Invitation skal lokke flere forældre til børneundersøgelser

Et brev fra lægen med en invitation til at komme til børneundersøgelse, er det lokkemiddel, der skal få forældrene til at tage deres små børn ved hånden og troppe op hos lægen.

På et debatmøde om børns vilkår i Danmark 2008 på sidste uges Lægedage - i Bella Center ved København - lovede formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen, at arbejde for generel indkaldelse af børn til de forebyggende børneundersøgelser.

I øjeblikket har tilbuddet social slagside. Enlige forældre og forældre med lav uddannelse og lav husstandsindkomst benytter sig således sjældnere af tilbuddet om gratis helbredsundersøgelser/vaccinationer af de 0-5 årige end forældre højere oppe på den sociale rangstige.

»Børnefamilierne kommer, hvis de bliver inviteret,« fortalte Lene Flachs, der er praktiserende læge på Nørrebro. Her har hun haft stor succes med at skrive til ,sine` børnefamilier og fortælle, at nu var det tid til børneundersøgelse/vaccination. »Bortset fra en enkelt, der var på studieophold, mødte alle op - også alle dem fra Mjølnerparken.«

Ifølge samfundsforskeren Gøsta Esping-Andersen, Universitetet Pompeu Fabra i Barcelona, skal man gå anderledes drastisk til værks, hvis man vil fange de børn, der er særligt udsatte. Han foreslog at gøre børneundersøgelserne obligatoriske. Alternativt kunne man belønne forældre for at bringe deres børn til lægen. I Gøsta Esping-Andersens optik skal indsatsen for at forebygge social ulighed iværksættes allerede fra babyalderen.

»Børn skal stimuleres, leges med og læses for, hvis man vil mindske gabet mellem rige og fattige. Og det skal ske allerede fra de er helt små, hvor deres kognitive evner udvikles. Den bedste investering, et samfund kan gøre, er at satse på de første 5-6 år af barnets liv,« fortalte Gøsta Esping-Andersen. Den sociale ulighed i Danmark er relativt lille i forhold til en række europæiske lande og USA. Det er specielt det udbredte danske system af daginstitutioner, der har været en stor fordel for de svage børn, og som i høj grad har været med til at bryde den sociale arv i Danmark, sagde Gøsta Esping-Andersen.

Pengene går til anbringelser

De danske kommuner bruger tilsammen hvert år 12 mia. kr. på tiltag for børn og unge. De fleste af pengene går til anbringelser.

»Vi laver socialpolitik med tilbagevirkende kraft. Hvis den enlige mor havde fået bare en brøkdel af de penge, det koster at anbringe et barn uden for hjemmet, var meget måske gået anderledes.

I øjeblikket ser man det modsatte, hvor man straffer de svage familier ved at tage penge fra dem, hvis deres børn ikke kommer i skole,« sagde Tove Larsen, KL. Hun beklagede, at økonomien i kommunerne ikke giver mulighed for at udvide aktiviteterne på børneområdet. »Vi ved godt, det er utroligt svært at få nogle kommuner til at være med på nye forebyggende initiativer. De prioriterer de opgaver bl.a. på ældreområdet, der trænger sig på her og nu, fordi forebyggelsen har så lange udsigter. Vi skal hjælpe hele familien, hvis vi skal give børn et bedre liv og afhjælpe den nuværende ulighed i sundhed. Kommunerne har hjælp behov, og vi vil meget gerne have den hjælp fra lægernes side. I har som praktiserende læger god kontakt til børnefamilierne. Den viden har vi brug for ude i kommunerne,« sagde Tove Larsen. Hun mindede samtidig om, at underretningspligten går forud for lægernes tavshedspligt.

Hver tiende mistrives

En ny undersøgelse fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om 11-åriges hverdag og trivsel, afslører, at ti pct. af børnene mistrives. Rapporten er baseret på 6.000 børn født i 1995 og fulgt gennem hele deres opvækst. Den viser, at langt de fleste 11-årige trives og har det godt. Men også at en del af de børn, der ikke gør det, måske vil kunne spores tidligere i deres liv.

Formanden for Børn Vilkår, Peter Albæk, oplever, at der i disse år sker en massiv og forøget polarisering mellem de børn, der trives og de, der ikke trives. »Mange sagsbehandlere er ikke uddannede i at tale med børn. Fokus er ofte på at få de voksne ind i et positivt forløb, så tror man, at børnene får det godt igen. Det gør de bare ikke!«, sagde Peter Albæk. Han opfordrede på debatmødet til at tænke mere i de arenaer, hvor børn færdes. Som f.eks. skoler og daginstitutioner. »Frontpersonalet i daginstitutionerne skal uddannes i at spore og vurdere børnenes problemer og i at handle. Her kunne de praktiserende læger også spille en rolle. De praktiserende læger skal ud, hvor børn færdes. Det er her, man finder de børn, der ikke dukker op i konsultationen,« sagde Peter Albæk.

Det gjorde indtryk på forsamlingen, da professor i sociologi Bjørn Holstein, Københavns Universitet, kunne fortælle, at en fjerdedel af alle børn ikke har en voksen, de er fortrolige med. Og der var enighed blandt mødedeltagerne om, at lægerne skal blive bedre til at adressere børnene direkte.

»Vi har nok været for fokuserede på, hvordan forældrene havde det, fordi det smitter af på børnene, hvis forældrene har det dårligt. Vi glemmer at spørge børnene selv,« sagde praktiserende læge og ph.d.-studerende Kirsten Lykke, København. »Fremover vil jeg spørge de børn, der kommer hos mig, om de har en ven, og om de er glade for at gå i skole?«