Insulinpumpebehandling er et område i vækst

Indtil for ti år siden blev insulinpumper kun anvendt sporadisk i Danmark. I 2001 blev metoden anvendt af 142 voksne og ingen børn. Således fik under en halv procent af patienterne med type 1-diabetes kontinuerlig subkutan insulininfusion som alternativ til 4-6 daglige injektioner med pen [1]. En ejendommelig situation, da danske forskere efter lancering af insulinpumpen i begyndelsen af 1980'erne var initiativrige med hensyn til at teste den til forskellige problemstillinger, og fordi behandlingen var langt hyppigere anvendt i andre lande.

Der var flere årsager til denne situation. De lægeligt ansvarlige for diabetesbehandling på hospitalerne pegede i en undersøgelse på følgende: frygt for ketoacidose og svær hypoglykæmi - formentlig pga. få rapporterede fatale tilfælde af ketoacidose i den tidlige pumpefase, mangel på lægelig ekspertise, mangel på gode resultater og mangel på økonomi [1].

Siden er der sket en række tiltag på området. Insulinpumperne er blevet mere avancerede, og problemstillingen med få insulinpumpebehandlede har jævnligt været diskuteret i det politiske system, og samtlige regioner har nu afsat penge til behandlingen - visse dog slet ikke nok. Sundhedsstyrelsen har lavet retningslinjer for behandlingen i 2007 (revideret i 2012), hvor man anbefaler insulinpumpe under en række forudsætninger til voksne med type 1-diabetes og et niveau af glykeret hæmoglobin (HbA 1c ) på over 7,0%, (børn 7,5%), hvis andre behandlingsmuligheder ikke har været succesfulde [2]. På Hvidovre Hospital har der siden 2005 været afholdt mere end 20 praktiske insulinpumpekurser med ca. 500 danske diabeteslæger, sygeplejersker og diætister som deltagere. Kurserne har fokus på den optimale udvælgelse af patienter til insulinpumpebehandling, og på hvordan man i praksis opnår de bedste resultater.

Rækken af initiativer har betydet, at der i 2012 er ca. 3.000 patienter med type 1-diabetes i behandling med insulinpumpe i Danmark; ca. 50% af børnene med sygdommen og ca. 4% af de voksne anvender pumpe. Det er derfor ønskeligt at få dokumenteret, hvilken effekt insulinpumpebehandling i større målestok har i Danmark. Den dokumentation får vi i dette nummer af Ugeskrift for Læger fra Fredericia Sygehus, hvor man genoptog insulinpumpebehandling i denne nye æra [3].

Artiklen viser, at voksne, der bruger insulinpumpe, opnår en gennemsnitlig reduktion i HbA 1c på 0,4 procentpoint, selvom kun 57% påbegyndte insulinpumpebehandlingen på indikationen hyperglykæmi. Man rapporterer endvidere, at signifikant færre har HbA 1c i det høje område, at der er sket en signifikant reduktion i forekomsten af svær hypoglykæmi, og at der er en langt større behandlingstilfredshed hos patienterne. Alle resultater fra daglig klinisk praksis er af samme størrelsesorden eller bedre end set i udenlandske randomiserede studier, hvilket er meget positivt.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for insulinpumpebehandling fremgår det, at effekten af behandlingen jævnligt skal tages op til revision [2]. Det har man fornemt gjort i Fredericia, hvor man har stoppet pumpebehandlingen hos enkelte nonkompliante patienter. Det er uafklaret, men synes at være meget sandsynligt, at de samme gode resultater før og efter pumpestart vil gælde på andre danske behandlingssteder.

Med så gode resultater som i Fredericia vil insulinpumpebehandling ikke blot være en gevinst for patienterne, men også en økonomisk gevinst for samfundet pga. reduktion i senkomplikationer og hypoglykæmier [4]. Udviklingen går hurtigt på dette område. Insulinpumperne bliver mindre, og mange vil snart have tilkoblet en kontinuerlig glukosemåler (CGM), som helt eller delvist guider insulinpumpens insulinafgivelse. Det er udstyr, som koster mere end behandling med insulinpenne, så det må være en selvfølge, at behandlere fortsat holder øje med egne resultater, rapporterer dem og tager konsekvensen af manglende resultater i form af skift til billigere behandling.

Samtidig bør det også være en selvfølge, at patienter, der har type 1-diabetes og opfylder Sundhedsstyrelsens indikationer, faktisk får tilbudt kvalificeret insulinpumpebehandling om nødvendigt med CGM - overalt i landet.

KORRESPONDANCE: Kirsten Nørgaard, Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre. E-mail: Kirsten.Noergaard@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk