behandlingen, idet hun mente, at blæren var blevet perforeret ved undersøgelsen og behandlingen.

Senere samme år blev hun indlagt på Amtssygehuset i Glostrup, hvor der blev gennemført en laparoskopi. Patienten klagede også over denne behandling, idet hun mente, at der ved luftindblæsningen - umiddelbart før laparoskopien blev foretaget - fejlagtig var pustet kuldioxid ind mellem bughinden og bugvæggen, hvorved bughinden blev revet/flået af bugvæggen.

At sagen har været særdeles omfattende, ses bl.a. af, at dens sagsakter fylder adskillige hyldemetre, og at Retslægerådet til brug for Landsrettens og Højesterets behandling af sagen har måttet besvare over 60 spørgsmål.

Ifølge Gunnar Lose og Cai Frimodt-Møller er sagens langstrakthed ikke et eksempel på et ineffektivt klagesystem. Snarere vidner den om en uheldig kombination af dels en ressourcestærk patient med et stort forbrug af læger, og dels at nogle få »usaglige læger har udtalt sig uden at søge indsigt i sagens kendsgerninger«: »Blandt de mange læger - over 100 i alt - der har udtalt sig i denne sag, er der desværre nogle få, der har undladt at sætte sig ind i de simple og ligetil kendsgerninger, hvad angår sygdomsforløbet, for i stedet at udtale sig vidtløftigt på en måde, der strider mod almindelig sund fornuft og erfaring«, pointerer Gunnar Lose.

Kafkaske dimensioner

Sagen blev i sommeren 2005 beskrevet i Forbrugerrådets blad Tænk, umiddelbart inden sagen var berammet for Højesteret første gang. Her optrådte kvinden samt læger - der støtter hende i, at der er begået fejl - som eneste kilder. Over for Tænk understreger folketingsmedlem for Venstre, embedslæge Preben Rudiengaard, at han ikke er gået ind i »den lægefaglige del«, men - fastslår han: »Man kom til at perforere blæren, uden at man var opmærksom på det - man vil ikke indrømme det. Jeg oplever, at systemerne dækker over hinanden, og selv superspecialisterne i Retslægerådet ser ikke objektivt på sagen«.

Hertil siger Gunnar Lose: »Der er jo en kæmpe diskrepans i hans udsagn, idet han er oppe imod alle de instanser, der har udtalt sig i sagen - Patientklagenævnet, Østre Landsret - alle, som, modsat ham, har sat sig ind i alle sagens akter. På hvilken baggrund udtaler hans sig? Med sine udsagn bringer han ikke blot kollegaer i miskredit og tilsviner hele lægestanden; han skaber også mistillid blandt patienter til, at systemet fungerer«.

I samme artikel er en overlæge ved Universitetssygehuset i Lund, Ola Nived, citeret for, at »det er min opfattelse og tolkning, at patienten, har haft en voldsom inflammation ved urinlækagen i begyndelsen af 1990'erne samt efter den mislykkede laparaskopi samme år«.

Lægens vurdering, skrevet på universitetets brevpapir, indgår som erklæring i sagen: »Men hvad bygger han sine konklusioner på?«, spørger både Lose og Frimodt-Møller. Sidstnævnte påpeger, at sagen netop er et eksempel på, at læger ikke dækker over hinanden, men at de beklikker hinandens faglighed og udviser en såvel »uforskammet« som »elendig kollegial optræden«.

For Cai Frimodt-Møller, har det »naget«, at en patient i så mange år har »forsøgt at fastholde mig i, at jeg har begået en fejl. Jeg har altid bestræbt mig på at være patientens advokat. Jeg har været omhyggelig med at være yderst præcis i min journalføring og har undertiden udleveret mine private telefonnumre til patienterne. Men jeg har ikke på noget tidspunkt været naget af blot den mindste tvivl om, at det jeg gjorde, var i orden«.

At sagen har sat sig spor i Gunnar Loses virke som læge, er ubetvivleligt: »Selv om jeg aldrig har tvivlet på, at det, jeg gjorde, var i orden - til trods for at sagen har antaget nærmest kafkaske dimensioner - har det påvirket mit forhold til mine patienter. Jeg er indimellem blevet tilbageholdende med at iværksætte en undersøgelse eller behandling, som ellers kunne have gjort gavn. Jo, jeg er blevet lidt mere defensiv«.

Rekorderstatning til patienter

> København

Det danske sundhedsvæsen udbetalte sidste år 431 mio. kr. til patienter, som kom til skade under deres behandling i det danske sundhedsvæsen. Det er en stigning på 25 pct. i forhold til året før, fremgår det af årsberetningen fra Patientforsikringen. Det forventes, at erstatningerne vil stige yderligere i de kommende år, og det vækker bekymring i regionerne, som finansierer ordningen.

Knap 5.000 danskere krævede sidste år erstatning via Patientforsikringen - mere end hver tredje fik medhold. Årsagen til stigningen er bl.a., at erstatningsbeløb generelt fik et løft på op imod 50 pct. for et par år siden.

Dårlige liv er dyre liv

> København

Det koster at ryge, drikke for meget eller få dårlig kost. Ikke bare for en selv men også for samfundet. I en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen - udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed - kan man se hvor meget (www.sst.dk).

