Kasuistikker på engelsk, på dansk eller begge dele

Kasuistikker er populære, og de læses af mange [1, 2]. Ugeskriftet for Lægers læserundersøgelse fra 2008 viste, at den videnskabelige del - og især kasuistikkerne var det mest afholdte læsestof i Ugeskriftet. At læse en kasuistik er afslappende, og som læser bringes man ofte i en quizlignende situation, der forhåbentlig afsluttes med glæde over »at have regnet den ud« eller med en god ahaoplevelse. Selvom det kun er yderst sjældent, at en kasuistik bibringer banebrydende ny viden, har kasuistiske meddelelser ført til endog meget betydningsfulde opdagelser gennem historien [3, 4].

I februarnummeret af Danish Medical Bulletin (DMB) publicerer Lundh et al en tankevækkende artikel med gennemgang af et års kasuistikker i Ugeskriftet [5]. Forfatterne udfordrer Ugeskriftets redaktion og læserne: Flere kasuistikker bør publiceres internationalt i stedet for i Ugeskriftet [5]. Forfatternes opgørelse viser, at de fleste kasuistikker er specialeorienterede frem for almene, og de opfordrer til, at Ugeskriftet prioriterer kasuistikker af mere generel uddannelsesmæssig karakter - den brede læserskare taget i betragtning. Samtidig foreslås det, at kasuistikker, hvor man beskriver ikke tidligere beskrevne sammenhænge, publiceres på engelsk under henvisning til, at denne information bør være internationalt tilgængelig. Endelig undrer forfatterne sig over det relativt store antal medforfattere, der generelt er til kasuistikker. Her tager man i betragtning, at artiklerne oftest udgår fra én enhed, og at alle forfattere skal opfylde forfatterskabskriterierne. Da kasuistikken per se sjældent indebærer ide og design samt kun i mindre grad (og som regel slet ikke) dataanalyse og fortolkning, bemærker forfatterne lakonisk, at der åbenbart foregår en udbredt kollektiv dataindsamling blandt danske kasuistikforfattere.

I Ugeskriftets redaktion takker vi for opfordringen og kvitterer gerne. Der findes overordnet fem forskellige typer kasuistikker. De første fire typer bringer ny viden og publiceres relativt sjældent i Ugeskriftet, mens den sidste type ikke bringer ny viden, men til gengæld publiceres hyppigt i Ugeskriftet: 1) ny sygdom, 2) ny sammenhæng mellem to sygdomme, 3) ny bivirkning af kendt lægemiddel, 4) ny eller overraskende manifestation af en kendt sygdom og endelig 5) erindring om kendt viden, altså in memento-kasuistik med et uddannelsesformål.

Som bekendt publicerer Ugeskriftet nu originale meddelelser på engelsk i DMB med ensiders danske resumeer i Ugeskriftet. Årsagen til dette tiltag var, at vi i redaktionen netop følte os forpligtet til at dele originale videnskabelige data med andre end danske læsere. Samme argument kunne gælde for kasuistikker. Man kunne vælge at publicere nogle kasuistikker på engelsk og andre på dansk, da man med nogen ret kunne hævde, at kasuistisk originalviden burde publiceres på engelsk og således ikke blot komme en mindre dansk læserskare til gode. De altdominerende in memento-uddannelseskasuistikker kunne stadig, akkurat som nu, publiceres på dansk i Ugeskriftet. Dermed kunne Ugeskriftet bevare sin spalteplads som yndet publikationssted for den ofte yngre og mere utrænede forfatters første udfordringer med den videnskabelige skriveproces. Vi har i redaktionen i de seneste par år diskuteret eventuelle ændringer i publikationsstrategien for kasuistikker, men har ikke besluttet en endelig plan for dette endnu. Vi er derfor glade for at emnet lægges frem for læserne [5]. Diskussionen er spændende, og da det kasuistiske stof i Ugeskriftet har en fremtrædende plads, vil nye tiltag have stor betydning.

Debatten er nu skudt i gang. Fremtiden med kasuistikker i Ugeskriftet byder på flere muligheder. Vi kan fortsætte som nu med dansk publikation i Ugeskriftet af alle kasuistikker med både ny og gammel lærdom, vi kan differentiere og publicere noget på engelsk og noget på dansk, eller vi kan gøre noget helt tredje. Valget er vedkommende for både forfattere og læsere.

KORRESPONDANCE: Thue Bisgaard, Kirurgisk Afdeling, Køge Sygehus, 4600 Køge. E-mail: thb@regionsjaelland.dk

Interessekonflikter: se www.ugeskriftet.dk > kontakt > videnskabelig redaktion