Influenzavaccination af sundhedspersonale - for patienternes skyld

Influenza kan optræde som hospitalsinfektion, og uvaccineret hospitalspersonale spiller en væsentlig rolle ved smitte af indlagte patienter [1, 2]. Denne problemstilling har slet ikke været berørt i efterårets mediedebat om influenzavaccination af sundhedspersonale.

Influenza kommer ind på hospitalerne via patienter, pårørende og hospitalspersonale. Når virus først er introduceret i hospitalsmiljøet, kan det hurtigt spredes til mange patienter. Typisk vil 25-50% af patienterne blive smittet i forbindelse med udbrud [2]. Medvirkende til den kraftige spredning er, at virus er meget smitsomt, at inkubationstiden er kort, og at patienter kan smitte, før symptomerne opstår. Hertil kommer, at infektion med influenzavirus langtfra altid ytrer sig ved typiske influenzasymptomer. Mange patienter vil blive indlagt under andre diagnoser, såsom f.eks. akut eksacerbation af KOL. Dette kan indebære, at et influenzaudbrud først erkendes, når virus er spredt til et større antal patienter.

Hospitalsudbrud af influenza kan få særdeles alvorlige konsekvenser. Dødeligheden i forbindelse med udbrud i geriatriske afdelinger er i størrelsesordenen 15%, og ved udbrud blandt transplantationspatienter og patienter i intensivafdelinger kan dødeligheden komme helt op på 60% [2]. Det er derfor afgørende at forhindre, at ikkevaccinerede risikopatienter udsættes for influenza. De vigtigste risikogrupper er nyfødte og præmature, skrøbelige ældre, diabetikere, patienter med kroniske lunge- og kredsløbssygdomme, patienter, som er i kemoterapi for maligne sygdomme, og organtransplanterede patienter.

Sundhedspersonale spiller en væsentlig rolle ved smittespredningen i forbindelse med influenzaudbrud, hvad enten de smittes ude i samfundet eller under pleje og behandling af indlagte patienter med influenza. En skotsk undersøgelse viste, at 23% af sundhedspersonalet frembød serologiske tegn på influenzavirusinfektion i løbet af en influenzasæson, men mindre end halvdelen af disse 23% angav at have haft sygefravær pga. influenza eller anden luftvejsinfektion [2]. Dette kan tages som udtryk for, at personalet går på arbejde med subklinisk eller mild influenza, og det bekræftes af resultater fra en ældre amerikansk undersøgelse, hvor over tre fjerdedele angav at have haft patientkontakt, mens de var syge af influenza [2]. Vi ved ikke, om noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark, men problemstillingen eksisterer i og med, at influenza kan optræde som en subklinisk eller mild sygdom, og hospitalspersonale kun i meget begrænset omfang er influenzavaccineret.

Influenza blandt sundhedspersonale kan forbygges effektivt med vaccination. I et stort anlagt klinisk kontrolleret forsøg har man opnået en beskyttelsesgrad på tæt ved 90% mod både influenza A og B [3]. Og personalets vaccinationsstatus har indflydelse på influenzadødeligheden blandt patienter. To uafhængige klinisk kontrollerede forsøg udført på langtidsmedicinske afdelinger i Skotland har vist, at dødeligheden blandt de ældre over en influenzasæson reduceres med omkring 40%, hvis personalet influenzavaccineres [4, 5]. Lignende undersøgelser er indtil videre ikke udført blandt andre grupper af indlagte risikopatienter, men en positiv effekt vil også kunne forventes hos disse. Det gælder i særdeleshed nyfødte og præmature, organtransplanterede og cancerpatienter i kemoterapi, som alle responderer dårligt på vaccination og som derfor i videst muligt omfang skal beskyttes mod kontakt med influenzavirus.

Danske hospitaler bør indarbejde en forebyggelsesstrategi mod influenzaudbrud i deres infektionshygiejniske retningslinjer. Hovedelementerne i denne er vaccination, antiviral kemoprofylakse, isolationsforanstaltninger og hurtig influenzavirusdiagnostik. Vaccination af sundhedspersonale er et afgørende led i strategien og bør som et minimum tilbydes personale, der arbejder på neonatalafdelinger, langtidsmedicinske afdelinger, hæmatologiske og onkologiske afdelinger samt transplantationsafdelinger. Hospitalsledelserne må sikre, at de nødvendige midler stilles til rådighed, således at vaccination kan foregå let og ubesværet og uden udgift for personalet.

Influenzavaccination af sundhedspersonale er ikke primært et spørgsmål om sparede sygedage, men nok så meget et spørgsmål om etik. Vi bør gøre det for patienternes skyld.

Korrespondance: Hans Jørn Kolmos , Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.
E-mail: hans.joern.kolmos@ouh.fyns-amt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet