Kasuistikken længe leve

I dette nummer af Ugeskrift for Læger har vi valgt udelukkende at bringe kasuistikker i den videnskabelige sektion af bladet. Vi har haft en lang kø af artikler, som vi på denne måde får reduceret, og vi ønsker samtidigt at fokusere på denne artikelform som en vigtig del af Ugeskrift for Læger.

Kasuistikker er værdifulde indlæg i tidsskrifter som Ugeskrift for Læger. Det er ofte en forfatters første artikel, og vi vil gerne give plads til dette som et slags uddannelsessted, hvor man lærer at formulere sig skriftligt i artikelform. Kasuistikken kan anvendes til at beskrive en regelret ny sygdom og kan derfor være en vigtig forgænger for større deskriptive eller randomiserede serier med et højere evidensniveau. Kasuistikken er ligeledes den metode, hvor man første gang rapporterer væsentlige bivirkninger ved medicinsk eller kirurgisk behandling inklusive regelrette lægemiddelbivirkninger [1]. Endvidere kan kasuistikken bidrage med ny viden om patogenesen og patofysiologien i forskellige sygdomstilstande, og i kasuistikken er det endeligt muligt at rapportere sjældne manifestationer i velkendte sygdomsenheder [2]. Det er derfor redaktionens klare holdning, at kasuistikken er en vigtig del af Ugeskrift for Læger.

Redaktørerne for specielt de større udenlandske tidsskrifter, som har kommercielt ejerskab, er ofte under pres for at øge tidsskriftets impact factor. Hermed menes forholdet mellem antallet af trykte videnskabelige artikler i bladet, og hvor mange gange disse er citeret i efterfølgende publikationer. Da kasuistikker, selvom de faktisk hører til nogle af de mest læste artikler [3], kun sjældent citeres i efterfølgende videnskabelige artikler, vil et stort antal i et tidsskrift reducere bladets impact factor. Tidsskrifter med meget høj impact factor som f.eks. The New England Journal of Medicine og The Lancet har derfor typisk kun meget få videnskabelige artikler om ugen, hvoraf ingen er kasuistikker. På denne måde reduceres antallet af trykte artikler, kasuistikker udelades, og bladets impact factor vil derfor stige. Der er dog undtagelser, idet The Lancet for nylig publicerede en kasuistik, som efterfølgende fik stor medieomtale [4]. Det drejede sig om en midaldrende mand, som døde af svampeinfektion i lungerne efter havearbejde, og man valgte formentlig at publicere artiklen pga. dens brede kliniske relevans. Ugeskrift for Læger har ingen impact factor, idet vi p.t. ikke indgår i Thomsons citationsindeks.

Der kan være en kommerciel ide i at publicere kasuistikker, idet forfatterne kan være så ivrige efter at få deres manuskript publiceret, at de vil betale en afgift for det. Der eksisterer således nu tidsskrifter udelukkende med dette formål (f.eks. The American Journal of Case Reports, Journal of Medical Case Reports, BMJ Case Reports, Radiology Case Reports, Clinical Medicine: Case reports og sikkert mange flere).

Den normale publikationsform for kasuistikker i Ugeskrift for Læger er i øjeblikket med et kort resume og en figur i den trykte version af bladet. Den fulde version af kasuistikken bringes i artikelform som pdf-fil på vores hjemmeside (www.ugeskriftet.dk). Undertiden - som i det aktuelle nummer af bladet - kan vi dog vælge også at trykke den fulde tekst i papirversionen. Vi er i gang med en grundig gennemgang af tidsskriftets indhold og layout, og i skrivende stund har vi ikke taget endelig stilling til, hvordan kasuistikkerne skal publiceres fremover.

PubMed indekserer Ugeskrift for Læger efter netversionen og ikke efter den trykte version, men vi har i foråret 2008 oplevet et problem hos PubMed, hvor man har manglet at indeksere ca. 25 af vore kasuistikker. Efter en tæt dialog med ledelsen i Washington er dette nu ved at blive rettet, og den løbende indeksering af også kasuistikkerne i Ugeskrift for Læger forløber uden problemer.

Fra redaktionens side er vi af den klare holdning, at kasuistikker er en vigtig del af Ugeskrift for Læger, og vi vil derfor fortsat opfordre både yngre og ældre forfattere til at vedligeholde denne artikelform ved at indsende spændende sygehistorier. Kasuistikken kan være den første artikel for den unge forfatter, en beskrivelse af en sjælden lidelse eller en sjælden manifestation af en kendt lidelse, eller en påmindelse om et vigtigt, men måske ikke helt så sjældent sygdomsbillede.

Kasuistikken længe leve!

Korrespondance: Jacob Rosenberg, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup.

E-mail: jaro@geh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen