»Jeg snakkede første gang med en dansk patient i april 2012«

Delicia Sfichius er 35 og uddannet psykiater fra Rumænien. Siden august 2011 har hun haft job i Region Syddanmarks psykiatri med arbejdssted i Middelfart. P.t. er hun på retspsykiatrisk afdeling.

Hvordan havnede du her?

»Til sidst i min specialisering i Rumænien var jeg til en jobmesse, hvor jeg snakkede med et dansk firma - Workindenmark. Jeg gav dem mit cv, og efter omkring to uger fik jeg et tilbud fra Danmark«.

Hvad med sproget?

»Efter to uger begyndte vi på danskundervisning - det var den 15. august - vi fik intensivkurser i starten. Efter ca. seks uger begyndte vi - vi er tre udenlandske læger - at arbejde på afdelingen, selv om vi ikke kunne forstå det hele. Vi fulgte en dansk læge, og lidt efter lidt begyndte vi at arbejde med patienterne. Jeg snakkede første gang med en dansk patient i april 2012«.

Hvordan var det?

»Det var under supervision. Jeg var lidt spændt. Patienten begyndte på et tidspunkt at smile og spørge, hvor jeg kom fra. Det var udfordrende«.

Hvordan reagerer patienterne?

»Jeg tænkte i starten - hvad synes patienterne? Hvad tænker de? Jeg har ikke haft patienter, der har klaget. Jeg synes, de er meget tålmodige. De kigger lidt mere opmærksomt på mig, når jeg snakker. De hører efter. Det kræver megen energi, og jeg skal koncentrere mig meget for at snakke flydende, for at patienterne kan forstå, hvad jeg mener«.

Hvad med kollegerne?

»De danske læger er meget høflige og hjælpsomme, og jeg har et godt forhold til dem. Måske i starten tænkte jeg mere på, hvordan mine kolleger reagerede her på sygehuset«.

Har du stadig supervisor på, når du taler med patienter?

»Nej, men jeg drøfter mine samtaler med mine kolleger. Vi har så mange konferencer her på sygehuset, at det er ikke muligt at tage helt fejl. Men jeg har ikke de sværeste patienter. Jeg deltager stadig sammen med en læge i de konsultationer for at se, hvad lægen siger - hvilken strategi er der for den slags patienter osv. Tit spørger mine kolleger, om jeg vil med. Det hjælper både sproget og det faglige«.

Hvordan er du faldet til socialt?

»Jeg har rejst flere gange i Danmark som turist, og jeg har nogle venner her i forvejen. Danskere har måske lidt svært ved i starten ... det tager lidt lang tid at komme tæt på dem. At besøge hinanden for eksempel. Det er lidt nemmere, fordi jeg har en social mentor. Hun arbejdede som sygeplejerske på sygehuset og er pensionist nu. Hun har haft en stor rolle i at integrere mig i dette her samfund. Det er noget, sygehuset har organiseret. Og så er der andre rumænere her på hospitalet - bl.a. en anden læge«.

Der må være nogen forskelle?

»Diagnoser og behandlinger er næsten de samme. Patienterne har den samme sygdom, og de laver den samme kriminalitet som i Rumænien. Der er nogle traditioner. F.eks. at holde jul sammen med patienterne her på sygehuset. Det vidste jeg ikke. Det gør vi ikke på den måde i Rumænien«.

Som psykiater - er der forskel der?

»Når man ikke kan hjælpe patienten med noget efter udskrivelse, bliver det svært for lægen. Lægen får en dårlig følelse - af afmagt. Det sociale sikkerhedsnet er bedre her. Så det er nemmere at være en god psykiater her, fordi systemet hjælper meget«.