Den største synder er tobakken. Ifølge rapporten »Folkesundhed og risikofaktorer« dør 14.000 danskere hvert år som følge af rygning. Og en mandlig storryger - dvs. en, der ryger over 15 cigaretter om dagen - mister ti gode leveår på grund af røgen. For kvinder er tallet 11 år. I det hele taget er tobakkens skadevirkning på danskernes helbred så stor, at hele befolkningens levetid statistisk set ville øges med 3,5 år for mænds vedkommende og tre for kvinders, hvis alle holdt op med at ryge, fremgår det.

Men der er andre risici for det gode liv. Rapporten dækker bl.a. alkohol, stofmisbrug, fysisk inaktivitet, for lidt frugt og grønt samt psykisk arbejdsbelastning.Noget af det mest opsigtsvækkende er risicienes forskellige virkning på de to køn.

»Effekterne af alkohol, stofmisbrug, arbejdsbetingede lidelser og psykisk arbejdsbelastning ses især blandt mænd, mens effekterne af usikker sex, fysisk inaktivitet og overvægt er størst hos kvinder«, siger rapporten. Ligeledes sættes der fokus på den sociale ulighed i sundheden, der bl.a. giver sig udslag i, at de kort uddannede kvinder kan påregne syv års tabte gode leveår, mens tallet for mændenes vedkommende er på otte år. De dårlige liv belaster også samfundsøkonomien. Sundhedsvæsenets nettoomkostninger i forbindelse med rygning er således på 3,4 mia. kroner om året, siger rapporten, og fysisk inaktivitet koster samfundet 2,9 mia. kroner netto.

Rapporten er udarbejdet som baggrundsmateriale for kommunerne, som fra næste år overtager ansvaret for forebyggelse.

Millioner af miljøbetingede dødsfald kan forebygges

> Genève

Treogtyve pct. af alle præmature dødsfald kan tilskrives miljømæssige faktorer, der kan ændres på, og er derfor forebyggelige dødsfald. Det fremgår af en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der bl.a. baserer sig på en analyse af, hvordan forskellige sygdomme - 85 af de 102 største sygdomme - er påvirket af miljømæssige risikofaktorer. Den miljømæssige byrde er 15 gange så høj for en person i et uland som i et iland. Og fem gange så høj for et barn under fem år sammenlignet med befolkningen som helhed.

Patientjournaler kræver omgående udrykning

> København

En ny aftale mellem regeringen og regionerne om central styring af elektroniske patientjournaler lægger op til, at der nu skal lægges fælles strategi, og der skal bruges fælles standarder, så alle sygehuse kan trække de samme oplysninger frem om alle patienter, og så patienterne selv kan få adgang til deres journaler. Ifølge Altinget skal der nedsættes en bestyrelse på seks mand, der skal stå for den overordnede koordinering med det storstilede milliard-it-projekt. Bestyrelsen skal stå for oprettelsen af en ny organisation med op til 50 mand under sig, der står for strategien bag udrulning af epj over hele landet.

Både Lægeforeningen og Yngre Læger kræver, at sundhedspersonalet i langt større omfang inddrages for at gøre patientjournalerne lette at betjene og overskue for læger og sygeplejersker: »Giv os noget, der virker. Så vil I blive overraskede over, hvor hurtigt folk omstiller sig«, sagde Yngre Lægers formand, Mette Worsøe, på en høring om epj på Christiansborg tirsdag den 13. juni. »Både Yngre Læger og Lægeforeningen kræver, at sundhedspersonalet i langt større omfang inddrages i arbejdet med epj for at sikre, at de elektroniske patientjournaler bliver udformet, så de understøtter arbejdet med patienterne. Epj'erne skal være lette at bruge og til at overskue - vi har ikke brug for tidsrøvere«, siger Mette Worsøe.

Epj har til nu kostet op mod 5 mia. kr. og er flere år forsinket i forhold til tidsplanen.

Læs mere om høringen på www.dansk-it.dk

Yngre Lægers uddannelsesenquete - har du modtaget den?

> Yngre Læger

Er du erhvervsaktivt medlem af Yngre Læger, skulle du gerne have modtaget uddannelsesenqueten 2006 nu. Vi har mailet enqueten med et link til besvarelse på nettet, hvis vi har registreret en DADLNET/e-mail-adresse. Ellers har vi sendt enqueten pr. brev. Har du ikke modtaget et brev eller en e-mail med uddannelsesenqueten, så kontakt snarest muligt Lene Pedersen, Yngre Læger, på tlf. 35 44 84 88 eller e-mail: lp.fas@dadl.dk

Det er vigtigt, at vi får så mange svar som muligt, for at vi til stadighed kan forbedre speciallægeuddannelsen og forsøge at opnå den rette fordeling af uddannelseskapaciteten.

Spørg patienterne

> København

Sundhedsvæsenet skal blive meget bedre til at gøre brug af patienternes viden, erfaringer og ressourcer i både det enkelte behandlingsforløb såvel som i udviklingen af de offentlige sundhedstilbud.

»Vi har i Danmark en lang tradition for at inddrage brugerne i beslutninger, der berører dem selv. Derfor er jeg glad for et samarbejde med Patientforum, der repræsenterer et meget bredt udsnit af patienterne. Det handler om, at vi i fællesskab indretter et sundhedsvæsen med høj kvalitet og høj patienttilfredshed,« siger formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Orla Hav, til MANDAT.

Patientforum og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet et oplæg (www.patientforum.dk), der lægger op til, at den viden, som de store patientforeninger ligger inde med, inddrages i planlægningen af fremtidens sundhedsvæsen.